Ansøg om midler

Narrative scenarier i de naturvidenskabelige fag

Ansøgningsrunde åbner
12. august 2026
Ansøgningsrunde lukker
27. oktober 2026, kl. 12
Svar til ansøger
December 2026
Se alle kurser
Kontakt
[email protected] (forventet svartid er 1-3 uger)
Om Efteruddannelsespuljen (læs før du søger):
Der er lukket for ansøgninger

Titel

Narrative scenarier i de naturvidenskabelige fag

Målgruppe

Gymnasielærere

Fag

Naturvidenskabeligt grundforløb (NV), Fysik, Kemi, Biologi, Bioteknologi, Naturgeografi, Geovidenskab, Astronomi, Matematik, Informatik, Teknikfag, Teknologi, Naturvidenskabelig faggruppe

Niveau

A, B, C

Kursusudbyder

Danske Science Gymnasier (DASG)

Beskrivelse

Narrative scenarier i de naturvidenskabelige fag

I vågner op efter et flystyrt. Ingen kontakt med omverdenen – kun jer, naturen og det, I kan finde i vraget. Jeres overlevelse afhænger af, hvordan I forstår og bruger energi.

Din chef finder dig og er oprevet. “Der er fundet 100 mg nitrat i vores store vandboring i Kasted. Det er en katastrofe!!! Vær klar til at fortælle om det på morgenmødet om 25 minutter!"

I er udstationeret undercover i fjendens land og skal finde ud af, hvad deres kemikere er i gang med at lave, som kan skade menneskekroppen

De tre udsagn ovenfor er eksempler på begyndelser på læringsspil, der bruger narrative scenarier – hentet fra danske gymnasielærere, som har deltaget i kursus i scenariedidaktik. I narrative scenarier indtager eleverne roller, som skal løse et problem i et scenarium. Scenariet er indrettet således, at eleverne ved at arbejde med at løse problemet opnår fagets faglige mål inden for fagets kernestof. Samtidig skal eleverne have en oplevelse af, at det narrativ, de er en del af, er engagerende og meningsfuldt, samt at de har reel indflydelse på, hvordan scenariets historie forløber. På kurset kommer du til at arbejde med at lave, afprøve og evaluere narrative scenarier inden for science-undervisning.

Kurset har en asynkron online del med korte videoer, guide til idegenerering og guidet brug af en skabelon til at lave sit eget scenarie. Det er meningen, at deltagerne skal komme til første kursusdag med en ide et scenarium, der berører et eller flere læringsmål i et relevant science-fag.

Den første kursusgang består af oplæg om scenariedidaktik og giver en ramme, der kan bruges til at sørge for sammenhænge mellem scenarie, læreplan og narrativ. Parallelt arbejdes der på at gøre forløbet så klart som muligt til at prøve det af i virkeligheden.

Efter afprøvningsperioden på egen skole mødes gruppen igen til erfaringsudveksling og opsamling. Der er primært fokus på interaktionen mellem deltagerne, men hvis der er kommet emner op i forbindelse med vejledningen, kan der meget vel komme et oplæg fra underviseren.

Kursuselementer

Klima / Bæredygtighed , Biodiversitet, Sundhed / Fødevarer / Motion / Trivsel, Digital teknologi / Computationel tankegang / Kunstig intelligens, Natur / Udeliv / Feltarbejde, Laboratorieøvelser / Eksperimenter, Algoritmer / Databehandling / Matematisk modellering, Praksisfaglighed, Science-kapital / Naturvidenskabelig dannelse, Tværfaglig / Fællesfaglig / Sociovidenskabelige problemstillinger (SSI), Mono-faglig undervisning, Problem-baseret læring / Undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning (UBNU), Interesse / Motivation , Skole-virksomhed / Karriere, Engineering / Innovation / Entreprenørskab, Talent / Fagligt udfordrerede / Differentieret undervisning, Eksterne læringsmiljøer, Sprog / Kommunikation / Samarbejde

Undervisere

Jesper Bruun og forskellige oplægsholdere

Kursusdage

25 november 2027
26 november 2027
28 februar 2028

Region

Hovedstaden

Sted

Nærum Gymnasium, Nærum Hovedgade 30, 2850 Nærum

Deadline for tilmelding til kursus hos kursusudbyder

1 maj 2027

Link til kursusudbyder

https://science-gym.dk/index.htm