På ethvert givent tidspunkt cirkulerer snesevis af forskellige influenzastammer blandt fugle og dyr over hele verden. Af og til springer en af dem over på mennesker og rammer avisforsiderne. Senest er det H5N1, som har spredt sig blandt vilde fugle siden 1990’erne og med jævne mellemrum har hoppet til andre arter – herunder mennesker. I 2024 dukkede den pludselig op hos kvæg, hvilket overraskede mange forskere, og siden også hos andre pattedyr, mennesker inklusive. 

Siden begyndelsen af 2024 har kun omkring 100 mennesker på verdensplan været smittet, og virussen kan i øjeblikket ikke sprede sig mellem mennesker. Men den verdensomspændende spredning af H5N1 blandt fugle og dens spring til pattedyr – kombineret med færre midler til forskning i smitsomme sygdomme og vaccineudvikling flere steder i verden – holder mange forskere i højt beredskab. 

Influenzapandemier har optrådt gennem hele historien, og de fleste eksperter er enige om, at en ny pandemi er uundgåelig – uanset om det bliver H5N1 eller en anden stamme. For at kunne håndtere den effektivt bliver det afgørende at opdage den tidligt og have den rette viden og de nødvendige redskaber klar. Som led i vores arbejde med smitsomme sygdomme støtter Novo Nordisk Fonden den forskning, der kan gøre det muligt. 

Vi har talt med tre forskere om nogle af de vigtigste områder, hvor ny viden og innovation er nødvendige for at hjælpe verden med at forberede sig på det uundgåelige. 

Et univers af influenzavirus
En influenzapandemi opstår, når en ny stamme af influenzavirus springer fra dyr til mennesker og begynder at sprede sig mellem mennesker på verdensplan. Disse stammer adskiller sig fra sæsoninfluenzavirus, så mennesker har meget lidt eller ingen immunitet, og eksisterende vacciner og lægemidler virker muligvis ikke. 

Influenza udgør en særlig trussel af flere årsager. For det første kan den inficere en lang række værter – fra fugle og svin til køer og mennesker. Det giver mange muligheder for smitte mellem arter og for såkaldt reassortment – når flere stammer inficerer den samme celle, blander sig og danner en ny stamme. For det andet er den ekstremt smitsom. For det tredje er den meget uforudsigelig. 

En yderligere bekymrende faktor er, at vi stadig ikke ved præcist, hvordan pandemier opstår. 

Kanta Subbarao, professor i mikrobiologi og immunologi ved Peter Doherty Institute for Infection and Immunity i Melbourne og Canada Excellence Research Chair ved Université Laval, uddyber: “Starter det med nogle få infektioner, der går i stå og forsvinder, og så sker der til sidst noget, der får det til at tage fart? Vi kender ikke rækkefølgen.” 

Det er afgørende at opnå denne forståelse for at kunne udvikle modforanstaltninger, der kan mindske risikoen for, at disse begivenheder opstår – eller genkende dem, når de gør det. Overvågning er en af dem. 

“Der findes et helt univers af influenzavirus i naturen,” siger Subbarao. “De findes i vilde fugle, vandfugle og kystfugle, og med jævne mellemrum smitter de fjerkræ, svin – og nu også køer. Vi har brug for overvågning, fordi vi er nødt til at se, hvad der findes hos dyr, og vi er nødt til at opdage, når et virus springer over på mennesker.”  

Sæsoninfluenza gør det endnu mere kompliceret, forklarer hun: 

“Med al den sæsoninfluenza i baggrunden – hvordan ville man så vide, om et dyrevirus er sprunget over på et menneske? Det ville man kun vide, hvis man kiggede efter det. Det, vi virkelig har brug for, er hurtige diagnostiske test, der kan skelne mellem sæsoninfluenza og influenzavirus fra dyr. Dem har vi ikke.”  

En tikkende bombe
For Lars Erik Larsen, veterinærvirolog ved Københavns Universitet, er det afgørende, at overvågningsinitiativer og forskning i influenza ikke begrænses til den mest åbenlyse trussel – i øjeblikket H5N1 – men forbliver brede. 

Selvom de gentagne spring fra fugle til pattedyr er alarmerende, vurderer Larsen, at risikoen for en H5N1-pandemi er lav. 

Han er langt mere bekymret for, at en stamme af svineinfluenza kan springe over på mennesker – som det skete i 2009 under den seneste influenzapandemi. 

Han og hans team har brugt de seneste år på at forsøge at identificere de faktorer, der gør det mere sandsynligt, at et virus springer fra svin til mennesker, gennem FluZooMark-projektet, der er finansieret af Novo Nordisk Fondens Challenge-program. 

“Vi kender nogle af markørerne for smitte fra fugle til mennesker, men vi er stadig usikre, når det gælder smitte mellem svin og mennesker,” siger Larsen. 

“Vi har nogle kandidater, men vi har endnu ikke løst mysteriet. Det, vi ved, er, at receptorfordelingen hos svin og mennesker er meget ens – hvilket betyder, at barrieren mellem svin og mennesker er lavere end mellem fugle og mennesker. Det er en tikkende bombe.”  

En ny type vaccine?
Hvis en ny stamme af influenzavirus springer fra dyr til mennesker og får evnen til at sprede sig fra menneske til menneske, vil effektive vacciner og antivirale behandlinger være afgørende modforanstaltninger for at forhindre, at udbruddet udvikler sig til en pandemi. 

Novo Nordisk Fonden støtter sidstnævnte gennem Pandemic Antiviral Discovery Initiative, blandt andet med støtte til et team ledet af Kanta Subbarao, der arbejder på et langtidsvirkende antiviralt lægemiddel, som er effektivt mod flere influenza-stammer. 

