I 2024 mødtes mere end 50 diabeteseksperter fra hele verden i København til Global Diabetes Forum. De havde sat et ambitiøst mål om at udarbejde en plan for, hvordan man kan transformere forebyggelse og behandling af diabetes på verdensplan. 

Resultatet blev Copenhagen Declaration. Den indeholder en opfordring til hele verden om at udnytte fremskridt inden for nye behandlingsformer, præcisionsmedicin og nye teknologier som mobil sundhed og kunstig intelligens (AI) til at forbedre livet for de mennesker, der har eller er i risiko for at få diabetes.  

Det vil kræve investeringer i forskning, uddannelse og sundhedsinfrastruktur, især i lav- og mellemindkomstlande, innovative forebyggelsesstrategier og lige adgang til sundhedsydelser.  

Samtidig kræver det globalt samarbejde – deling af viden, strategier, værktøjer og ressourcer mellem verdensdele, så alle får gavn af disse. 

På verdensplan er 828 millioner mennesker diagnosticeret med diabetes – heraf 80 % i lav- og mellemindkomstlande – og det tal forventes at stige.  

Marie-Louise Hartoft-Nielsen er medlem af Global Diabetes Forum og Vice President for Clinical Medicine and Endocrinology her i Novo Nordisk Fonden, som yder økonomisk og logistisk støtte til forummet. 

Vi har talt med hende om Copenhagen Declaration – hvorfor er den udarbejdet, hvorfor nu, og hvad der skal til for at forvandle den fra plan til virkelighed. 

Der findes allerede masser af vejledninger og anbefalinger om diabetes. Hvad gør Copenhagen Declaration anderledes? 

Det er et genuint samarbejde mellem det globale nord og syd, både hvad angår de involverede personer og principperne i det. Der er en erkendelse af, at man ikke bare kan tage viden fra højindkomstlande og anvende den andre steder, og at der er behov for, at der bedrives og forankres forskning i lavindkomstområder. Vi har brug for ny viden og nye måder at tænke på, og vi er nødt til at udvikle teknologier, behandlinger osv., som er relevante, overkommelige og tilgængelige der, hvor der er mest brug for det. 

Tilbage i 1989 fik vi St. Vincent-erklæringen – en vision for diabetesbehandling og -forskning i Europa. Målene blev nået fuldt ud, hvilket er fantastisk, men nu er der brug for en ny vision, som er ambitiøs på vegne af hele verden. 

Hvad er du særligt glad for ved den? 

For det første er den ambitiøs, men ikke uopnåelig. For det andet er den resultatet af et fremragende samarbejde. Det var fantastisk at være blandt så mange målrettede, nysgerrige og ambitiøse mennesker, som tror på, at vi kan – og vil – gøre en forskel. 

Hvorfor er tidspunktet det rigtige nu? 

Verden står ved en skillevej, hvor ændringer i demografi, sygdomsmønstre og klima rammer os. Vi har også en masse teknologi og AI-muligheder til rådighed – til behandling og overvågning, samt nye innovative behandlinger. Vi har i dag mange muligheder, vi ikke havde for bare fem eller ti år siden, og nu er vi nødt til at finde ud af, hvordan vi kan anvende disse på den bedst mulige måde for at sikre, at vi kan gå fremtiden i møde. 

Antallet af mennesker med diabetes vokser hurtigt i de fleste dele af verden. Hvordan kan vi vende den udvikling? 

Meget af den viden, der er brug for, findes allerede, men vi skal blive bedre til at sikre, at viden, data og forskning, der kan hjælpe med at forbedre behandling og forebyggelse af diabetes i forskellige verdensdele, er tilgængelige og kan implementeres. For eksempel har Indien haft stor succes med at bruge telemedicinsk teknologi til diabetesbehandling og -screening. Deres fremgangsmåder kan tilpasses og bruges i andre dele af verden, hvor der er behov for fjernbehandling. 

For det andet bør der, hver gang der genereres ny viden eller data, være en plan for, hvordan det skal implementeres og bruges i en klinisk hverdag. Her ville en tættere forbindelse mellem forskere og politiske beslutningstagere være nyttigt. 

For det tredje er vi nødt til at skabe bevidsthed om problemets omfang og karakter – blandt politiske beslutningstagere, industrien, sundhedspersonale og den brede offentlighed. I de seneste årtier er der set enorme fremskridt inden for behandling af diabetes, hvilket delvist skyldes udviklingen af nye lægemidler – men det sker kun, hvis der er en forståelse af, hvad sygdommen betyder for den enkelte og for samfundet, og hvis der er en villighed til at udvikle nye og bedre behandlinger. Her spiller bevidsthed en vigtig rolle. 

Endelig er vi nødt til at fokusere på forebyggelse. Udviklingen inden for kardiometaboliske sygdomme, herunder diabetes, i Afrika og andre steder er som en tsunami – vi er nødt til at flade kurven ud. 

Copenhagen Declaration indeholder klare anbefalinger på alle disse områder – og flere andre – og identificerer klare mål, videnshuller og muligheder for at udnytte den nuværende viden.  

Hvad er det næste, der skal ske med Copenhagen Declaration? 

Vi ønsker selvfølgelig at se anbefalingerne implementeret. Det kræver engagement fra politiske beslutningstagere, sundhedssystemer, sundhedspersonale og samfundet som helhed. 

Men det er også et levende dokument. Vi håber, at andre – ikke mindst de mennesker, der lever med diabetes – vil engagere sig i den dialog, som forummet og Copenhagen Declaration har sat i gang, for at sikre, at vi holder fokus på de vigtigste huller, og hvordan vi kan lukke dem.  

Du kan læse Copenhagen Declaration her. Du er velkommen til at komme med kommentarer og feedback på [email protected]. 

Læs en kommentar til Copenhagen Declaration, som er offentliggjort i The Lancet, her. 

Få mere at vide om den globale udfordring med diabetes og Copenhagen Declaration i denne video: