For et par uger siden stod jeg side om side med ledere fra 27 andre europæiske organisationer ved Copenhagen Competitiveness Summit. Sammen underskrev vi Copenhagen Pledge – et løfte om at gøre Europa mere innovativt, modstandsdygtigt, sikkert og sundt.

Denne forpligtelse afspejler et presserende behov for forandring – et behov, der ikke kun gavner Europa, men hele verden. Og det er et behov, jeg har været vidne til talrige gange gennem min karriere.

Som teenager planlagde jeg at blive dyrlæge. Men i løbet af mit første år på universitetet mødte jeg en ph.d.-studerende, der inviterede mig ind i sit laboratorium og satte mig foran et mikroskop. Der så jeg en sædcelle fra en tyr befrugte et koæg. Jeg så livets begyndelse udspille sig foran mine øjne – og i det øjeblik forandrede alt sig.

Jeg ville stadig arbejde for at bekæmpe sygdomme, men hos mennesker – og i stedet for at blive læge ville jeg forske for at skabe den grundlæggende viden, som kunne føre til nye behandlingsformer.

Det, jeg ikke forstod dengang, var, hvor vanskelig den vej er – især i Europa. Mange gange siden har jeg set enestående gennembrud gå tabt: Nogle kommer aldrig længere end laboratoriet, andre strander i den tidlige udviklingsfase. Enkelte når næsten ud i den virkelige verden, men mangler midler til at komme videre eller skalere op.

Og det gælder ikke kun inden for medicin, men også for teknologier til klimabeskyttelse, alternative fødevarer og grøn energi.

Det er både ironisk og frustrerende, at Europa rummer et enestående potentiale for at udvikle behandlinger, værktøjer og teknologier, der kan forandre verden til det bedre – men samtidig fastholder systemer og praksisser, der ofte spænder ben for udviklingen.

En stenet vej til markedet

Irina Borodina, bioteknolog og iværksætter i Danmark, kender disse udfordringer alt for godt. Hendes forskning i gær førte til en billig fermenteringsbaseret metode til at producere insektferomoner – et miljøvenligt alternativ til kemiske sprøjtemidler.

Hun grundlagde virksomheden BioPhero, som gjorde det muligt for hende og hendes team at videreudvikle teknologien og opskalere produktionen. I 2022 blev virksomheden opkøbt af det amerikanske plantebeskyttelsesfirma FMC Corporation for 200 millioner dollars. Det første produkt bruges nu i Brasilien til at beskytte majsafgrøder mod armyworm, og flere produkter er på vej.

Det er en succeshistorie – men den kunne lige så let være endt anderledes. Igen og igen måtte Irina kæmpe for at finde finansiering til forskning, udvikling og opskalering. Og der vil stadig gå tid, før BioPheros produkter kan anvendes i Europa: Registreringsprocesserne for biobaserede produkter i EU tager ganske enkelt meget længere tid end i mange andre regioner.

Vi støttede hende, hvor vi kunne – med støtte og investeringer gennem fonden og vores datterselskab, Novo Holdings. Men det, Irina i virkeligheden havde brug for – og som mange andre innovatører i hele Europa har brug for i dag – er adgang til opskaleringskapital og infrastruktur, der kan bære de bedste idéer hele vejen til markedet. Og en regulering, der fungerer, som den bør: Som en kontrolmekanisme, ikke som en forhindring.

Stimulering af videnskaben, hvor den er stærkest

Europa har forskning i verdensklasse og et væld af talentfulde mennesker. Det, vi mangler, er evnen til bedre at omsætte videnskabelige resultater til reelle løsninger, der forbedrer livskvaliteten – ikke kun her, men overalt i verden.

Det kræver, at vi støtter forskning med stor gennemslagskraft, investerer i innovation og samarbejder på tværs af grænser. Og det betyder, at vi skal sikre, at de gennembrud, vi er med til at skabe – uanset om det handler om nye modstandsdygtige afgrøder, fremskridt inden for lægemiddeludvikling eller grønne energiløsninger – også kan tilpasses og tages i brug i Afrika, Asien og andre dele af verden.

Den nordiske region har en særlig rolle at spille. Landene her rummer komplementære styrker, avanceret infrastruktur og en lang tradition for samarbejde, samtidig med at de står over for udfordringer, som mange andre regioner deler, såsom spredt befolkning og mangel på sundhedspersonale. Det gør Norden til et ideelt testområde for nye tilgange til sundhedsdata og brugen af kunstig intelligens i forebyggelse og behandling – for blot at nævne to eksempler.

Vi ved, at nutidens løsninger på de største globale udfordringer ikke er tilstrækkelige. Derfor fokuserer vi på at stimulere videnskaben dér, hvor den er stærkest, omsætte opdagelser til konkrete innovationer og inddrage partnere fra andre regioner tidligt i processen, så de løsninger, der udvikles i Europa, også kan virke i resten af verden.

At bane vejen

Vi har allerede forpligtet os til at gøre alt, hvad vi kan – sammen med andre – for at bane vejen for innovatører som Irina.

Vi arbejder målrettet på at skabe offentligt-private partnerskaber, der kan bygge bro mellem forskning og innovation. To eksempler er Open Discovery Innovation Network og samarbejdsplatformen Plant2Food.

Vi samarbejder også med partnere om at udvikle nye strukturer, der kan skaffe den finansiering, som forskere og startups har brug for, om at fremme mere innovationsvenlige rammer og selvfølgelig om at støtte den banebrydende forskning, der er motoren i ethvert succesfuldt innovationsøkosystem.

Konkret betyder det, at vi for første gang udvider nogle af vores åbne opslag til hele Norden og resten af Europa – herunder vores Challenge Programme og snart også vores Infectious Diseases Catalyst Grants – hvor medansøgere fra hele verden er velkomne.

På tværs af mange områder inden for menneskers og planetens sundhed arbejder vi tæt sammen med vores kolleger i Novo Holdings. Sammen kan vi yde afgørende støtte – både økonomisk og på andre måder langs hele værdikæden, fra uddannelse og forskning til seed-, venture- og vækstinvesteringer. Så de bedste idéer får mulighed for at blomstre i stedet for at gå tabt.

Vi er stolte af, at Novo Holdings er blandt de stiftende investorer i Scaleup Europe Fund, der skal sikre opskaleringskapital til kontinentets mest lovende startups.

I de kommende år vil vi intensivere denne indsats i hele Europa – altid i samarbejde med partnere i de regioner, der mærker udfordringerne tættest på kroppen. For hvis løsningerne ikke virker dér, er de slet ikke løsninger.

Opdagelse af morgendagens løsninger

Jeg har tilbragt det meste af mit arbejdsliv inden for medicinsk forskning – i begyndelsen af den lange og ujævne vej fra laboratoriet til klinikken. Forskning fascinerer mig stadig, men i dag er mit største ønske at se det enestående arbejde, som så mange forskere udfører, blive omsat til løsninger i den virkelige verden.

Europa har stadig mulighed for at gå forrest. Og hvis vi – sammen med andre – formår at gribe det rigtigt an, kan Europa blive mere end blot stærkere for europæerne selv. Det kan blive stedet, hvor morgendagens løsninger bliver født – løsninger, der kan gavne samfund i hele verden.

Dette er anden del af serien “Vejen frem” – en sekstdelt fortælling om, hvordan Novo Nordisk Fonden er i forandring. Læs første del her, og hold øje med tredje del, der udkommer snart.