Jacobæus Prisen uddeles for 25. gang (dengang under navnet Nordisk Insulinfonds H.C. Jacobæus Forelæsning) og går til den amerikanske professor Donald F. Steiner, der holder forelæsning i Oslo. Han modtager prisen for sit bidrag til insulinforskning. Prisen har til formål at promovere medicinsk forskning og gives årligt til en internationalt anerkendt forsker, der inviteres til at holde en forelæsning om sin forskning.

H.C. Hagedorns sidste år er plaget af sygdom. Han lider af parkinsonisme, og hans rysten på hænderne betyder, at han allerede fra 1958 underskriver sig med faksimilestempel. Han aftrapper gradvist sine stillinger – i 1958 som overlæge, i 1963 som direktør for Nordisk Insulinlaboratorium og i 1969 som formand for dens bestyrelse. Han forbliver i Nordisk Insulinfonds bestyrelse til sin død. De sidste år er han fast indlagt på Niels Steensens Hospital.

Novo Terapeutisk Laboratorium A/S fusionerer i 1973 med sit datterselskab Novo Industri A/S (oprettet i 1957) og overtager datterselskabets navn. I 1974 børsnoteres selskabet. Knud Hallas-Møller er adm. direktør for Novo Industri A/S.

Selvom både Nordisk Insulinfond og Novo’s Fond primært støtter videnskabelige formål, opnår en række humanitære og sociale projekter også støtte gennem årene. I 1976 støtter Novos’ Fond bl.a. landsindsamlingerne Jordskælvsramte i Guatemala med 25.000 kr. og Flygtning 76 med 50.000 kr.

Niels Steensens Hospitals Forskningslaboratorium ændrer navn til Hagedorn Forskningslaboratorium – og senere Hagedorn Research Institute.

Professor, dr.med. Knud Lundbæk modtager i 1979 Marie og August Krogh Prisen (dengang August Krogh Prisen) og bliver dermed den eneste til at have modtaget både Novo Nordisk Prisen (1967), Hagedorn Prisen (1972) og altså Marie og August Krogh Prisen.

(Ukendt fotograf. Foto tilhører AU Universitetshistorie).

Op gennem 1970’erne ønsker kræfter i Nordisk Insulinlaboratoriums bestyrelse, at forskningen på Niels Steensens Hospital målrettes udvikling af nye produkter til markedsføring og salg til gavn for Nordisk Insulinlaboratorium, der ejer hospitalet. Lægerne og forskerne på hospitalet er imod, da de frygter for forskningsfriheden og hospitalets ry. Forslaget bliver ikke til noget, men den årelange strid ender med, at Nordisk Insulinlaboratorium omorganiseres og får tre enheder under sig. 1) Den erhvervsdrivende del med produktion og salg samles under navnet Nordisk Gentofte, 2) Forskningslaboratoriet på Niels Steensens Hospital, der samme år omdøbes til Hagedorn Forskningslaboratorium, gøres til en selvstændig enhed med henblik på udvikling og forskning til gavn for Nordisk Insulinlaboratorium, 3) Niels Steensens Hospital fortsætter med fokus på patientbehandling, fri forskning og uddannelse.