I løbet af de seneste fem år har forskere i Danmark og på Broad Institute ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) og Harvard i Boston i USA arbejdet tæt sammen om at undersøge de genetiske mekanismer bag svær overvægt og type 2-diabetes, som begge er store og voksende sundhedsudfordringer verden over.

Novo Nordisk Foundation Center for Genomic Mechanisms of Disease på Broad Institute blev etableret med en bevilling fra Novo Nordisk Fonden i 2021, og fonden giver nu yderligere 53 mio. USD til de næste fem år.

I dette interview ser fondens forskningschef for biomedicinsk forskning, Tanja Xenia Pedersen, tilbage på centrets resultater indtil nu og de muligheder, der ligger foran.

Centret blev etableret for bedre at forstå biologien bag svær overvægt og type 2-diabetes. Hvorfor er det så vigtig en videnskabelig udfordring?
Svær overvægt og type 2-diabetes er en del af en gruppe tilstande, der kaldes kardiometaboliske sygdomme, og som står for hver tredje dødsfald globalt. Samtidig er det enormt komplekse sygdomme. Vi ved, at genetik spiller en vigtig rolle, men vi forstår ikke fuldt ud, hvordan de forskellige genetiske varianter, der øger en persons risiko for at udvikle svær overvægt eller diabetes, faktisk påvirker det, der sker i vores celler. Centret er med til at bygge bro over den kløft.

Det overordnede mål er at omsætte genetiske opdagelser til en bedre forståelse af sygdommenes biologi. Den viden kan være med til at bane vejen for mere præcis forebyggelse, diagnosticering og behandling.

Centret bygger på et partnerskab mellem danske forskere og forskere på Broad Institute i USA. Hvad gør samarbejdet så værdifuldt?
Begge parter bidrager med noget forskelligt. Broad Institute er verdensførende inden for genomforskning og teknologiudvikling og har helt særlige muligheder for at analysere meget store datamængder. Danmark har til gengæld verdensklasse ekspertise inden for forskning i kardiometaboliske sygdomme samt adgang til kliniske data og patientkohorter. Når man kombinerer de styrker, kan forskerne undersøge spørgsmål, som ingen af parterne ville kunne besvare alene.

Der er også en stor værdi i den bredere udveksling af viden og idéer, som partnerskabet muliggør. Centret har skabt et forskningsfællesskab på tværs af Atlanten, som sætter gang i nye samarbejder og forbindelser og som bliver ved med at åbne nye døre for forskning og innovation.

Hvad har centeret vist i løbet af sine første fem år?
Det har vist, hvor stærkt samarbejde på tværs af både geografi og fagligheder er i arbejdet med komplekse sygdomme.

Et spændende eksempel er et nyt studie, der identificerede otte forskellige genetiske undertyper af svær overvægt. Resultater som disse bringer os tættere på at forstå, hvorfor sygdom kommer til udtryk på forskellige måder, og hvordan behandlinger på sigt kan tilpasses den enkelte patient mere præcist.

Forskerne ved centret har også udviklet nye, kraftfulde værktøjer inden for genetik, cellebiologi, billeddannelse og AI, som gør det muligt at se, hvordan genetiske ændringer påvirker menneskeceller, og at identificere de gener og celletyper, der spiller en rolle i udviklingen af svær overvægt og diabetes.

Hvordan har centret skabt værdi for det bredere forsknings- og innovationsøkosystem?
Noget af det, jeg er mest glad for, er, at gevinsterne rækker langt ud over de forskere, der er direkte involveret. Nye teknologier og metoder udviklet på Broad Institute er blevet overført til institutioner i Danmark og har været med til at styrke deres forskningskapacitet.

Partnerskabet har også været med til at bygge forbindelser mellem forskere, institutioner og innovationsmiljøer på begge sider af Atlanten. Gennem udvekslingsforløb, træningsprogrammer og fælles projekter cirkulerer viden og kommer flere til gavn i hele økosystemet.

Særligt værdifuldt er det, at centrets resultater deles åbent. Ny viden, datasæt og metoder bliver publiceret og gjort tilgængelige for det bredere forskningsmiljø, så forskere overalt kan bruge dem og bygge videre på dem.

Og nu ser vi også, at noget af den nye viden begynder at blive omsat til innovation. To virksomheder er blevet etableret på baggrund af forskning, som centret har publiceret. Det viser, hvordan langsigtede investeringer i forskning og samarbejde kan skabe nye muligheder for at føre forskningens resultater ud i samfundet.

Hvad bliver anderledes i den næste fase?
I den første fase så vi, at den danske del af samarbejdet var lidt fragmenteret. Derfor skaber vi i fase to et stærkere anker i Danmark til gavn for forskningsmiljøet herhjemme og for hele partnerskabet.

Forskere i Danmark vil indgå i ledelsen af centrets store forskningsprogrammer, og et nyt dansk kontor for centret vil styrke koordineringen på tværs af de danske partnere.

Vi styrker også infrastrukturen og innovationsdelen af partnerskabet. Centret planlægger at bruge Danmarks Gefion supercomputer til at understøtte og skalere deres dataanalyse, og et tættere samarbejde med BioInnovation Institute vil skabe stærkere veje til at omsætte lovende forskning til konkrete anvendelser.

En anden ændring er, at det videnskabelige program bliver mere fokuseret. Med afsæt i den viden og de værktøjer, der blev udviklet i første fase, vil forskerne nu zoome ind på to celletyper, der spiller en central rolle i svær overvægt og type 2-diabetes, nemlig fedtceller og hypothalamiske neuroner i hjernen.

Målet er at skabe hundredvis af millioner detaljerede celleprofiler og bruge AI til bedre at forstå, hvordan genetiske varianter påvirker cellers og vævs adfærd. Det kan åbne for nye muligheder for mere præcise og mere effektive behandlinger.

Hvordan ser succes ud om fem til ti år?
Jeg håber, at vi kan se tilbage og konstatere, at centret var med til at skabe ny forståelse af de biologiske mekanismer bag svær overvægt og type 2-diabetes, og at de indsigter har åbnet nye muligheder for både forebyggelse og behandling.

Jeg håber også, at vi vil kunne se, at centrets betydning rakte ud over selve forskningen. En af de største styrker er måden, det forbinder mennesker og idéer på tværs af institutioner og kontinenter. Hvis den udveksling om ti år stadig skaber nye opdagelser, nye samarbejder og nye muligheder for forskere på begge sider af Atlanten, vil jeg betragte det som en stor succes.