Dette er den tredje del i en serie af vores administrerende direktør, Mads Krogsgaard Thomsen, om, hvordan Novo Nordisk Fonden er i forandring. Læs første del her, anden del her, og hold øje med den fjerde del, der udkommer snart.

Under en flyrejse fra New York til København for næsten 30 år siden havde jeg det, jeg kun kan beskrive som et eureka-øjeblik. Jeg var på vej hjem fra en konference, hvor jeg havde talt med Ronald Kahn, der dengang var forskningsdirektør ved Joslin Diabetes Center ved Harvard Medical School. På foranledning af den amerikanske præsident havde han skrevet en rapport om den stigende forekomst af diabetes i USA. Det var den rapport, der holdt mig vågen på flyrejsen hjem. For at bryde kurven for diabetes, konkluderede Kahn, må vi holde op med udelukkende at fokusere på blodsukkeret og i stedet tackle sygdommen ved dens rod – fedme hos børn.

Dengang var det en revolutionerende tanke. Det var også mit første indblik i det komplekse netværk af tilstande og komplikationer, som diabetes kun er en del af.

Vi ved nu, at diabetes er påvirket af mange faktorer, hvoraf fedme kun er én, og at begge disse tilstande øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og nyresygdomme. Samlet kaldes disse tilstande for kardiometaboliske sygdomme – en undergruppe af ikke-smitsomme sygdomme forårsaget af dysfunktioner i kroppens evne til at omdanne mad til energi.

Men der er stadig meget, vi ikke forstår. Hvordan interagerer genetik og fysiologi præcist med en persons livsstil og miljø for at fremkalde disse tilstande? Hvorfor manifesterer de sig nogle gange forskelligt afhængigt af køn eller etnicitet? Og hvordan interagerer de med andre tilstande såsom kræft eller tuberkulose?

Bedre håndtering og bekæmpelse af diabetes er en af Novo Nordisk Fondens kernemissioner. Men for at gøre en forskel, ikke kun i forhold til diabetes men for kardiometaboliske sygdomme mere generelt, har vi brug for en ny, mere holistisk og mere samarbejdsorienteret tilgang. For opgaven er enorm, og vi kommer ingen vegne alene.

En tredjedel af alle dødsfald på verdensplan

Milliarder af mennesker verden over lever med kardiometaboliske sygdomme. Disse sygdomme og deres komplikationer er også årsag til omkring en tredjedel af alle dødsfald på verdensplan – og tallene er stigende. Det er en krise i enhver forstand, men verden reagerer ikke hurtigt nok.

På trods af visse fremskridt på det seneste er forskning, forebyggelse, uddannelse og behandling på dette område stadig kronisk underfinansieret, hvilket har alvorlige konsekvenser for enkeltpersoner – især dem i sårbare positioner – og sundhedsvæsenet. Alt for ofte får mennesker selv skylden for deres sygdom, mens manglerne i fødevare-, sundheds- og økonomisystemerne i vid udstrækning overses.

Der findes ingen hurtige løsninger. Men der er klare veje frem, og mange andre gør allerede et stort stykke arbejde. Lad mig dele nogle eksempler på, hvad vi gør, ofte sammen med partnere, for at hjælpe med at løse denne globale sundhedskrise.

Behovet for viden

For at opnå reelle fremskridt har vi brug for en dybere videnskabelig forståelse af, hvorfor disse sygdomme udvikler sig, og hvordan de forløber, samt implementeringsforskning for at forstå, hvordan vi kan skalere eksisterende løsninger.

Derfor fortsætter Novo Nordisk Fonden med at støtte den bedste forskning gennem både åbne ansøgningsrunder og etablerede forskningscentre med fokus på områder, hvor vores finansiering kan gøre en reel forskel. For eksempel støtter vi forskning i kønsforskelle i hjerte-kar-sygdomme, sammenhængen mellem fedme og kræft og forbindelsen mellem kardiometaboliske sygdomme og mikrobiomet.

Grænseoverskridende og tværsektorielt samarbejde er også afgørende i bestræbelserne på at opnå ny viden, ligesom det er vigtigt at fokusere på at omsætte denne viden til praktiske, skalerbare løsninger ved hjælp af datadrevne teknologier, herunder AI.

REACT-initiativet er et godt eksempel. I Danmark og Spanien har forskere slået sig sammen for at finde nye måder at opdage åreforkalkning – ofte en forløber for hjerte-kar-sygdomme – længe før den forårsager skade, og endda for at stoppe dens udvikling. Efter lanceringen i Europa samarbejder studiet aktivt med lignende studier i Singapore, Indien og Tanzania, hvilket bidrager til at skabe et mere globalt billede af denne tavse sygdom.

Mod en sundere fremtid

Men forskning og innovation alene kan ikke løse den kardiometaboliske udfordring. Vi er nødt til at ændre de systemer, der driver den.

De hjemmedyrkede skolemåltidsinitiativer, vi støtter, er en måde at gøre det på. Sammen med partnere i hele Østafrika styrker vi lokale fødevaresystemer gennem forskning og innovation og støtter småbønder i at producere mere næringsrige afgrøder på en bæredygtig måde til de hurtigt voksende skolemåltidsprogrammer. Resultatet? Lokale fødevaresystemer bliver mere modstandsdygtige, ernæringen og læringsresultaterne forbedres, og vi er med til at tackle en af de grundlæggende årsager til, at børn udvikler kardiometaboliske problemer senere i livet.

Vi ser også på sundhedssystemerne. I Indien og Østafrika arbejder vi for eksempel sammen med et stort antal universiteter gennem PEP-programmet for bedre at udstyre sundhedsarbejdere i frontlinjen med de færdigheder, der skal til for at diagnosticere, behandle og forebygge kardiometaboliske sygdomme. Herhjemme udvikler vores Steno Diabetes centre nye banebrydende måder at levere pleje på. Flere centre har afskaffet de traditionelle aftaleplaner til fordel for behovsbaserede systemer, der sikrer, at de, der har brug for støtte, altid kan få det.

Arbejdet er bredt og komplekst, men visionen er klar: en verden, hvor kardiometaboliske sygdomme forebygges, inden de får fodfæste, og hvor alle med disse lidelser har adgang til integreret pleje af høj kvalitet, når de har brug for det, hvilket fører til et sundere liv.

Hvordan vi får brudt kurven

På den søvnløse flyrejse hjem for næsten tre årtier siden lærte jeg, at man skal starte ved problemets rod for at opnå reelle fremskridt. I dag ved vi, at roden til kardiometaboliske sygdomme strækker sig på tværs af systemer og kontinenter – og det samme må vores indsats gøre.

Læringskurverne er stejle – ligesom kurverne, der viser nye tilfælde af diabetes, hjertesygdomme og nyresygdomme rundt om i verden. Og disse kurver kan kun brydes, hvis vi og andre går sammen om at bringe vores kompetencer og ressourcer i spil til gavn for alle. Det er vejen frem, og vi er fast besluttede på at gå ned ad den vej sammen.