menu
https://novonordiskfonden.dk/da/timeline/1980/

1980

1980'erne tager fart

Novo Nordisk Fondens forelæsningspris afholdes for første gang
Novo Nordisk Fondens Forelæsning (dengang under navnet Jacob E. Poulsen Grant) afholdes første gang. Prisen er indstiftet af Nordisk Insulinfond og skal belønne en aktiv nordisk videnskabsmand, der har ydet en fremtrædende indsats inden for diabetesforskning eller -behandling. Første modtager bliver overlæge, dr.med. Jørn Ditzel, der vælges til at tale under Scandinavian Society for the Study of Diabetes’ årsmøde i Helsinki.

Novo’s fond etablerer humanioraudvalg
Novo’s Fond etablerer Humanioraudvalget, der skal uddele midler inden for humaniora, herunder hovedsagelig arkæologi og kunsthistorie.

Novo’s fond etablerer naturvidenskabeligt udvalg
Novo’s Fond nedsætter også et udvalg, der skal tage sig af uddelinger på det naturvidenskabelige område. Udvalget eksisterer dog kun som selvstændig enhed i få år, inden det lægges sammen med fondens lægevidenskabelige udvalg. Dette udvalg eksisterer i dag under navnet Læge- og Naturvidenskabelige Komite.

1981

Mads Øvlisen ind i Novo’s Fonds bestyrelse

Mads Øvlisen (foto t.h.), svigersøn til Knud Hallas-Møllers (foto t.v.), indtræder i Novo’s Fonds bestyrelse. Året forinden er han tiltrådt som adm. direktør for Novo Industri A/S. Mads Øvlisen bliver de næste knap 20 år den centrale person i udviklingen af fonden til en moderne erhvervsdrivende fond; i fusionen i 1989 med dannelsen af Novo Nordisk Fonden og i udbygningen af fondens støttevirksomhed – ikke mindst inden for det humanistiske område. Frem til 1992 er han fondens administrative leder.

1984

Nordisk Gentofte børsnoteres

Nordisk Gentofte bliver aktieselskab og børsnoteres

1985

Uddeling af første stipendium

Fondens historie med uddeling af stipendier begynder i 1985, da Novo’s Fond uddeler sit første Hallas-Møller Stipendium. Knud Hallas-Møller (foto) er Harald Pedersens svigersøn og spiller en afgørende rolle i fondens historie; han er medlem af bestyrelsen i Novo’s Fond 1951- 83 og direktør for hhv. Novo Terapeurisk Laboratorium A/S og Novo Industri A/S i perioden 1961-81. Stipendiet er femårigt og dækker modtagerens løn samt driftsudgifter til et forskningsprojekt. I dag uddeler Novo Nordisk Fonden to årlige Hallas-Møller-stipendier á hver 11 mio. kr., ligesom en lang række andre stipendier er oprettet.

1987

Novo Nordisk Prisen uddeles for 25. gang

Novo Nordisk Prisen (dengang Novo Prisen) uddeles for 25. gang og går til professor, dr.phil. H. H. Ussing for hans ”videnskabelige indsats gennem de sidste 30 år, hvor han har studeret problemerne omkring salt- og vandtransporten over enkelte cellemembraner og epitheler”. Ussing er netop gået af som bestyrelsesformand for Novo’s Fond og bliver som 75-årig den ældste modtager af prisen gennem tiderne. Prisen gives årligt som belønning for enestående lægevidenskabelig forskning eller anden forskningsindsats, der kan komme lægevidenskaben til gode.

1987

Videnskabelige symposier på menuen

Nordisk Insulinfond arrangerer det første i en række af videnskabelige symposier under navnet Nordisk Insulin Symposiums. Symposierne er kun for særligt indbudte – dog kan unge forskere fra Norden deltage for egen regning. Symposierne ophører i 1993 og erstattes fra 1995 af de mere uformelle Novo Nordisk Foundation Research Meetings, hvor fonden yder tilskud til afholdelse af symposier i Norden eller invitation af internationalt førende forskere til besøg i en forskningsgruppe kombineret med åbne forelæsninger.

1988

Novo’s Fond starter støtte til sygeplejersker

Novo’s Fond stiller i en femårig periode 200.000 kr. til rådighed for sygeplejersker, der ønsker støtte til klinisk faglig videreuddannelse bl.a. i udlandet. Beløbet administreres af Dansk Sygeplejeråd. Ved aftalens udløb vælger man at bidrage til udvikling af klinisk sygeplejeforskning, hvilket fører til etablering af fondens udvalg for sygeplejeforskning i 1996.

