Beskrivelse
Mikroorganismer som gær og svampe kan gøre underværker i omstillingen til en mere grøn og bæredygtig produktion af blandt andet fødevarer og brændstof. Hør hvordan i denne første episode af 2. sæson af Forskningsfortællinger, hvor vi dykker ned i bioteknologiens rolle i den grønne omstilling.
Vi besøger virksomheden Chromologics, der udvinder naturlige farver fra svampe til at farve spegepølser og andre fødevarer.
Og så besøger vi DTU i Lyngby og bliver klogere på, hvorfor gær er genialt til mange ting, blandt andet i produktionen af grøn benzin.
Medvirkende:
– Gerit Tolborg, administrerende direktør i Chromologics
– Michael Krogh Jensen, seniorforsker og gruppeleder på Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability (DTU Biosustain)