Ansøg om midler

Birthe Stoumann Fosgrau

Naturtematisk Pædagogpris 2025 (ØST)

Novo Nordisk Fondens Naturtematiske Pædagogpris - 2025

Birthe er pædagog og ansat i Utterslev Børnegård, hvor hun i de sidste 19 år har arbejdet med natur, udeliv og science som omdrejningspunkt for hendes pædagogik.

Birthe er kendt for sin særlige evne til at inspirere børn og andre pædagoger til at udforske naturen og give dem en forståelse af, hvorfor vi skal passe på den gennem spireforsøg, affaldsindsamlinger, insektbo og meget mere. Hun benytter en science-tilgang ved at lade børnene selv opdage og eksperimentere med naturen. På den måde vil børnene få en livslang glæde og respekt for naturen. Hun giver børnene en solid skoledannelse og en holistisk tankegang, der skal motivere dem til at passe på naturen og skabe interesse for science og teknologi.

En af Birthes særlige præstationer er hendes udvikling af inspirerende natur-fokuserede pædagogiske metoder, aktiviteter og traditioner. Hun har forfattet institutionens pixi-bogs vejledning ”Bliv glad med naturen” til forældrene, været med til at udvikle ”Spring ud i naturen” materialet, samt inspireret og inddraget hendes kollegaer i de mange natur- og science-initiativer.

Med prisen hædres Birthe Stoumann Fosgrau for hendes mangeartede aktiviteter, som rækker både ind og ud af institutionen, og som skaber et stimulerende naturfagligt miljø, som dygtiggør både børn og kollegaer lokalt i Utterslev Børnegård og hos andre pædagoger i hele landet.