menu

Støtte til 20 humanitære og sociale projekter

31 jul
2018

Bevillingerne er resultatet af den ansøgningsrunde for sociale og humanitære projekter i åben konkurrence, som Novo nordisk Fonden afviklede i foråret med deadline i maj. Fonden modtog i alt 108 ansøgninger om støtte.

I alt har fonden uddelt 20,461 mio. kr.

Fonden uddelte i alt 11,654 mio. kr. til projekter med et socialt formål fordelt på 8 bevillinger. Der kunne søges om op til 1 mio. kr. for 1-2-årige projekter og op til 5 mio. kr. til 2-3-årige projekter.

Fonden uddelte i alt 4,320 mio. kr. til projekter med et humanitær formål fordelt på seks bevillinger, ligesom fonden uddelte i alt 4,487 mio. kr. til projekter med et akut humanitært formål – ligeledes fordelt på seks bevillinger. Der kunne søges om op til 750.000 kr. per projekt i begge humanitære kategorier.

Se liste over alle bevillingsmodtagere og projekter her.

Novo Nordisk Fonden ønsker med sin støtte til sociale projekter at forbedre livskvalitet og livsmuligheder for udsatte børn og unge i Danmark gennem styrkelse af uddannelsesmuligheder, generel kompetenceudvikling, fokus på jobparathed samt andre relevante indsatser.

Med sin støtte til humanitære projekter ønsker Novo Nordisk Fonden at forbedre livskvalitet og livsmuligheder for udsatte børn og unge uden for Danmark gennem uddannelse, generel kompetenceudvikling, jobparathedsindsatser, sundhed samt andre relevante humanitære interventioner.

”Novo Nordisk Fonden har de seneste år øget sin støtte til humanitære og sociale formål. Gennem vores bevillinger til disse formål ønsker vi at fremme velfærd og sundhed for mennesker i Danmark og resten af verden. Vi modtog rigtig mange kvalificerede projektansøgninger i ansøgningsrunden og glæder os meget til at følge de bevilgede projekter i de kommende år,” siger Thomas Alslev Christensen, Head of Operations, Novo Nordisk Fonden.

Yderligere information

Christian Mostrup Scheel, presseansvarlig, tlf.: 3067 4805, cims@novo.dk

Novo Nordisk Fonden har bevilget støtte til 20 projekter med et humanitært eller socialt formål. I alt har fonden uddelt 20,461 mio. kr.

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close