I årtier var Duchennes muskeldystrofi en diagnose uden effektiv behandling. Gennem banebrydende arbejde med RNA-baserede terapier, der gør det muligt for celler at springe defekte dele af et gen over, har Francesco Muntoni været med til at vise, at selv alvorlige arvelige sygdomme kan påvirkes ved deres molekylære rod – et gennembrud, der har omformet den genetiske medicin og indbringer ham Novo Nordisk-prisen 2026.
Da Francesco Muntoni indledte sin karriere i slutningen af 1980’erne, havde forskere netop identificeret genet bag Duchennes muskeldystrofi (DMD): dystrofin-genet, som koder for det protein, der er afgørende for musklernes struktur og funktion. For familierne ændrede gennembruddet imidlertid kun lidt. Lægerne kunne sætte navn på årsagen, men havde stadig ingen mulighed for at bremse sygdommens udvikling.
For Muntoni blev dette tomrum en videnskabelig udfordring: Hvis genet var kendt, kunne medicinen så lære at gribe ind?
I de følgende år blev han – gennem genetisk indsigt, klinisk lederskab og internationalt samarbejde – en af pionererne inden for antisense-oligonukleotidterapier (ASO): korte, syntetisk fremstillede sekvenser af genetisk materiale, der hjælper celler med at springe defekte afsnit af genet over. I tidlige kliniske forsøg viste han og hans samarbejdspartnere hos patienter, at denne tilgang – kendt som exon-skipping – kunne genoprette en del af produktionen af dystrofin, det protein, der mangler ved DMD.
”At se dystrofin dukke op igen i patienternes muskelbiopsier var et dybt bevægende øjeblik,” fortæller Muntoni. ”Det viste, at genetisk intervention ikke blot var en teoretisk mulighed – den var biologisk mulig.”
Studierne var med til at bane vejen for de første godkendte RNA-baserede lægemidler mod DMD i 2016 og 2019 – milepæle, der viste, at en dødelig genetisk sygdom kan behandles ved at rette indsatsen direkte mod det defekte gen.
”Intet er magi,” siger Muntoni. ”Man må forstå biologien og bevæge sig skridt for skridt. Vores ansvar er ikke at love det umulige, men at gå fra ingenting til noget meningsfuldt – og sikre, at hvert skridt hviler på solid biologisk evidens.”
Sygdommen korrigeret ved sin kilde
Duchennes muskeldystrofi skyldes mutationer i dystrofin-genet – det største gen i det menneskelige genom. Uden funktionelt dystrofin svækkes muskelcellerne gradvist og brydes ned. Sygdommen rammer skeletmuskulaturen, hjertet og hos nogle patienter også de kognitive funktioner.
Muntonis forskning har bidraget til at klarlægge, hvordan forskellige mutationer former sygdommens forløb, herunder sjældne varianter, der primært påvirker hjertet, og bestemte genetiske ændringer med betydning for kognitive funktioner.
Samtidig stod han i spidsen for arbejdet med at bringe exon-skipping-terapier fra laboratoriets proof-of-concept til klinisk anvendelse. Hans forskning viste, at målrettet RNA-terapi delvist kan genoprette produktionen af dystrofin – og dermed gribe direkte ind i sygdommens molekylære mekanisme.
Selv om de nuværende behandlinger ikke helbreder Duchennes muskeldystrofi, markerer de et afgørende skifte: I stedet for blot at følge en genetisk sygdoms progression kan læger nu gribe ind ved dens kilde.
Succesen med exon-skipping-terapierne rakte desuden videre end behandlingen af Duchennes muskeldystrofi. Med de første myndighedsgodkendelser i 2016 og 2019 gik RNA-baserede lægemidler fra teoretisk mulighed til klinisk virkelighed i en alvorlig arvelig neuromuskulær sygdom.
Dermed blev RNA-korrektion etableret som en reel behandlingsstrategi – ikke kun inden for neuromuskulære lidelser, men bredere i behandlingen af sjældne genetiske sygdomme.
Professor Jørgen Frøkiær, formand for Novo Nordisk-priskomiteen, fremhæver den bredere betydning:
”Francesco Muntoni har spillet en afgørende rolle i at transformere pædiatrisk neuromuskulær medicin fra deskriptiv genetik til egentlig behandling. Ved at forbinde molekylær indsigt med stringent designede kliniske forsøg har han været med til at etablere den første generation af RNA-terapier mod Duchennes muskeldystrofi. Vigtigst er det, at arbejdet demonstrerede, at RNA-baseret korrektion af genetiske defekter kan bevæge sig fra laboratorieteori til godkendt behandling – med betydning langt ud over neuromuskulære sygdomme.”
Fra gennembrud til biologisk realisme
RNA-terapien var et gennembrud – men den viste også, hvor vanskeligt det er at omsætte genetisk indsigt til varig klinisk effekt.
Genterapi har skabt enorme forventninger og omtales undertiden som en engangsbehandling. Erfaringen har dog vist, at varige fremskridt ikke opnås gennem dramatiske løfter, men gennem dyb forståelse af sygdommens biologi.
Muntoni har konsekvent stået for en biologisk funderet og etisk forankret tilgang.
”Som kliniker skal man balancere håb med realisme,” siger han. ”Familier har krav på optimisme – men også på ærlighed om, hvad der er muligt, og hvad der fortsat er usikkert.”
I stedet for at puste de tidlige resultater op har han søgt at forstå, hvorfor behandlinger, der ser lovende ud i dyremodeller, kan virke anderledes hos patienter – og hvordan alder, sygdomsstadium og vævets biologi påvirker effekten.
