Ansøg om midler

Tal- og algebraindsatsen i gymnasiet

Ansøgningsrunde åbner
12. august 2026
Ansøgningsrunde lukker
27. oktober 2026, kl. 12
Svar til ansøger
December 2026
Se alle kurser
Kontakt
[email protected] (forventet svartid er 1-3 uger)
Om Efteruddannelsespuljen (læs før du søger):
Der er lukket for ansøgninger

Titel

Tal- og algebraindsatsen i gymnasiet

Målgruppe

Gymnasielærere

Fag

Matematik

Niveau

A, B, C

Kursusudbyder

Aarhus Universitet (AU), DPU, NCUM

Beskrivelse

De gymnasiale læreplaner afspejler tydeligt algebras essentielle rolle i matematikundervisningen. På alle retninger (HTX, HHX, STX, EUX og HF) og niveauer er en del af mindstekravene, at eleven skal kunne ”udøve basal algebraisk manipulation”. Elevernes algebraiske kunnen og forståelse er afgørende for deres arbejde inden for de fleste emner af gymnasiematematikken og i andre STEM-fag. Samtidig volder det vanskeligheder for mange elever at anvende og forstå grundlæggende algebra. Det er baggrunden for tal- og algebraindsatsen, som NCUM har udviklet for Børne- og Undervisningsministeriet. Den omfatter to forskningsbaserede læringsspor til indledende gymnasial undervisning med særligt fokus på algebra. Disse læringsspor indgår som grundlaget for kurset.
Tal- og algebraindsatsen har til formål, at elever kan lære tal og algebra med forståelse og kan skabe sammenhænge i deres forståelser i grundskolen og ved overgangen til ungdomsuddannelse. De nævnte læringsspor indeholder en sekvens af praksisser, som en klasse skal udvikle for at opnå den forventede læring på et bestemt niveau. Her er der tilknyttet resurser i form af fx konkrete materialer og repræsentationer, som kan støtte klassens fælles læring.

På kurset præsenteres læringssporene for gymnasiet samt tilhørende forskning, der kan give indsigt i nogle af de udfordringer, eleverne oplever, og som kan inspirere til implementering af læringssporerne og udvikling af aktiviteter og forløb. Der bliver også tid på kurset til, at deltagerne kan få sparring til udvikling af sådanne eksempler og forløb, som man hjemme på skolen kan arbejde videre med og afprøve i 1-2 lektioner i perioden mellem 1. og 2. kursusdag.

På 2. kursusdag præsenterer deltagerne deres undervisningssekvenser og eksempler på observationer fra klasserummet med efterfølgende diskussion og perspektiver på afprøvningerne ved underviserne og kursusdeltagerne. Vi opfordrer til at dele beskrivelser af afprøvede lektioner og aktiviteter med alle på kurset, så et konkret udbytte bliver en samling af lektioner og aktiviteter, der har været fremlagt og diskuteret på kurset.

Udover de to læringsspor ”At arbejde algebraisk” og ”At løse ligninger” fra tal- og algebraindsatsen bygger kurset også på NCUM-temaerne ”Algebra i gymnasiet” og ”Algebra på tværs”.
Det er et mål med kurset at tydeliggøre forbindelsen mellem didaktisk forskning og udvikling af praksis igennem planlægning, afprøvning og evaluering af konkrete tiltag og forløb i egen undervisning.

Kursuselementer

Mono-faglig undervisning, Problem-baseret læring / Undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning (UBNU), Interesse / Motivation , Talent / Fagligt udfordrerede / Differentieret undervisning, Brobygning

Undervisere

Marit Hvalsøe Schou, gymnasielærer, ph.d., Odense Tekniske Gymnasium og NCUM samt Milla Mandrup Fogt, gymnasielærer, ph.d.-studerende, IND Københavns Universitet

Kursusdage

2 februar 2028
25 april 2028

Region

Midtjylland

Sted

DPU Aarhus Universitet, Nobelparken, Jens Chr. Skous Vej 4, 8000 Århus C

Deadline for tilmelding til kursus hos kursusudbyder

1 november 2027