Økologi og biodiversitet i praksis – biotopundersøgelser i hav, skov, sø, å og åbent land
Målgruppe
GymnasielærereFag
Naturvidenskabeligt grundforløb (NV), Biologi, Bioteknologi, Naturvidenskabelig faggruppeNiveau
A, B, CKursusudbyder
Foreningen af danske biologer (FaDB)Beskrivelse
Hvordan undersøger vi biodiversitet i danske naturtyper med både klassiske metoder og ny teknologi? På dette praksisnære kursus dykker vi ned i økologiske og biodiversitetsmæssige forhold i havet, skoven, søen og det åbne land – med fokus på, hvordan du kan bringe dem i spil i din egen undervisning.Indhold og form
Kurset kombinerer hands-on workshops, feltarbejde, oplæg fra forskere og didaktiske perspektiver. Du får indblik i og afprøver:
Klassiske biotopundersøgelser:
Indsamling og bestemmelse af makroinvertebrater i vandløb (biologisk vandløbsbedømmelse)
Vegetationsanalyser (dækningsgrad, diversitet, indikatorarter)
Saltvandsfauna-analyser med slæbenet i kystzonen
Jordbundsfauna og -struktur i det åbne land
Anvendelse af miljø-DNA (eDNA) til at påvise arter, som ellers kan være svære at finde
Kobling til aktuel forskning – oplæg fra forskere fra bl.a. Statens Naturhistoriske Museum og Biodiversitet på Københavns Universitet
Didaktiske og pædagogiske perspektiver på, hvordan økologiske feltundersøgelser og biodiversitetsdata kan integreres i biologiundervisningen i gymnasiet
Udbytte
Du går hjem med:
Konkrete øvelser og feltmetoder klar til undervisningen
Ny viden om brugen af eDNA i undervisningssammenhæng
Faglig opdatering fra førende forskere
Inspiration til, hvordan du kan integrere biodiversitet, økologi og aktuel forskning i dine undervisningsforløb
(Prisen dækker kursusmaterialer, oplæg, overnatning og forplejning)
Kursuselementer
Klima / Bæredygtighed , Biodiversitet, Natur / Udeliv / Feltarbejde, Laboratorieøvelser / Eksperimenter, PraksisfaglighedUndervisere
Kristian Helmer, Brian Randeris, Jane Burkarl, Christian Rix, Lars JohansenKursusdage
Region
MidtjyllandSted
Molslaboratoriet, Strandkærvej 6, 8400 StrandkærDeadline for tilmelding til kursus hos kursusudbyder
15 juni 2027Link til kursusudbyder
https://biofag.dk/kurser/