1989

Fusionen: Novo Nordisk fonden dannes

Efter flere års tilløb dannes Novo Nordisk Fonden 12. januar ved fusion af Nordisk Insulinlaboratorium, Nordisk Insulinfond og Novo’s Fond. De to selskaber Nordisk Gentofte A/S og Novo Industi A/S fusioneres også og bliver til Novo Nordisk A/S. Fusionen er en af de større i dansk erhvervsliv. På det tidspunkt har Nordisk 11 datterselskaber i udlandet, 14 filialer og 1.450 medarbejdere, mens Novo har datterselskaber og informationskontorer i 27 lande og i alt 9.500 medarbejdere. Fusionen sker selvom de to parter har konkurreret og i lange perioder har haft et anspændt forhold til hinanden, bl.a. under en retssag om patentrettigheder i 1938-41.

I sidste ende er det økonomiske argumenter, der driver parterne i armene på hinanden, bl.a. udsigten til åbningen af EU’s indre marked fra 1993 og på længere sigt en liberalisering af den globale økonomi og handel. I pressemeddelelsen lyder begrundelsen bl.a., at fusionen ”fører til en virksomhed, hvis størrelse gør den bedre rustet til at kunne klare sig i den skærpede konkurrence på verdensmarkedet”. På billedet ses de to tidligere administrerende direktører for Nordisk Gentofte A/S, Henry Brennum og for Novo’s Industri A/S Mads Øvlisen (t.h.), nu sideordnede i Novo Nordisk A/S.

1989

Fond med flere formål

Novo Nordisk Fondens nye formålsparagraf sættes sammen af formålsparagrafferne i de sammenlagte fonde. Fonden er en erhvervsdrivende fond med det formål:

  • – at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, der drives af Novo Nordisk A/S
  • – at yde støtte dels til fysiologisk, endokrinologisk og metabolisk forskning, dels til anden lægevidenskabelig forskning.
  • – at bidrage til opretholdelsen og driften af Novo Nordisk A/S’ forskningshospitalsvirksomhed,
  • – at yde støtte til andre videnskabelige, humanitære eller sociale formål.

Punkt 1 og 4 kommer fra Novo’s Fond, punkt 3 fra Nordisk Insulinlaboratorium og punkt 2 fra Nordisk Insulinfond med tilføjelsen af ”anden lægevidenskabelig forskning”.

1989

Novo Nordisk A/S overtager hospital og laboratorium

Niels Steensens Hospital og Hagedorn Forskningslaboratorium, som hidtil har været ejet af fonden Nordisk Insulinlaboratorium, overføres til det nye selskab Novo Nordisk A/S. Hvidøre Hospital har fra starten været en del af selskabet Novo Industri A/S.

1989

To nye fondskomiteer

Efter fusionen bevares uddelingsfunktionen fra Nordisk Insulinfond og Novo’s Fond i første omgang ved at gøre de to gamle bestyrelser til såkaldte fondskomiteer. Nordisk Insulinfonds bestyrelse bliver til Nordisk Insulinfonds Komite, der i 1993 skifter navn til Nordisk Forskningskomite. Komiteen støtter grundvidenskabelig og klinisk forskning inden for endokrinologi og eksperimentel fysiologi i de nordiske lande. Komiteen eksisterer endnu, siden 2017 som Komiteen for Endokrinologi og Metabolisme – Norden. Billedet viser Nordisk Insulinfonds Komites formand, Niels A. Thorn.

Novo’s Fonds bestyrelse bliver til Novo’s Fonds Komite, men da denne fond gennem årene har oprettet en række udvalg til at varetage uddelingerne inden for diverse områder, får den nye komite kun få opgaver, og komiteen nedlægges efter blot fire år. I stedet gøres i 1993 Novo’s Læge- og Naturvidenskabelige udvalg til en komite, der vedtægtsmæssigt sidestilles med Nordisk Forskningskomite.

Uddelingsvirksomheden i Novo Nordisk Fonden varetages således fra 1993 og de følgende årtier af de to store komiteer samt de tre udvalg, der gennem årene er nedsat af Novo’s Fond; Det veterinærvidenskabelige Udvalg, Humanioraudvalget og Prisbedømmelseskomiteen.

1989

Vagn Andersen formand for Novo Nordisk Fonden

Den nye bestyrelse i Novo Nordisk Fonden kommer til at bestå at ti vedtægtsvalgte – fem fra hver af de to parter – samt fem medarbejdervalgte medlemmer. Vagn Andersen, der er adm. direktør i B&O, vælges som den første bestyrelsesformand for Novo Nordisk Fonden.