Ansøg om midler

Radionauterne – videnskabelig podcast til børn

“Hvor kommer mennesket fra?", “hvorfor lyser solen?" og “hvorfor er vand vådt?". Børn stiller en lang række spørgsmål, som kan give de fleste forældre sved på panden på daglig basis.

Projekt data

Projekt website

“Hvor kommer mennesket fra?”, “hvorfor lyser solen?” og “hvorfor er vand vådt?”. Børn stiller en lang række spørgsmål, som kan give de fleste forældre sved på panden på daglig basis.

Radionauterne er en videnskabelig podcast til børn mellem 4 og 10 år, som imødekommer børns naturlige nysgerrighed. Danmarks dygtigste forskere og fremtrædende lægfolk svarer på spørgsmål indsendt af de unge lyttere – i øjenhøjde og på børnenes præmisser.

Podcasten engagerer bl.a. de yngste børn, der endnu ikke kan læse, og som derfor er afhængige af forældre og pædagogers viden og formidlingsevne. Radionauterne ønsker at bidrage til, at børn bliver klogere på vores forunderlige verden, men vigtigst af alt: Give børn lyst og gåpåmod til at stille endnu flere spørgsmål.

I december 2021 nåede podcasten en million afspilninger og hver dag tikker nye spørgsmål ind. “Hvorfor får man hikke?” og “hvad er stjerner lavet af?”. Danmarks allerførste podcast for børn fortsætter med at svare på nysgerrige børns spørgsmål.

Radionauterne udvides fra sommer 2022 med den nye serie Mininauterne, som er særligt tilpasset de 3-5-årige. Projektet udgør en fortsat udvikling og udbredelse af Radionauterne med 80 nye afsnit, hvoraf Mininauterne udgør 24 specialafsnit.

Bag Radionauterne står værterne Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay, der siden 2016 har tilrettelagt og produceret podcasten.