Programmet Lighed i sundhed for voksne i sårbare positioner har til formål at reducere ulighed i sundhed ved at modne og skalere veldokumenterede, praksisnære løsninger, der forbedrer patientrejsen for voksne i sårbare positioner, der lever med hjertekar-relaterede sygdomme i kombination med andre kroniske sygdomme. Novo Nordisk Fonden har afsat 100 millioner kroner til programmet, som udmøntes over 2 år (2025-2026).
Programmet støtter tværsektorielle partnerskaber mellem civilsamfund, almen praksis, kommuner og hospitaler og har fokus på løsninger, der kan implementeres bredt og forankres i drift med dokumenteret virkning for borgerne. Indsatserne skal bidrage til bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet og sikre, at flere borgere får adgang til relevante og rettidige sundhedsydelser.
Udvælgelsen af projekter foregår ved, at fonden, på baggrund af desk research og dialog med aktører på feltet, identificerer relevante indsatser med lovende resultater og skaleringspotentiale. Disse inviteres til at indsende en interessetilkendegivelse og – efter en yderligere screeningproces – en egentlig ansøgning. Den endelige ansøgning bliver også læst af ekstern peer reviewers inden, der træffes afgørelse.
I løbet af bevillingsperioden skal bevillingshaverne modne deres projekter med henblik på, at de kan opskaleres. Som en del af programmet etablerer Novo Nordisk Fonden et læringsnetværk, der skal understøtte projekter i at arbejde med implementering, vidensdeling og forankring af løsningerne i kommuner og regioner.
Klik her for at se projektbeskrivelserne fra 2025-puljen.