Seks personer kom hver til at yde et afgørende bidrag til grundlæggelsen af insulinproduktionen i Danmark. Fælles interesse og en god portion tilfældighed bragte dem sammen. Kun i lidt over et halvt år var alle seks involveret i direkte samarbejde, men det kom til at sætte spor for resten af deres liv.
Fysiologen August Krogh modtager Nobelprisen i fysiologi/medicin for sin opdagelse af den kapillærmotoriske reguleringsmekanisme. Efterfølgende inviteres han på forelæsningsturne i USA, men rejsen forsinkes i næsten to år, bl.a. fordi hans søn, Erik, er blevet syg, og hans kone, Marie, har fået konstateret diabetes.
Det lykkes den unge læge og forsker Frederick Banting (foto), assisteret af lægestuderende Charles Best på University of Toronto i Canada at fremstille virksomt insulin fra bugspytkirtelen hos hunde. Deres chef, professor i fysiologi, John J. R. Macloed, inddrager kemikeren James B. Collip i arbejdet. Med hans fremstillingsmetode bliver den første diabetiker behandlet med okseinsulin i januar 1922. Dette gennembrud sætter gang i insulinproduktion flere steder i verden.
August og Marie Krogh rejser i september-december til USA, hvor han skal holde foredrag. Undervejs på rejsen overtaler Marie (foto) sin mand til at besøge de canadiske forskere Banting, Best og Macleod, der netop var lykkedes med at fremstille insulin. August Krogh tilbringer 23.-25. november som gæst hos Macleod på universitetet i Toronto og mødes med insulinkomiteen, som har patent på insulinfremstillingen. Mødet forløber positivt, og August Krogh overdrages retten til at fremstille insulin i Skandinavien efter den metode, der var blevet udarbejdet og patenteret i Canada. Der er dog én betingelse; insulinet skal gøres bredt tilgængeligt og overskuddet fra salget af insulin skal gå til videnskabelige og humanitære formål.
12. december vender August og Marie Krogh hjem fra USA-turen. Kort efter indgår August Krogh sammen med diabeteslægen H. C. Hagedorn, der også er læge for Marie Krogh og fra København har korresponderet med hende omkring besøget i Toronto, en aftale om udvikling, produktion og salg af insulin med apotekeren August Kongsted og hans Løvens kemiske Fabrik og Løve Apotek
Nordisk Insulinlaboratorium fremstiller det første danske insulin i kælderen på H.C. Hagedorns Villa Rødsten. Insulinet, der får navnet Insulin-Leo, er i tabletform og skal opløses umiddelbart inden brug.
Kreditering af illustration: Arkitekt P.V. Jensen-Klint, Det Kgl. Bibliotek
I marts behandles den første danske patient med insulin på Københavns Kommunehospital. En 40-årig mand med diabetes gennem seks år er blevet indlagt i diabetisk koma. Insulinet virker overbevisende, blodsukkeret falder, men desværre dør patienten af sine andre komplikationer. Den følgende måned kan man imidlertid tage yderligere syv patienter i behandling – alle bedres og kommer til at leve i mange år.
På baggrund af opdagelsen af insulin indstiller August Krogh de canadiske forskere Frederick Banting og John Macleod (foto) til Nobelprisen i fysiologi/medicin, som de modtager samme år. Banting deler sin med assistenten Charles Best, Macleod sin med kemikeren James B. Collip.
August Krogh, H. C. Hagedorn (foto) og August Kongsted enes om at danne den selvejende institution Nordisk Insulinlaboratorium samt Nordisk Insulinfond – forløberne for dét, der i dag er kendt som Novo Nordisk A/S og Novo Nordisk Fonden. Derved får de fra start placeret selskabet og dets forpligtelser i en fondsstruktur. Krogh, Hagedorn og Kongsted udgør den formelle ledelse i både institution og fond. August Krogh bliver i 1925 Nordisk Insulinlaboratoriums første bestyrelsesformand.
I foråret kommer H.C. Hagedorn på kant med en af sine mest betroede medarbejdere, kemikeren Thorvald Pedersen, og fyrer ham. Harald Pedersen, Thorvalds bror, der er en af August Kroghs skattede medarbejdere, vælger i loyalitet at følge sin bror ved at opsige sin arbejdsaftale med Krogh. ”Hvad vil De da?” spørger August Krogh. ”Vi vil lave insulin,” svarer Harald Pedersen. Brødrene (foto) beslutter kort efter at starte eget firma og at udvikle deres eget insulinpræparat. Dette bliver begyndelsen på en anden vigtig gren i Novo Nordisk Fondens stamtræ.
I februar grundlægger brødrene Thorvald og Harald Pedersen Novo Terapeutisk Laboratorium, og deres første Insulin ”Novo” kommer i handlen. Dette bliver startskuddet til en årtier lang rivalisering imellem Novo Terapeutisk Laboratorium og Nordisk Insulinlaboratorium; to selskaber, to kulturer, men begge med samme overordnede mål: at udvikle og producere diabetesmedicin i verdensklasse. Modsat August Krogh og co. danner Pedersen-brødrene ikke en fond i første omgang.
Novo Terapeutisk Laboratorium vælger den hellige ægyptiske apistyr som sit logo. Da selskabet, som sidenhen kommer til at hedde Novo Industri A/S, i 1989 fusioneres med Nordisk Insulinlaboratorium, vedbliver apistyren i logoet i det nye selskab; Novo Nordisk A/S.
11. december 1926 signerer August Krogh og H.C. Hagedorn (foto) vedtægterne for Nordisk Insulinfond. Af disse fremgår bl.a., at fonden ”har til Formaal at forvalte de ved NORDISK INSULINLABORATORIUM’s Virksomhed indvundne Beløb.” Fonden skal støtte forskning i fysiologi og endokrinologi. Der var allerede i 1925 holdt konstituerende møde og nedsat en bestyrelse beståede af en række nordiske forskere og med August Krogh som formand. Det bliver bestyrelsens opgave at beslutter, hvem der skal ydes støtte til.
Nordisk Insulinfond foretager sine første uddelinger. Fonden bevilger 17.415,97 kr. til Nordisk Insulinlaboratorium for at selskabet kan sælge sit insulin så billigt som muligt. Samtidig tildeles 10.000 kr. til August Kroghs laboratorium. Fra 1928 uddeler fonden årlige bevillinger.
Produktionen af insulin bliver hurtig en succes, der ikke kan huses i kælderen i H.C. Hagedorns villa. Efter i en periode at have lejet industrilokaler i Emdrup, opfører Nordisk Insulinlaboratorium sin første produktions- og forskningsbygning på hjørnet af Brogårdsvej og Ved Stadion i Gentofte.
