Ansøg om midler

Matematikundervisning i udskolingen – ny viden, forskning og inspiration

Ansøgningsrunde åbner
12. august 2026
Ansøgningsrunde lukker
27. oktober 2026, kl. 12
Svar til ansøger
December 2026
Se alle kurser
Kontakt
[email protected] (forventet svartid er 1-3 uger)
Om Efteruddannelsespuljen (læs før du søger):
Der er lukket for ansøgninger

Titel

Matematikundervisning i udskolingen – ny viden, forskning og inspiration

Målgruppe

Grundskolelærere

Fag

Matematik

Niveau

7, 8, 9, 10

Kursusudbyder

VIA University College, Efter- og videreuddannelse (EVU)

Beskrivelse

Underviser du i matematik i udskolingen? Så er dette kursus for dig. Du får ny viden og inspiration til din matematikundervisning – herunder indblik i den nyeste forskning, de nye fagplaner og nye ideer til konkrete undervisningsaktiviteter.

Kurset giver dig opdateret faglig og didaktisk viden om matematik i udskolingen, som du kan omsætte direkte i din undervisning. Du får konkrete undervisningsidéer og redskaber til at styrke elevernes regnestrategier, talforståelse samt arbejde med statistik, sandsynlighed og geometri – herunder brug af digitale værktøjer som GeoGebra.

For arbejdspladsen betyder det, at undervisningen kvalificeres gennem forskningsbaserede og praksisnære tilgange, der understøtter implementeringen af nye fagplaner og styrker elevernes faglige progression og resultater – herunder i relation til FP-prøverne.
Undervisningens mål er at inspirere og bidrage med ny viden, som du kan anvende i din daglige matematikundervisning. De generelle tendenser i FP-prøverne vil blive inddraget løbende i undervisningen samt tankerne bag de nye fagplaner.

Med afsæt i konkrete undervisningseksempler og ideer inddrages den didaktiske forskning inden for matematik. Med andre ord vil der være et samspil mellem konkrete undervisningsideer, og hvordan disse kan begrundes didaktisk.

Forløbet, der strækker sig over fem dage, har hver gang sit eget tema:

• Hvordan støtter vi, at elever i udskolingen fortsætter med at udvikle deres regnestrategier? Fokus er på regnestrategier på tværs at matematiske emner.

• Hvordan kan vi arbejde med at udvikle elevers talforståelse? Fokus er på decimaltal, procent og brøk.

• Hvordan kan vi arbejde med sammenhængene mellem statistik og sandsynlighed? Fokus på det statistiske sandsynlighedsbegreb og konkrete ideer i undervisningen.

• Hvordan kan vi arbejde med geometri og måling på de ældste klassetrin? Fokus er på elektroniske hjælpemidler i matematikfaget – særligt GeoGebra.

Kursuselementer

Algoritmer / Databehandling / Matematisk modellering, Problem-baseret læring / Undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning (UBNU)

Undervisere

Oplyses senere

Kursusdage

18 august 2027
31 august 2027
15 september 2027
30 september 2027
12 oktober 2027

Region

Midtjylland

Sted

VIA, Hedeager 2, 8200 Aarhus N

Deadline for tilmelding til kursus hos kursusudbyder

14 maj 2027