Flere arealer i Danmark vil blive omdannet til natur og skov via støtte fra Novo Nordisk Fonden, som indtil videre har givet bevillinger for 1,2 mia. kroner til projekter, der skal hjælpe med at realisere ambitionerne om mere sammenhængende natur, bedre biodiversitet og et grønnere Danmark.
Ved Lejrskov nær Kolding har Den Danske Klimaskovfond opkøbt et område som led i et større arbejde med at skabe sammenhængende skov- og naturarealer. Området indgår i et vigtigt område for drikkevandsbeskyttelse og skal samtidig bidrage til at reducere kvælstofudledningen til Kolding Fjord.
På Bornholm har Den Danske Naturfond opkøbt et område ved Randkløve. Her bliver landbrugsarealer mellem Gudhjem og Svaneke opkøbt og omlagt til natur og skal samtidig være med til at reducere udvaskningen af kvælstof til kystområderne.
Begge områder er opkøbt ved hjælp af bevillinger fra Novo Nordisk Fonden som led i vores ambition om at være med til at skabe flere store, sammenhængende natur- og skovarealer i Danmark og dermed bidrage til at gøre visionerne i den grønne trepartsaftale, Aftale om et Grønt Danmark, til virkelighed.
Fokus på at skabe store, sammenhængende naturområder
I 2025 har vi givet i alt 800 mio. fordelt ligeligt mellem Den Danske Klimaskovfond og Den Danske Naturfond til at etablere og beskytte natur- og skovområder i Danmark.
“Vores hovedfokus er at skabe mere sammenhængende natur i Danmark. Vi har valgt en tilgang, hvor vi ikke selv opkøber jord for de penge, vi har afsat til dette formål. Vi støtter i stedet arbejdet gennem etablerede aktører som Den Danske Naturfond, Den Danske Klimaskovfond og andre gode kræfter, der har den nødvendige indsigt til at kunne skabe de bedst mulige naturområder for pengene. Gennem vores økonomiske støtte ønsker vi at give dem endnu bedre mulighed for at identificere og opkøbe områder, der kan bidrage til at skabe flere store, sammenhængende naturområder i Danmark,” siger Lars Hansen, projektdirektør for Grøn Trepart i Novo Nordisk Fonden.
“De første områder, der er blevet opkøbt, viser, hvordan arbejdet kan tage form meget forskelligt fra sted til sted. Nogle steder handler det om skovrejsning og drikkevandsbeskyttelse. Andre steder om kystnatur, sammenhæng og biodiversitet. Fælles er, at projekterne skal udvikles med blik for det konkrete landskab og de lokale muligheder,” uddyber Lars Hansen.
Kortet herunder viser et overblik over, hvor bevillingerne til Den Danske Naturfond og Den Danske Klimaskovfond indtil videre (juni 2026) har udmøntet sig i konkrete arealopkøb.
Grafik: Novo Nordisk Fonden.
Ambition: At sikre 50.000 hektar jord til nye natur- og skovarealer i 2035
Novo Nordisk Fonden har afsat en ramme på 10 mia. kr. over ti år, fra 2025 til 2035, til at finansiere konkrete initiativer og projekter, der kan understøtte implementeringen af den ambition for omlægningen af det danske landskab, der skitseres i Aftale om et Grønt Danmark. Midlerne bliver uddelt løbende på baggrund af konkrete ansøgninger, og der er tale om en økonomisk ramme, som er fuldstændig adskilt fra de 43 mia. kr., der er afsat af staten gennem Aftale om et Grønt Danmark.
Arealomlægning er den største og mest synlige del af vores bidrag til arbejdet med Den Grønne Trepart, og vi forventer at uddele omkring 7,5 mia. kr. til dette område frem mod 2035. Støtten går dels til arealopkøb, der gør det muligt at etablere større sammenhængende naturarealer og skovrejsning, og dels til forundersøgelser, der skal give et vidensbaseret grundlag for at beslutte, hvilke arealer der har potentiale til at indgå i anlæggelsen af større natur- og skovområder.
En central ambition for vores arbejde med Den Grønne Trepart er, at vores bevillinger frem mod 2035 skal være med til at sikre 50.000 hektar jord til nye natur- og skovarealer i Danmark. Tallet afspejler, hvor meget natur og skov, det vil være realistisk at etablere ved hjælp af de 7,5 mia. kr., vi har afsat. Regnestykket er baseret på en standardtakst for omkostningerne ved omlægning af henholdsvis natur og skov per hektar.
Det er ikke ensbetydende med, at alle 50.000 hektar nødvendigvis vil være færdigetableret som natur eller skov i 2035, understreger Lars Hansen.
”Naturgenopretning og skovrejsning tager tid. Ambitionen er derfor, at vores bevillinger inden 2035 skal have bidraget til at sikre opkøb eller varig omlægning af jord, der kan bruges til at etablere eller beskytte natur- og skovområder med et samlet areal på 50.000, når de står klar. Men vi forventer ikke at alle arealer er omlagt inden 2035,” uddyber Lars Hansen.
For at sætte tallet lidt i perspektiv, svarer 50.000 hektar til et areal lidt større end Bornholm. Det er et markant bidrag, men stadig kun en mindre del af den samlede omlægning, som ambitionerne i den grønne trepartsaftale lægger op til. I Aftale om et Grøn Danmark er målet samlet set, at omkring 390.000 hektar landbrugsjord skal omlægges til blandt andet skov, natur og vådområder.
Omlægning og omstilling følges ad
Selv om der er tale om store tal, kan en omlægning af 390.000 hektar jord alene ikke bære den omstilling af det danske samfund, som Den Grønne Trepart lægger op til. Det kræver også en omstilling af den måde, vi anvender det tilbageværende areal, der stadig vil være i brug som landbrugsjord.
