Dette er den femte del i en serie af vores administrerende direktør, Mads Krogsgaard Thomsen, om, hvordan Novo Nordisk Fonden er i forandring. Læs første del her, anden del her, trejde del her, fjerde del her, og hold øje med den sjette del, der udkommer snart. 

Da jeg var dreng, bad jeg ofte mine forældre om at give mig matematikopgaver, jeg kunne løse, mens vi gik tur med hunden i skoven. Jeg ville bryde min hjerne med dem og forsøge at nå frem til svaret, mens vi gik.  

Set i bakspejlet var det ikke matematikken i sig selv, der betød noget. Jeg følte simpelthen et behov for at forstå, hvordan tingene hænger sammen, og hvorfor verden fungerer, som den gør.  

Den trang har fulgt mig lige siden. Og på mange måder befinder Novo Nordisk Fonden sig i dag på flere lignende rejser drevet af nysgerrighed.  

En af dem handler om landbrugs- og-fødevaresystemer – som er en samlet betegnelse for sammenhængen mellem de elementer, der har betydning for, hvordan mad bevæger sig fra jord til bord. Det er et relativt nyt område for os, men med vores mission om at forbedre menneskers og planetens sundhed og vores stærke rødder i forskning og innovation er det et område, hvor vi har en relevant rolle at spille.  

Nye spørgsmål dukker op 
For en eller to generationer siden havde fødevaresystemer verden over ét overordnet formål – at producere nok kalorier til at brødføde en hastigt voksende befolkning. Men disse systemer har også bidraget til tab af biodiversitet, miljøforringelse, klimaforandringer, forurening og fremvæksten af metaboliske sygdomme som svær overvægt og diabetes.  

Nu er systemet tæt på at bryde sammen under presset fra klimaforandringer, konflikter og skiftende behov.  

De spørgsmål, vi skal adressere i dag, er derfor meget anderledes end tidligere tiders.  

I stedet for ”Hvordan producerer vi mere mad?” må vi spørge: Hvordan kan vi producere tilstrækkelig næringsrig mad og samtidig reducere arealanvendelse og miljøbelastning? Hvordan udvikler vi afgrøder, der er robuste over for de klimachok, vi oplever i dag og vil opleve i fremtiden? Hvordan sikrer vi, at de fødevarer, vi producerer, understøtter langsigtet sundhed frem for at underminere den?  

Videnskab begynder at give svarene 
At finde og implementere svar vil bidrage til at løse en lang række globale problemer. Men at ændre den måde, vi på verdensplan dyrker, distribuerer og forbruger mad, er en udfordring af enorm kompleksitet, der kræver koordineret indsats på tværs af fagområder og regioner.  

Imidlertid er vores viden om og forståelse af naturen og dens økosystemer måske nået til et niveau, hvor vi for første gang kan finde og skalere de løsninger, vi har brug for.  

Det er et komplekst område, som kræver af os i Novo Nordisk Fonden, at vi går til vores rolle med både ydmyghed og en vilje til at lære af eksperter og partnere, der besidder indsigt og erfaring, der kan supplere og inspirere os i vores daglige arbejde. Det kræver også, at vi spiller på vores styrker – at støtte forskning og innovation og opbygge de rette partnerskaber.  

Et konkret eksempel er projektet Ancient Environmental Genomics Initiative for Sustainability (AEGIS), som er ledet af evolutionsgenetiker Eske Willerslev. Han og hans team studerer gammelt DNA for at afdække, hvordan planter tilpassede sig klimaforandringer for tusindvis af år siden, med det formål at bruge denne viden til at udvikle nye klimarobuste afgrøder.  

Jeg var skeptisk i starten. Men det stod hurtigt klar for mig, at AEGIS er indbegrebet af den type nysgerrighed og utraditionel tænkning, verden har brug for. Og det er blot én del af det økosystem af initiativer, vi støtter udviklingen af her i fonden.  

Vi støtter ny innovation inden for plantebaserede fødevarer, mikrobielle fødevarer og fermentering; eksplorative tilgange til at anvende kulstofkilder som råmateriale til næringsrig mad; udviklingen af nye hvedesorter, der markant reducerer behovet for kævlstofgødning; skolemadsprogrammer, der styrker lokalt landbrug og forbedrer børns ernæring – og meget mere.  

Fra lokalt til globalt 
Meget af den innovation, vi støtter, er forankret i Danmark eller bredt i Europa. Det giver god mening, da vi er en del af en region med en lang og rig landbrugshistorie samt dyb, videnskabelig ekspertise inden for afgrødevidenskab, mikrobiologi og bioteknologi.  

Men vi er meget bevidste om, at kontekst er altafgørende. En robust hvedesort, der trives i Nordeuropa, kan være ubrugelig i Kenya eller Bangladesh. En teknologi til præcisionsfermentering udviklet i Danmark vil kun gøre en forskel, hvis den kan skaleres til en overkommelig pris på de markeder, hvor behovet er størst.  

Af samme grund er det vigtigt for os at lære af og samarbejde med eksperter i Østafrika, Syd- og Sydøstasien og andre steder, så vi kan sikre, at lokalsamfund verden over kan drage nytte af den nye viden og de nye løsninger, der kommer til.  

For selv om forholdene varierer, er ambitionerne fælles – at transformere landbrugs- og fødevaresystemer fra en belastning for mennesker og planeten til et fundament for sundhed og bæredygtighed.  

Nysgerrighed og samarbejde 
Når jeg reflekterer over, hvad der venter forude, mindes jeg gåturene fra min barndom –hvordan et simpelt spørgsmål kunne udfordre det, jeg troede, jeg vidste, og skubbe mig til at tænke på nye måder.  

I dag, hvor vi står over for en global krise i vores fødevaresystem, er nysgerrighed vigtigere end nogensinde. Den driver os til at teste antagelser, invitere nye perspektiver ind og samarbejde med partnere, der udvider vores forståelse.  

Sammen kan vi bidrage til at forbedre fødevaresikkerheden, styrke biodiversiteten, bekæmpe klimaforandringerne, skabe nye grønne job og fremme sundere kostvaner, der på lang sigt reducerer risikoen for mange kroniske sygdomme. Det er en rejse, vi allerede er i gang med sammen med andre – og en rejse, vi glæder os til at fortsætte.