Ansøg om midler

Rapportering af svindel

Sådan undgår og anmelder man svindel relateret til Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fonden er opmærksom på, at der florerer forskellige svindelnumre via e-mail, telefon, sms og sociale medier, der lyder og ser ud som om, de kommer fra Novo Nordisk Fonden. I forbindelse med disse svindelnumre anvendes der nogle gange logoer, sprog, billeder, oplysninger og links fra vores officielle hjemmeside.
Ud over økonomisk svindel, omfatter svindelnumrene også falske breve med opfordringer til at støtte visumansøgninger.
Hvis du har spørgsmål om legitimiteten af en hvilken som helst form for kommunikation, der hævder at komme fra Novo Nordisk Fonden, så tøv ikke med at sende os en e-mail på [email protected].

Vær opmærksom på, at Novo Nordisk Fonden ikke:

  • anmoder om donationer eller om midler fra offentligheden
  • tilbyder investeringsmuligheder
  • kræver, at modtagere af bevillinger skal betale administrations- eller behandlingsgebyrer
  • afholder internetlotterier eller lodtrækninger
  • opkræver gebyrer for at søge job hos fonden

Hvis du modtager en besked fra Novo Nordisk Fonden, som du mener er utroværdig, skal du undgå at klikke på links, sende penge eller afgive personlige eller økonomiske oplysninger.
Det kan være en god ide, at indberette sådanne svindelnumre til de relevante lokale myndigheder, f.eks. via Cyberhotline i Danmark eller ReportFraud.ftc.gov i USA.