Novo Nordisk Fonden udvider sit populære NERD-program, der støtter kreative og originale forskningsidéer inden for naturvidenskab og tekniske videnskaber. Programmets årlige budget øges til 160 millioner kroner, hvilket giver mulighed for at støtte 40 % flere nyskabende forskningsideer hvert år.
De bedste forskningsidéer starter ofte som en kombination af nysgerrighed, kreativitet, videnskabelig indsigt og et ambitiøst sigte. Det er ideer som disse, Novo Nordisk Fonden ønsker at give mere rum til at udfolde. Derfor udvides det populære NERD-program (New Exploratory Research and Discovery), som støtter ambitiøse og originale projekter indenfor naturvidenskab og tekniske videnskaber som fysik, kemi og matematik.
Med en forhøjelse af den samlede bevillingsramme til 160 millioner kroner årligt kan fonden fremover give endnu flere kreative forskningsidéer mulighed for at blive ført ud i livet.
”NERD-bevillingerne giver mulighed for, at iderige forskere kan udforske ambitiøse og brillante idéer, selvom det kan være forbundet med risiko og kræver en længere tidshorisont for at kunne lykkes. Langsigtet finansiering og muligheden for at danne en fokuseret forskergruppe er altafgørende for at realisere de unikke ideer, der udfordrer grænserne for vores viden. Specielt ønsker vi med dette program at have mere fokus på selve forskningsideen end på forskerens hidtidige CV, hvilket kan være en fordel for de yngre forskere,” siger Lene Oddershede, Chief Scientific Officer, Planetary Science & Technology, Novo Nordisk Fonden.
Skal modvirke skævvridning af forskningsstøtte
En særlig detalje ved NERD-programmet er, at ansøgerne er anonyme i den første vurderingsrunde. Det betyder, at den faglige komité kun bedømmer selve forskningsidéen – ikke CV’et, titlen eller institutionen, ansøgeren kommer fra. Heller ikke personlige faktorer såsom alder, køn og nationalitet er synlige i denne runde. I anden vurderingsrunde får komiteen adgang til ansøgerens CV og bruger dette til at vurdere, om projektet kan gennemføres, hvilket alt i alt giver væsentligt mere fokus på forskningsideen end på ansøgerens CV.
Denne evalueringsproces prioriterer de mest nyskabende forskningsideer og hjælper specielt til at modvirke tre velkendte mekanismer indenfor forskningsfinansiering:
Den første af disse mekanismer er, at de forskere, som allerede er etablerede navne, har lettere ved at opnå yderligere finansiering. Denne mekanisme gør det svært for yngre forskere at få del i forskningsmidlerne og er kendt som Matthæus-effekten med reference til en passage i Matthæus-evangeliet i Biblen, der lyder ”For den, der har, til ham skal der gives.”
Den anden mekanisme kaldes timeglas-effekten. Den beskriver hvordan forskere, der for nylig har opnået en ph.d.-grad, har forholdsvist let ved at finde en postdoc-stilling, specielt hvis man er villig til at rejse til udlandet, og at det som veletableret og velciteret forsker ligeledes er forholdsvist let at opnå finansiering til sin forskning. Forskere omkring adjunkt-og lektorniveau har derimod ofte betydeligt sværere ved at tiltrække bevillinger, og dermed snævres finansieringsmulighederne ind på samme måde som formen på et timeglas.
Den tredje mekanisme kaldes leaky pipeline. Den beskriver det faktum, at andelen af kvindelige forskere falder i takt med, at karriereniveauet stiger. Denne mekanisme er bl.a. illustreret i rapporten ”Mænd og kvinder på landets universiteter – Danmarks talentbarometer”, der blev udgivet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i 2023. Rapporten viser, at andelen af kvindelige forskere falder støt, jo længere op i karriereniveau man kommer.
Rapporten bygger på tal fra 2022, hvor kvinder i alt udgjorde 56 procent af de færdiguddannede kandidater, mens andelen af kvindelige lektorer og professorer indenfor de områder, som NERD-programmet dækker, udgjorde hhv. 21 procent og 17 procent.
”Et formål med NERD-programmet er, at vi gerne vil have alle geniale og ambitiøse forskere, uanset køn og alder, til at bidrage til forskning. For at opnå dette, er vi nødt til at søge at bryde de velkendte, og ofte ubevidste, mekanismer, vi i mange år har set være i spil inden for tildeling af forskningsstøtte. NERD-programmet har i sine første seks år været en enorm succes på dette område, og med udvidelsen af den økonomiske ramme for programmet kan vi nu støtte endnu flere nytænkende idéer af høj kvalitet – dem, der giver helt nye indsigter og beriger vores samfund på den lange bane,” uddyber Lene Oddershede.
Hvem kan få en NERD-bevilling?
NERD-programmet kan søges af forskere, der har opnået en ph.d.-grad og er ansat ved en dansk forskningsinstitution. Det vil sige, at alle forskere på postdoc-, adjunkt-, lektor- og professorniveau kan søge om bevillingerne. Programmet er bevidst målrettet forskere, der ikke allerede har store bevillinger. Konkret betyder det, at ansøgere med eksisterende bevillinger for mere end fire millioner kroner årligt ikke kan modtage en NERD-bevilling.
NERD-programmet med den udvidede økonomiske ramme er nu åben for ansøgninger frem til 19. februar. Find flere informationer her.
