Professor Hindrik Mulders banebrydende forskning i ø-celler og hans engagement i det videnskabelige samfund anerkendes nu med Novo Nordisk Fondens Forelæsningspris 2024 på 600.000 kr.  

Hindrik Mulder er en fremtrædende skikkelse inden for diabetesforskning. Han er forskningslederved enheden for molekylær metabolisme, Institut for Kliniske Videnskaber, ved Lunds Universitet, og er især kendt for sine betydelige bidrag til vores forståelse af metaboliske og molekylære mekanismer i de såkaldte langerhanske øer (klynger af specialiserede celler, herunder insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen), der ligger til grund for type 2-diabetes. 

 ”Jeg er utroligt beæret over at modtage Forelæsningsprisen,” siger Hindrik Mulder. ”Jeg ser det som en anerkendelse af, at det arbejde, vi laver, er vigtigt. Selvom det er en personlig anerkendelse, vil jeg gerne understrege, at mit arbejde er en teamindsats – alt, hvad jeg har opnået gennem min karriere, har været afhængigt af de fantastiske mennesker, jeg arbejder sammen med.” 

 Novo Nordisk Fondens Forelæsningspris, der blev indstiftet i 1979, uddeles årligt af fonden og Scandinavian Society for the Study of Diabetes (SSSD) med det formål at anerkende en nordisk forskers enestående bidrag inden for forskning eller behandling relateret til diabetes. Med prisen følger 500.000 kr. til forskning og et personligt legat på 100.000 kr. Som det er sædvane med modtagere af Forelæsningsprisen, vil Hindrik Mulder holde et oplæg på SSSD’s årlige konference i slutningen af maj.  

 Hindrik Mulder blev valgt som dette års modtager af en komité bestående af medlemmer af Novo Nordisk Fondens Komite for Endokrinologi og Metabolisme – herunder tidligere formand, professor Anna Krook fra Karolinska Institutet, Sverige – og professor Bjørn Olav Åsvold fra HUNT Research Centre, Norge, og formand for SSSD.  

 ”Hindrik er en værdig modtager af dette års forelæsningspris,” siger professor Lena Eliasson, Institut for Kliniske Videnskaber, Lunds Universitets Diabetes Center, og nyudnævnt formand for Komite for Endokrinologi og Metabolisme. ”Han er utrolig vellidt, vidende og en rigtig god lærer – og så er han desuden en fremragende forsker inden for ø-celler. Hans bidrag omfatter blandt andet de funktionelle aspekter på celleniveau af flere diabetesassocierede gener, hvilket har øget vores nuværende forståelse af sygdommen. Derudover er Hindrik en aktiv bidragyder til forskningsmiljøet på diabetesområdet, både på nationalt og europæisk plan.”  

Fokus på ø-celler
Når Hindrik Mulder ser tilbage på sin forskerkarriere, fremhæver han især tre milepæle, der har været vigtige i hans arbejde med at forstå, hvordan stofskiftet i bugspytkirtlens betaceller i de langerhanske øer styrer insulinproduktionen. 

Som ung forsker var Hindrik Mulder en del af det team, der påviste, at hormonfølsom lipase – et enzym, der nedbryder fedtstoffer kaldet triglycerider – findes i betaceller og styrer insulinproduktionen. Denne opdagelse har betydning for både normal kontrol af insulinfrigivelse og sygdomsprocesser i øerne, også kaldet lipotoksicitet. 

Hindrik Mulders interesse for betaceller fortsatte, og efterhånden som hans forskning skred frem, belyste hans team de molekylære processer, hvorigennem genetiske risikovarianter bidrager til at forårsage type 2-diabetes. Hindrik Mulder betragter dette som den anden milepæl.  

”Hvis du bærer et risikogen for type 2-diabetes, er du i risiko for at udvikle sygdommen. Men det har været svært at finde frem til de mekanismer, der gør, at denne risiko bliver til en egentlig sygdomsproces. Man kan betragte det som en sort boks. Jeg synes, vi har gjort en stor indsats for at åbne boksen. Når man forstår, hvad der sker, kan man gøre noget ved det – for eksempel kan man finde et lægemiddel, der er målrettet det, der går galt,” forklarer han. 

Hindrik Mulders tredje milepæl vedrører mitokondrier i betaceller. ”Mitokondrier er cellernes kraftcentre og særligt vigtige i betaceller, da de oversætter ændringerne i plasmaglukoseniveauer til metaboliske signaler, som cellerne reagerer på og får dem til at frigive de nødvendige mængder insulin. Vi har nu været i stand til genetisk at koble en risikovariant sammen med en ændring i mitokondriefunktionen ved type 2-diabetes,” siger han.

Mere på vej
Aktuelt har Hindrik Mulders team etableret en platform for inducerede pluripotente stamceller. Celler fra personer, der bærer genetiske risikovarianter for type 2-diabetes, omprogrammeres til stamceller, før differentiering til insulinproducerende celler.   

”Det fantastiske ved disse stamceller er, at man kan genmanipulere dem. Så ved genomredigering kan man ændre specifikke risikovarianter til ikke-risikovarianter. Det giver os mulighed for molekylært at finde ud af, hvordan genetiske varianter forårsager sygdommen,” siger Hindrik Mulder. 

”Det er den hidtil sværeste opgave, vi har påtaget os,” erkender han. ”Det er gået langsomt, og vi er først nu ved at skrive vores første resultater. Men det er en indsats med langsigtet perspektiv. Vi håber, at mange andre grupper også vil kunne bruge denne fantastiske teknologi til forskning, men på sigt kan de insulinproducerende celler, der kan fremstilles, også bruges til substitutionsterapi hos diabetespatienter.” 

Bidrag til kliniske miljøer og forskningsmiljøer
Ud over sin forskning afholder Hindrik Mulder ugentlige ambulatoriedag for ambulante patienter på endokrinologisk afdeling, Skånes Universitetshospital, og yder et betydeligt bidrag til det akademiske samfund som underviser og mentor ved Lunds Universitet.  

Han har også en aktiv rolle i flere videnskabelige fora og forskningsorganisationer. Han er medlem af bestyrelsen for European Association for the Study of Diabetes (EASD) og European Foundation for the Study of Diabetes (EFSD) og medlem af Novo Nordisk Fondens Komite for Klinisk og Translationel Lægevidenskab.  

Hindrik Mulder er desuden meget stolt over at være chefredaktør for Diabetologia, et af de førende tidsskrifter, der omhandler diabetologi, og EASD’s officielle tidsskrift: ”Da jeg var ung forsker, drømte jeg om at blive publiceret i Diabetologia. Og jeg husker stadig, hvor utrolig stolt jeg var, da det lykkedes med min tredje artikel. På det tidspunkt havde jeg ikke drømt om, at jeg 25 år senere skulle være chefredaktør for tidsskriftet. Det er en stor ære og har været et af højdepunkterne i min karriere!”