Øget menneskelig aktivitet og behov for fødevarer, materialer og andre ressourcer har udsat Jordens naturlige økosystemer, og de arter der lever i dem, for et enormt pres det seneste århundrede. Det har medført en markant og fortsat accelererende nedgang i antallet af arter og biodiversitet på hele kloden.
For at finde svar på, hvordan vi sikrer en stabil land- og skovbrugsproduktion under et foranderligt klima, mens vi samtidig sikrer biodiversiteten, bevilger Novo Nordisk Fonden i alt 179 mio. kr. fordelt på tre nye forskningscentre, der skal arbejde med forskellige aspekter af biodiversitet. Bevillinger gives gennem Novo Nordisk Foundation Challenge Programme, og det er det største samlede beløb, der hidtil er givet til dansk forskning i biodiversitet.
Bevillingerne skal bruges til at finde forskningsbaserede løsninger på, hvordan vi håndterer, at land- og skovbrug i fremtiden skal producere en stadigt voksende mængde fødevarer, energi og forskellige typer af materialer, mens vi samtidig styrker økosystemerne til gavn for biodiversiteten.
”En af de helt store udfordringer på globalt plan er på at sikre nok mad til en voksende befolkning, mens vi bevarer og genopbygger vores biodiversitet. Det er ikke et spørgsmål om at satse på rig biodiversitet eller intensiv fødevareproduktion, for vi er nødt til at gøre begge dele for at imødekomme de behov, vi har både nu og i fremtiden. Derfor er vi stolte af at kunne give biodiversitet som forskningsområde en saltvandsindsprøjtning i form af bevillinger til tre unikke projekter, der på hver deres måde medvirker til at finde afgørende løsninger på en problemstilling, vi alle har et ansvar for at løse,” siger Claus Felby, Senior Vice President, Biotech, Novo Nordisk Fonden.
Insekter, landskaber og træer skal undersøges
Det ene projekt hedder “The missing link: unravelling the role of genetic variation of beneficial arthropods in agro-ecosystems” og ledes af professor Trine Bilde Institut for Biologi, Aarhus Universitet, der med bevillingen etablerer et forskningscenter i ”Ecological Genetics”. Forskningscentret skal undersøge, om de dramatiske nedgange i bestande blandt insekter, der er observeret, også medfører tab af genetisk diversitet, og hvordan bestandenes genetiske diversitet påvirkes af samspillet mellem dyrenes habitatkrav og naturarealernes anvendelse. Forskningen vil undersøge, om en lavere genetisk diversitet truer arternes biologiske funktioner og gør populationerne ekstra sårbare over for miljøforandringer og sygdomsudbrud.
”Insekter er ekstremt vigtige i både naturlige og dyrkede økosystemer. Vi ser tilsyneladende store nedgange i deres bestande, men vi ved meget lidt om, hvilke konsekvenser det har for genetisk diversitet. Tab af genetisk diversitet kan forstærke både tab af artsdiversitet som af de vigtige funktioner, dyrene har, f.eks. i bestøvning og naturlig skadedyrsbekæmpelse. Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan vi kan opretholde genetisk diversitet i naturlige bestande. Vores forskning undersøger samspillet imellem dyrenes biologi og intensiteten i anvendelsen af de arealer de lever på for opretholdelsen af sunde og diverse bestande, ved hjælpe af storstilede genomiske analyser,” siger Trine Bilde, som modtager 59,1 mio. kr. til sin forskning.
Det andet center hedder “SustainScapes – Sustainable solutions for maintenance of biodiversity and production across landscapes” og ledes af professor Signe Normand, Institut for Biologi, Aarhus Universitet. Forskningen skal hjælpe os med at forstå, hvordan ændringer i arealanvendelse og klimaforhold historisk set har påvirket biodiversiteten på tværs af Danmark. Baseret på den nye viden vil projektet udvikle værktøjer til at forudsige, hvordan og på hvilke arealer naturgenopretning i forhold til landbrugsproduktion vil have den største effekt på biodiversiteten i fremtiden.
”Med SustainScapes gentænker vi brugen af det danske landskab og udforsker naturbaserede løsninger for bevarelse af biodiversitet og biobaseret produktion. Vi vil bidrage med ny viden om, hvor – og hvor hurtigt – vi kan forvente, at biodiversiteten kan genopbygges og bruger data fra rummet til at følge ændringerne. Ved at koble lokale og globale modeller vil vi sætte lokale valg i en global kontekst. Herved bestræber vi os på at levere lokale, bæredygtige løsninger, der gavner både biodiversitet, klima, og produktion. Handling kræver lokalt forankret viden. Vi ønsker at gøre det nemmere for borgere og beslutningstagere at igangsætte lokale initiativer for en bæredygtig fremtid,” siger Signe Normand, som modtager 60 mio. kr. til sin forskning, der foregår i tæt samarbejde med Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og en lang række nationale og internationale partnere.
Det tredje center hedder “Silva Nova – Restoring soil biology and soil functions to gain multiple benefits in new forests” og ledes af professor Per Gundersen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Forskningen fokuserer på, hvordan skovrejsning kan bruges som instrument i kampen mod klimaforandringer gennem binding af CO2 i træmassen, men også som levested for arter, der kan være med til at styrke biodiversiteten. Projektet vil undersøge, hvorvidt en transplantation af jord fra gammel skov til landbrugsjord vil gøre det hurtigere og mere effektivt at etablere ny skov på landbrugsjord. Hypotesen er, at mikroorganismer, som er gavnlige for træers vækst, ikke er til stede på landbrugsjord, men at en transplantation kan etablere det rette mikrobiom for skovens udvikling.
”Når vi planter træer på en mark, får vi med tiden en skov. Men jordens processer, mikrobiom og plantesamfund er stadig mest som på en brakmark. Det tager måske flere hundrede år, før jordmiljøet bliver skovagtigt. I projektet vil vi udforske ændringen fra mark til skov og finde metoder til at sætte turbo på udviklingen til gavn for biodiversitet og andre miljøgoder. I Danmark har vi en plan om at fordoble skovarealet. Det er et gevaldigt projekt, der vil ændre landskabet. Den store bevilling til forskning i skovrejsning vil – om alt går vel – betyde at samfundet får meget mere ud af den plan,” siger Per Gundersen, som modtager 60 mio. kr. til sin forskning.
Om Novo Nordisk Foundation Challenge Programme
Novo Nordisk Foundation Challenge Programme blev etableret i 2014, og siden har fonden årligt uddelt et trecifret millionbeløb til ambitiøse forskningsprojekter med fokus på globale udfordringer. Programmet er målrettet forskningsprojekter, der med en tematisk tilgang adresserer nogle af de store samfundsudfordringer – heraf navnet Challenge Programme. I 2020 er der givet bevillinger inden for temaerne biodiversitet, kvantesimulering og hvordan svampes nedbrydning af plantebiomasse bidrager til vores klima.
Fonden har netop åbnet for ansøgninger til Challenge Programme 2021 med fokus på, hvordan tværgående forskning skal løse morgendagens udfordringer inden for sygdom og fødevarer.
Yderligere information
Sabina Askholm Larsen, Communications Partner, Novo Nordisk Fonden, tlf.: 2367 3226, [email protected]
Professor Trine Bilde, Aarhus Universitet, tlf.: 6020 2702, [email protected]
Professor Signe Normand, Aarhus Universitet, tlf.: 871 54345, [email protected]
Professor Per Gundersen, Københavns Universitet, tlf.: 6177 9388, [email protected]
