Undersøgende Fysik/kemi undervisning i laboratoriet
Målgruppe
GrundskolelærereFag
Fysik / kemiNiveau
7, 8, 9, 10Kursusudbyder
VIA University College, Efter- og videreuddannelse (EVU)Beskrivelse
Er du i tvivl om, hvordan du risikovurderer forsøg i fysik/kemi-undervisningen – og savner du både viden og praktisk erfaring? På dette kursus får du overblik over lovgivningen og hands-on erfaring med at gennemføre sikre og fagligt funderede elevundersøgelser og demonstrationsforsøg i laboratoriet. Du får samtidig inspiration til at arbejde med kemiindholdsområderne i den nye fagplan.Du får styrket dine kompetencer i at planlægge og gennemføre undervisning i fysik/kemi, hvor sikkerheden er i top, og hvor gældende regler bliver overholdt. Det betyder, at du efter kurset kan:
gennemføre kemiske risikovurderinger af elevundersøgelser og demonstrationer
håndtere kemikalier, elektriske installationer og radioaktive kilder i overensstemmelse med lovgivningen
planlægge og udføre elevaktiviteter, der er både sikre og didaktisk velovervejede
Din skole får en underviser, der kan bidrage til en tryg og professionel praksis i undervisningen og samtidig leve op til gældende krav til sikkerhed og dokumentation.
Kurset indeholder både teoretiske og praktiske elementer:
Teoretisk og praktisk arbejde med at risikovurdere laboratoriearbejde og tilrettelægge sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med fysik/kemiundervisning i grundskolen, i overensstemmelse med gældende regler for håndtering af kemikalier, radioaktivt materiale og elektriske installationer.
Kemisk risikovurdering, herunder brug af relevant databaseprogram for håndtering af kemikalier
Praktisk og teoretisk brandbekæmpelse
Planlægning, tilrettelæggelse og gennemføring af både elevundersøgelser og demonstrationsforsøg til kemiindholdsområderne i den ny fagplan for fysik/kemi.
Kursuselementer
Laboratorieøvelser / EksperimenterUndervisere
Oplyses senereKursusdage
Region
MidtjyllandSted
VIA, Ceresbyen 24, 8000 Aarhus CDeadline for tilmelding til kursus hos kursusudbyder
1 august 2027Link til kursusudbyder
https://www.via.dk/efteruddannelse/uddannelsestilbud/kurser/undersoegende-fysikkemi-undervisning-i-laboratoriet