”Når vi taler om selve naturomlægningen i forbindelse med Den Grønne Trepart, udgør den ca. 15 % af vores landbrugsarealer. Det betyder, at der er 85 % tilbage, hvor der fortsat skal drives landbrug. Her handler det i stedet om at omstille vores landbrugspraksis, så vi får udnyttet arealerne bedst muligt,” forklarer Lars Hansen.
Derfor har vi afsat ca. 1,5 mia. kr. til et spor, hvor vi støtter forskning og innovation, der skal accelerere udviklingen af nye løsninger, der skal bidrage til at sikre en bæredygtig udvikling af vores landbrugs- og fødevareproduktion frem mod 2035. Det drejer sig om løsninger, der skal bidrage til at reducere kvælstofudledning og drivhusgasudledninger, skabe et forbedret datagrundlag til mere bæredygtig landbugspraksis, udvikle redskaber til at måle biodiversitet og økosystemers tilstand, samt i særlig grad styrke udviklingen af nye værdikæder, særligt inden for udvikling af plantebaserede fødevarer. Vi støtter arbejde i marken og på bedriften, samt skalering tidligt i forløbet.
De projekter, vi støtter i dette spor, er kendetegnet ved at have plads til en høj risiko og mulighed for at tilpasse projekterne løbende, så de får størst mulig effekt. Ambitionen er, at de forsknings- og innovationsprojekter, vi støtter til at understøtte implementeringen af Den Grønne Trepart, skal vise resultater inden 2035.
”Et væsentligt fokus for os på dette område er at støtte initiativer og platforme, der kan give os et bedre datagrundlag at arbejde med og forbedre samarbejdet på tværs af aktørerne i landbruget. Det er vores erfaring, at der i forskellige organisationer og forskningsinstitutioner allerede findes en masse værdifuld viden og data, som mangler et vist element af brobygning for at kunne bidrage optimalt til at skabe de bedst mulige forudsætninger for at skabe de ønskede ændringer,” fortæller Lars Hansen.
Et eksempel på initiativer, der i 2025 er støttet i dette spor, er netværket Landmandsdrevet Innovation, hvor landmænd inviteres med til at udvikle, teste og dele løsninger, der kan gøre landbruget mere bæredygtigt.
Et andet er platformen GATE, der skal samle data om bl.a. driftsforhold, arealanvendelse og miljøpåvirkninger i én åben platform, så landbrugets aktører får et bedre grundlag for at udvikle datadrevne værktøjer, der kan omsættes til beslutninger, der understøtter både produktion, miljø og klima.
Styrkelse og opkvalificering af lokal kapacitet
Samtidig skal Den Grønne Trepart realiseres i konkrete landskaber, kommuner og lokalsamfund. Derfor støtter vi også projekter, der skal styrke kapacitetsopbygning og samfundsengagement, både på nationalt og lokalt plan.
“Den Grønne Trepart handler ikke kun om, hvordan arealerne ser ud på et kort. Den handler også om, hvordan vi udvikler de løsninger og de lokale kapaciteter, der skal gøre det muligt at implementere løsninger lokalt,” siger Lars Hansen.
”I løbet af det første år med bevillinger inden for rammerne af Den Grønne Trepart oplevede vi en stor interesse fra mindre organisationer og lokale ildsjæle, som ønsker at gøre en helt lokal forskel. Denne type bevilling passer ikke helt ind i vores set-up, og derfor har vi besluttet at oprette en pulje til lokale initiativer, som administreres af den erhvervsdrivende fond Democracy X og finansieres af os,” uddyber Lars Hansen.
Puljen hedder Fælles om Landskabet og blev åbnet i foråret 2026. Det er muligt at søge om udgifter fra 10-80.000 kr. i puljen, og der uddeles 5 millioner kroner om året.
Vi støtter også kapacitetsopbygning hos de centrale samarbejdspartnere i Den Grønne Trepart. Et eksempel på en anden type kapacitetsopbygning er projekt forankret hos Kommunernes Landsforening, der skal sikre opbygning af kapacitet i kommunerne og dermed øge såvel hastigheden som muligheden for at nå i mål med arealomlægningsindsatsen i Grøn Trepart.
Baggrund for Novo Nordisk Fondens bevillinger til implementering af Den Grønne Trepart
Den Grønne Trepart lægger op til en meget ambitiøs omlægning af både vores arealer og ikke mindst en omstilling af vores landbrugs- og fødevareproduktion. Vi ønsker at give et betragteligt bidrag til at sikre oprettelsen af store, sammenhængende naturområder, give mulighed for nye forsknings- og innovationssamarbejder, der kan understøtte omstillingen af vores landbrugs- og fødevaresektor og bidrage til at opkvalificere de nationale og lokale aktører, der i sidste ende sidder med den konkrete implementering af ambitionerne bag Den Grønne Trepart.
Status på bevillinger
Opgjort i juni 2026 har vi i alt uddelt ca. 1,2 mia. kr. fordelt over disse tre spor:
- Arealomlægning: Ca. 865 mio. kr.
- Forskning og innovation: ca. 185 mio. kr.
- Kapacitetsopbygning og samfundsengagement: 169 mio. kr.
Få et samlet overblik over bevillinger og opkøbte arealer i dette faktaark.
Vi støtter konkrete projekter og indsatser, som ligger inden for vores fundats. Midlerne bevilges efter ansøgning og gennem vores ordinære procedurer.
Her findes en oversigt over alle projekter, der har fået bevillinger inden for rammerne til implementering af Den Grønne Trepart. Oversigten opdateres løbende.
