Formål
Prisen har til formål at anerkende og synliggøre en særlig pædagogisk indsats inden for læreplanstemaet natur, udeliv og science.
Prisen har til formål at anerkende og synliggøre en særlig pædagogisk indsats inden for læreplanstemaet natur, udeliv og science.
Hovedkriteriet er, at kandidater har leveret en særlig pædagogisk indsats indenfor læreplanstemaet natur, udeliv og science. I udvælgelsen lægges der endvidere vægt på, at kandidater:
Alle kriterier behøver ikke at være mødt, for at en indstillet pædagog kan tages i betragtning.
Børn, forældre og kolleger kan komme med forslag til kandidater, men indstillingen skal foregå via den pågældende pædagogs institutionsleder eller institutionsbestyrelse. En eller flere pædagoger samt teams på op til tre personer fra samme daginstitution kan indstilles. Hvis prisen gives til et team, modtager hver prismodtager DKK 25.000.
Den indstillede pædagog skal være indforstået med at blive indstillet. Novo Nordisk Fondens Naturtematiske Pædagogpris kan ikke modtages af pædagoger fra samme daginstitution i de følgende fire år efter prismodtagelse.
Deadline for indsendelse af indstillinger er 22. november 2024 kl. 12.00
Prismodtagerne udvælges af Komite for Novo Nordisk Fondens Undervisningspriser og vil blive kontaktet direkte i løbet af februar 2025. Priserne overrækkes ved en reception i de enkelte daginstitutioner.
Novo Nordisk Fondens Naturtematiske Pædagogpris uddeles årligt og er delt i to priser; en til en pædagog øst for Storebælt og en til en pædagog vest for Storebælt. Hver pris består af en sum på DKK 150.000 bestående af en personlig hæderspris på DKK 50.000 og DKK 100.000 til institutionen. Andelen, som tilfalder institutionen, skal anvendes til udvikling af det pædagogiske arbejde med det naturfaglige læreplanstema (fx indkøb af udstyr til teknik- eller naturundersøgelser, opgradering af lokaler/udeområde, ekskursioner eller efteruddannelse).
Prisen er rettet mod pædagoger på danske daginstitutioner. Pædagoger, der arbejder med science- og naturpædagogiske tilgange, kan komme i betragtning. Det kan fx være undersøgelser og eksperimenter i hverdagen, hvor børn og voksne har en fælles opmærksomhed på naturfænomener og teknologi.