Professor Hannele Yki-Järvinen fra Helsinki Universitet modtager ​​Novo Nordisk Fondens Jacobæus Pris i 2024, som anerkender fremragende medicinsk forskning. Hendes årtiers lange arbejde med at fremme forståelsen af og bevidstheden om leverfedts rolle i forhold til insulinresistens og diabetes beskrives af lederen af ​​priskomitéen som “forud for sin tid.” 

Professor Yki-Järvinen begyndte sin karriere i starten af ​​1980’erne med at se på insulinfølsomhed og resistens hos personer med type 1-diabetes. Senere rettede hun opmærksomheden mod leveren, specifikt non-alkoholisk fedtlever (NAFLD), nu kendt som metabolisk dysfunktion-associeret steatotisk leversygdom (MASLD). 

“Lidt efter lidt indså jeg, at leveren var et undervurderet organ,” siger hun. “Inden for insulinresistens fokuserede man meget på muskulær insulinresistens, men det er i virkeligheden leveren, der bestemmer, hvad dit blodsukkerniveau er, når du vågner om morgenen, og også hvad din kardiovaskulære risikoprofil er.” 

I 2000 ledede og publicerede hun det første studie, der viste, at jo mere fedt der er i leveren, jo mindre følsomt er organet over for insulin, og jo højere er blodsukkerniveauet. Dette arbejde havde omfattende og vedvarende konsekvenser for den videnskabelige forståelse af insulinresistens og behandlingen af ​​personer med type 2-diabetes og metabolisk syndrom. Hun og hendes gruppe har fortsat deres pionerarbejde på dette område i løbet af de sidste 25 år.  

Inspiration til næste generation
Professor Yki-Järvinen har publiceret tæt på 400 tidsskriftsartikler og bogkapitler, vejledt næsten 30 ph.d.-studerende, holdt forelæsninger over hele verden og vundet adskillige priser for sit arbejde. 

“Det glæder mig virkeligt, at Jacobæus Prisen i år går til en fremragende kvindelig forsker, hvis bidrag til dette felt er langvarigt og ofte forud for sin tid,” siger Lena Eliasson, formand for Novo Nordisk Fondens Komite for Endokrinologi og Metabolisme, som uddeler prisen. “Gennem sin forskning har Hannele Yki-Järvinen i høj grad forbedret vores forståelse af fedtlever og type 2-diabetes.” 

Professor Yki-Järvinen ser prisen som “en kæmpe ære” og håber, at den vil være med til at inspirere andre unge finske forskere til at forske inden for dette område. 

“Det er ligesom, hvis en finne vandt en olympisk guldmedalje. Det ville være en kæmpe inspiration for den yngre generation.” 

Jacobæus Prisen, der blev stiftet i 1939, er Fondens ældste pris og gives til forskere inden for fysiologi eller endokrinologi. Med prisen følger et beløb på 1,5 mio. kroner, heraf 1,25 mio. kroner til forskning og resten i form at et personligt legat. Modtagerne inviteres til at holde en forelæsning om et emne, der er relevant for deres forskning. Professor Yki-Järvinen vil holde sin forelæsning ved et symposium i Lund, Sverige, den 21. oktober 2024. 

Afdækning af leverfedts rolle
Det var i sin tid som postdoc i Phoenix, Arizona i midten af ​​1980’erne, at professor Yki-Järvinen første gang blev nysgerrig på leverens rolle i forhold til insulinresistens. 

“Der lærte jeg gennem det studie, jeg udførte i to år, at leveren er meget følsom over for insulin sammenlignet med muskler,” forklarer hun. “Så jeg ønskede at finde ud af, hvorfor leveren er meget følsom over for insulin hos nogle patienter og resistent hos andre.” 

Senere, under sin speciallægeuddannelse i intern medicin i Finland, stødte hun på en type 2-diabetespatient, hvis lever fyldte næsten hele maveregionen, og som var ekstremt resistent over for insulin. Hun besluttede at undersøge, hvordan leverfedt var relateret til hepatisk insulinfølsomhed, og opdagede, at leverens fedtindhold var en meget god indikator for, hvor følsomt organet var over for insulin. Hun beskriver dette som “øjenåbner”, og en oplevelse, der førte til den skelsættende afhandling fra år 2000. 

Opdagelsen havde betydelige praktiske konsekvenser for behandlingen af diabetes. For eksempel er en lav insulindosis tilstrækkelig til at regulere blodsukkeret hos type 2-diabetespatienter med et lavt niveau af leverfedt. Hos patienter med højere niveauer er der behov for mere insulin, eventuelt kombineret med kostændringer og specifikke behandlinger, der kan hjælpe med at reducere mængden af ​​leverfedt og dermed øge insulinens virkning. 

Problemerne med at diagnosticere
Screening for at bestemme fedtindholdet i leveren og, om nødvendigt, for at diagnosticere MASLD er derfor afgørende for at kunne ordinere de mest effektive behandlinger til type 2-patienter. Det er et område, hvor der stadig udestår et stykke arbejde, ifølge professor Yki-Järvinen. 

“For at stille diagnosen MASLD skal du først påvise ophobning af fedt i leveren. Men der findes i øjeblikket ingen værktøjer til at gøre dette i almen praksis, hvilket betyder, at MASLD stadig er et tilfældigt fund. Det betyder, at de fleste tilfælde af fedtlever vil gå ubemærket hen,” siger hun. ”Og så er de værktøjer, vi har, normalt ikke følsomme eller specifikke nok til at diagnosticere tilstrækkeligt. Så selvom der er en øget bevidsthed om MASLD, er de værktøjer, vi har til at diagnosticere, stadig ret primitive.” 

MASLD kan også føre til alvorlig leverskade i nogle tilfælde. Professor Yki-Järvinen håber på, at hendes arbejde har bidraget til større bevidsthed om dette blandt diabetologer, hvoraf mange nu monitorerer for komplikationer i leveren såvel som i øjne, hjerte, nyrer og andre steder. 

Der er stadig ubesvarede spørgsmål
For nylig har hun rettet opmærksomheden mod årsagerne til MASLD, især genetikkens rolle, og hvordan dette interagerer med andre faktorer. 

I de senere år har et hovedfokus for den forskning, som professor Yki-Järvinens gruppe udfører, været at forstå, hvordan genetiske varianter disponerer for leversygdomme, men beskytter mod hjerte-kar-sygdomme. Disse studier har vist, at genetiske faktorer i høj grad påvirker sammensætningen af ​​leverfedt, de veje der fører til fedtsyntese i leveren og cirkulerende fedtstoffer og lipoproteiner (proteiner, der transporterer fedtstoffer). Dette har betydning for overvågning og behandling af MASLD. 

Det er ubesvarede spørgsmål som disse og en dybtliggende nysgerrighed om kroppen, der fortsat driver professor Yki-Järvinen. 

“Forskning er hårdt arbejde og kræver meget tålmodighed,” siger hun. “Men så er der øjeblikke, der i den grad får det hele til at synes at være umagen værd.”  

Hun finder inspiration, hver gang hun ser læger behandle patienter baseret på, hvad hun og andre har vist i deres forskning. 

“Ved et besøg i Peru i 2014 mødte jeg en turnuslæge, som havde en af vores behandlingsafhandlinger i lommen, som de alle havde fået besked på at læse,” husker hun. “Jeg spurgte, om det var på grund af mit besøg, og han sagde, “nej, det har været praksis i mange år.” Det var utroligt givende at se, at det, man laver, faktisk ender ude i klinikkerne og er med til at hjælpe patienterne.”