Hvad angår vacciner, kan immunitet i luftvejene blive et potentielt gennembrud. Mens konventionelle vacciner udløser en systemisk immunreaktion, vil denne nye type skabe en beskyttende immunreaktion dér, hvor virusset trænger ind i kroppen – altså i luftvejene. Det kan bidrage til at forhindre selv milde infektioner og, afgørende nok, stoppe virussets spredning mellem mennesker. 

At finde ud af, hvordan man skaber immunitet i luftvejene, er et fokusområde for forskningsgrupper over hele verden – herunder Novo Nordisk Foundation Initiative for Vaccines and Immunity (NIVI), et partnerskab mellem Novo Nordisk Fonden og Københavns Universitet, der blev lanceret i 2024. 

Nye veje til immunitet i luftvejene
Gabriel Kristian Pedersen, leder af adjuvansforskning ved Statens Serum Institut og tilknyttet gruppeleder ved NIVI Research Center, er en af dem, der arbejder med problemet. 

Han forklarer, at en tilgang er at “narre immunsystemet”. Det indebærer at tilføje enkelte komponenter til en konventionel vaccine, som får immuncellerne til at blive “trukket” ind i luftvejene, hvor de kan være med til at styrke beskyttelsen. Pedersen og hans team har vist, hvordan vacciner kan få immunceller til at blive trukket ind i tarmens immunsystem – men luftvejene udgør en anden udfordring. 

“Vi er endnu ikke sikre på, hvordan vi kan narre cellerne til at bevæge sig til luftvejene efter en vaccine – men jeg tror, det kan være muligt,” siger han. 

En anden tilgang er at levere vaccinen – og dermed udløse immunresponsen – direkte i luftvejene ved at administrere den gennem næsen. Næsevacciner mod influenza har eksisteret siden 1990’erne, men er i øjeblikket ikke mere effektive til at beskytte mod sygdom end konventionelle vacciner. 

Pedersen og mange andre tror dog stadig på potentialet i næsesprayvacciner til at skabe robust, langvarig immunitet i luftvejene og dermed markant reducere smitten mellem mennesker. Undersøgelser, han deltog i under COVID-19, var særligt lovende. 

“Vi viste, at man kan give et dyr en vaccine intranasalt, og at det så ikke vil overføre virussen. Men gives den intramuskulært, vil den gøre det,” forklarer han. 

Sideløbende med arbejdet på Novo Nordisk Foundation Initiative for Vaccines and Immunity (NIVI) støtter Novo Nordisk Fonden igangværende kliniske studier i Danmark og Storbritannien – kaldet Collaborative cLinical research program for Airway Immune Monitoring (CLAIM) – hvor man sammenligner immunresponsen i luftvejene under infektion og efter vaccination, både med konventionelle intramuskulære vacciner og med næsespray. 

Arbejdet er i gang
Der er stadig meget, som forskerne skal afdække om influenzavirus og hvordan man kan forebygge eller håndtere en fremtidig pandemi. Og med flere af de vigtigste kilder til forskningsbevillinger under pres, er der bekymring for, at fremskridtene kan gå i stå. 

Subbarao, Larsen og Pedersen er dog alle opmuntrede af en ny vilje til at samarbejde på tværs af grænser og discipliner, som opstod under og efter pandemien i 2020. Det ses mest håndgribeligt i forskellige initiativer og arbejdsgrupper under banneret One Health – en tilgang, der blev udviklet for flere årtier siden og gradvist har vundet indpas. 

“Der er en erkendelse af, at man ikke kan have menneskers sundhed uden at være opmærksom på dyrs og miljøets sundhed,” forklarer Subbarao. “Men selvom institutioner og organisationer er engagerede i One Health, er nedbrydningen af disse barrierer et arbejde, der stadig er i gang. Vi er nødt til at finde energien, interessen og midlerne til at fortsætte det.” 

Overordnet er der bred enighed om, at verden er bedre forberedt på en influenzapandemi, end vi var på COVID-19. Men med Larsens ord: “Der er lang vej endnu.” 

Hvad Novo Nordisk Fonden gør
Som en del af vores mission om at forbedre menneskers sundhed ønsker vi at mindske byrden og truslen fra smitsomme sygdomme over hele verden. Det gør vi ved at støtte udviklingen af videnskabelig viden, der kan fremme udviklingen af innovative værktøjer og løsninger, og ved at støtte udviklingen af effektive, skalerbare og overkommelige medicinske interventioner, der har global indflydelse. 

Vi støtter i øjeblikket flere projekter og initiativer, der specifikt vedrører influenza og respiratoriske pandemier. Disse omfatter: 

• Novo Nordisk Foundation Initiative for Vaccines and Immunity (NIVI): Et partnerskab med Københavns Universitet, der har til formål at udnytte luftvejsimmunitet gennem innovativ vaccineforskning og -udvikling. 

• Pandemic Antiviral Discovery Initiative: Et globalt filantropisk initiativ med Gates Foundation og Open Philanthropy, der har til formål at fremme opdagelsen og den tidlige udvikling af antivirale lægemidler som forberedelse til fremtidige pandemier. 

• FluZooMark: Et forskningsprojekt forankret ved Københavns Universitet, der har til formål at identificere de molekylære markører, der kan hjælpe os med at forudsige influenzavirus’ zoonotiske potentiale hos svin. 

• Collaborative cLinical research program for Airway Immune Monitoring (CLAIM): Et todelt studie i Storbritannien og Danmark, som undersøger, hvordan immunresponsen i luftvejene adskiller sig ved influenzainfektion og vaccination. 

• Infectious Diseases Catalyst Grants: Et åbent konkurrencebaseret tilskudsprogram, der yder katalytisk finansiering til eksplorative forskningsprojekter inden for flere områder, herunder udnyttelse af medfødt immunitet.