Overgangen fra proof-of-concept til biologisk forfinelse har kendetegnet feltets næste fase. I dag retter hans forskning sig mod næste generations RNA-kemi og de neurologiske aspekter af Duchennes muskeldystrofi, i takt med at forbedret behandling gør det muligt for mange patienter at leve ind i voksenalderen.
Fra opdagelse til behandling – et system, der virker
Siden han flyttede til Storbritannien i 1993, har Muntoni opbygget en af Europas største pædiatriske enheder for neuromuskulære sygdomme ved University College London og Great Ormond Street Hospital. Dubowitz Neuromuscular Centre vurderer i dag mere end 1.600 børn om året og fungerer som Storbritanniens nationale referencecenter for medfødte neuromuskulære sygdomme.
Han har vejledt over 150 kliniske fellows, ph.d.-studerende og gæsteforskere, hvoraf mange i dag leder programmer inden for neuromuskulær medicin verden over. I 2022 var han med til at etablere Genetic Therapy Accelerator Centre ved UCL for at styrke udviklingen af genterapier til neurologiske sygdomme.
Gennem internationale samarbejder har han bidraget til at opbygge en struktur, hvor genetiske opdagelser, klinisk afprøvning og myndighedsgodkendelse hænger sammen og driver hinanden frem – så fremskridt ikke stopper ved én enkelt behandling.
”Ingen enkelt forskningsgruppe kan alene bringe en genterapi fra laboratoriet til patienterne,” siger Muntoni. ”Det kræver klinikere, molekylærbiologer, regulatoriske eksperter og – frem for alt – patienter og familier, der er villige til at deltage i forskningen. Fremskridt er altid et fælles projekt.”
En karriere, der har rykket grænserne for det mulige
Novo Nordisk-prisen gives til forskere, som har ydet en markant international indsats for at udvikle den medicinske videnskab og forbedre menneskers liv.
Francesco Muntonis karriere forener genetiske opdagelser, målrettet udviklingsarbejde og stærkt klinisk lederskab. Fra identifikationen af genet til godkendte RNA-terapier og deres fortsatte forfinelse har han tegnet en klar linje fra opdagelse til behandling. Hans arbejde viser, hvordan molekylær medicin bevæger sig fremad – ikke gennem enkeltstående, spektakulære gennembrud, men gennem vedholdende omsætning af biologisk indsigt til konkret klinisk praksis.
”Dette er translationel medicin, når den er bedst,” siger professor Frøkiær. ”Den er grundig, vedholdende og forankret i den biologiske virkelighed.”
For Muntoni er prisen først og fremmest en anerkendelse af et fælles arbejde.
”Denne pris er i virkeligheden en hyldest til de patienter og familier, som valgte at deltage i klinisk forskning, da udfaldet var usikkert,” siger han. ”Alt, hvad vi har opnået, bygger på deres mod – og på engagementet fra tværfaglige teams, der har arbejdet på tværs af landegrænser.”
Han understreger samtidig, hvor langt feltet er kommet: ”Da jeg begyndte, virkede det næsten urealistisk at behandle en genetisk sygdom ved dens årsag. I dag er det en del af den kliniske virkelighed. Den udvikling er skabt af et helt fagligt fællesskab.”
I forbindelse med den officielle prisoverrækkelse den 24. april 2026 holder Francesco Muntoni en offentlig forelæsning på Københavns Universitet torsdag den 23. april.
Om Francesco Muntoni
1984 – MD, Universitetet i Cagliari, Italien
1989 – Specialisering i børneurologi og -psykiatri, Italien
1993 – Flyttede til Storbritannien; ansat ved Hammersmith Hospital, Imperial College London
1998 – Professor i Pediatrisk Neurologi, Imperial College London
2007 – Overførte sin kliniske, forsknings- og diagnostiske afdeling til UCL Institute of Child Health, London
[2007] – Professor i pædiatrisk neurologi, University College London
[2007] – Direktør, Dubowitz Neuromuscular Centre, Great Ormond Street INSTITUTE OF CHILD HEALTH, London
2022 – Medstifter, DIREKTØR Genetic Therapy Accelerator Centre, UCL
Udvalgte udmærkelser omfatter:
Ottorino Rossi Award (2022)
World Duchenne Organisation Leadership Award (2022)
Jean Aicardi Award, European Paediatric Neurology Society (2023)
President Award, Muscular Dystrophy UK (2024)
Om Novo Nordisk-prisen
Novo Nordisk Prisen uddeles til aktive forskere, der har ydet en fremragende international indsats for at fremme den medicinske videnskab til gavn for menneskers liv. Prisen uddeles årligt af Novo Nordisk Fonden og har til formål at støtte biomedicinsk forskning i Europa.
Prisen er på 5 millioner danske kroner (670.000 euro) og består af et forskningsstipendium på 4,5 millioner danske kroner og en personlig pris på 0,5 millioner danske kroner. Fonden uddeler yderligere 0,5 millioner danske kroner til afholdelse af et internationalt symposium inden for modtagerens forskningsområde(r).
Yderligere information
University College London and Great Ormond Street Hospital
Communications Office
Daisy Holden
Research communications and engagement manager
Great Ormond Street Hospital for Children NHS Foundation Trust
[email protected]
Phone: 07591 433847
Novo Nordisk Foundation:
Christian Mostrup,
Director, Public Relations
+45 3067 4805
[email protected]
