Ansøg om midler

Pernille Rose Jensen, Marie Sofie Møller og Saria Otani

Novo Nordisk Foundation Prize For Technical Science Teachers at Universities 2026

Novo Nordisk Fondens Pris til Teknisk Videnskabelige Undervisere på Universitetet - 2026

Pernille Rose Jensen, Marie Sofie Møller og Saria Otani har som undervisere på DTU skabt en ekstraordinær undervisningsindsats i Life Science, der integrerer bioteknologi, mikrobiologi, elektronik, programmering og design i ét sammenhængende læringsforløb, hvor de studerende arbejder med virkelighedsnære problemstillinger.

Deres undervisning giver life science-studerende mulighed for at arbejde ingeniørmæssigt og kreativt med biovidenskab – fra idé og konstruktion til eksperiment og analyse – hvorved de udvikler kompetencer, der sjældent integreres i traditionelle universitetskurser. Produktudvikling og kreativitet er i fokus i undervisningen, ikke mindst fordi undervisningen er placeret på Skylab, hvor samarbejde med innovationsmiljøer og virksomheder inspirerer til kreativ problemløsning. Undervisningen inkluderer systematiske elementer af peer review og selvevaluering, som styrker refleksion over egen læring, arbejdsproces og teamsamarbejde, og teamet tilpasser løbende kurset på baggrund af studenterfeedback og fælles erfaringsudveksling.

Med prisen hædres Pernille, Marie Sofie og Saria for deres innovative og betydningsfulde bidrag til udviklingen af teknisk videnskabelig undervisning i life science, og for deres evne til at skabe et motiverende og kreativt læringsmiljø i samarbejde med innovationsmiljøer og virksomheder.