Apply for grants

Novo Nordisk Fondens Naturtematiske Pædagogpris

200.000 

Novo Nordisk Fonden bevilger årligt i alt DKK 200.000 til uddeling af en pædagogpris.

Application Information

Deadline for indsendelse af indstillinger er den 24. november 2025 kl. 12.00.

Indstil her

Kandidater til prisen kan indstilles af Rigsfællesskabets daginstitutionsledere og institutionsbestyrelser.

Prismodtager udvælges af Komite for Novo Nordisk Fondens Undervisningspriser og vil blive kontaktet direkte i løbet af februar 2026.

Inspirerende pædagogisk arbejde

Novo Nordisk Fondens Naturtematiske Pædagogpris er målrettet engagerede og dygtige pædagoger, der i daginstitutioner giver børn positive oplevelser med natur, tal og teknologi.

Prisen har til formål at anerkende og synliggøre en særlig pædagogisk indsats inden for læreplanstemaet natur, udeliv og science.

Novo Nordisk Fondens Naturtematiske Pædagogpris uddeles en gang årligt i Rigsfællesskabet (tidligere opdelt i ØST/VEST). Hver pris består af en sum på DKK 200.000 bestående af en personlig hæderspris på DKK 50.000 samt DKK 150.000 til institutionen. Andelen, som tilfalder institutionen, skal anvendes til udvikling af det pædagogiske arbejde med det naturfaglige læreplanstema (fx indkøb af udstyr til teknik- eller naturundersøgelser, opgradering af lokaler/udeområde, ekskursioner eller efteruddannelse).

Prisen uddeles til en pædagog efter indstilling fra dennes leder eller institutionsbestyrelse. Børn, forældre og kolleger opfordres til at foreslå kandidater til institutionsledere/-bestyrelser, som så kan indstille via linket ved ansøgningsinfo. En eller flere pædagoger samt teams på op til tre personer fra samme institution kan indstilles. Hvis prisen gives til et team, modtager prismodtagerne hver DKK 25.000. Novo Nordisk Fondens Naturtematiske Pædagogpris kan ikke modtages af pædagoger fra samme institution i de følgende fire år efter prismodtagelse, men tidligere indstillede kandidater, der ikke har modtaget prisen, må gerne genindstilles.

Blandt de indstillede kandidater udvælges prismodtager af Komite for Novo Nordisk Fondens Undervisningspriser.

Priserne overrækkes på prismodtagers daginstitution.

Kontakt [email protected] ved bevillingsforespørgsler.

Se Novo Nordisk Fondens andre priser her

Se tidligere modtagere

 

 

Published
September 10th, 2025