Ansøg om midler

Naturfagsakademiet NAFA

NAFA er et nyt nationalt program, der skal fremme motiverende og udbytterig naturfagsundervisning i grundskolen ved at styrke uddannelse af kommende og nuværende naturfagslærere.

Forskning og kompetenceudvikling i grundskolens naturfag

NAFA er et nyt nationalt program, der skal fremme motiverende og udbytterig naturfagsundervisning i grundskolen ved at styrke uddannelse af kommende og nuværende naturfagslærere.

NAFAs tre hovedindsatser består af udvikling af kompetenceudviklingsmodeller i grundskolen, kapacitetsopbygning på læreruddannelsen samt naturfagdidaktisk forskning.

I grundskolen skal der fokuseres på udvikling af bæredygtige modeller for efter- og videreuddannelse af naturfagslærere i samarbejde med kommunerne.

På læreruddannelsen skal der fokuseres på kompetenceudvikling af læreruddannere på professionshøjskoler og tilbud rettet mod de lærerstuderende.

Sidst men ikke mindst skal der indenfor naturfagdidaktisk forskning oprettes et Center of Excellence in Science Education, CESE, som bygger bro mellem universiteternes forskning og lærernes didaktiske praksis på læreruddannelserne og ude i klasselokalerne.

”For mig er det helt særlige ved NAFA, at vi styrker den røde tråd mellem alle led fra skole til læreruddannelse og forskning. Med NAFA skaber vi en langvarig og bæredygtig kapacitetsopbygning i alle de led, som i mange år fremover vil gøre en forskel for den naturfaglige dannelse i Danmark,” siger formanden for Danske Professionshøjskoler og rektor for Københavns Professionshøjskole, Stefan Hermann.

NAFA skal i den otteårige periode bidrage til at øge danske børn og unges naturfaglige dannelse. I programmet indgår alle landets professionshøjskoler, fire universiteter, det nationale naturfagscenter Astra og godt 200 grundskoler i 30 kommuner i et forpligtende samarbejde.