Sygdomme, der spredes af vektorer som flåter og myg, udgør en betydelig risiko for den globale sundhed. Med en bevilling på 6 millioner kroner fra Novo Nordisk Fondens Distinguished Innovator-program fokuserer professor John Eriksson og hans team ved Åbo Akademi i Finland på det akutte behov for effektive og miljøvenlige insektmidler gennem deres arbejde med at udvikle et innovativt bioaktivt insektmiddel. John Eriksson er en ud af otte Distinguished Innovators, der blev udnævnt i januar. 

John Eriksson, professor i cellebiologi ved Åbo Akademi i Turku, Finland, er en af årets modtagere af Novo Nordisk Fondens Distinguished Innovator-bevillinger. Bevillingsprogrammet har til formål at sætte skub i kommercialiseringen af forskningsmæssige opdagelser og udviklingen af nye teknologier inden for sundhed eller bæredygtighed i Norden.  

John Erikssons projekt fokuserer specifikt på sygdomsforebyggelse, og bevillingen vil være med til at støtte proof-of-concept og potentiel kommercialisering af hans og teamets opdagelse af et innovativt naturligt insektmiddel, der kan reducere den byrde, som vektorbårne sygdomme udgør for offentlige sundhedssystemer, og forbedre livskvaliteten for udsatte samfund. 

Et akut behov
Vektorbårne sygdomme som malaria, denguefeber, gul feber, zikavirusfeber, flåtbåren hjernehindebetændelse og borreliose er hvert år kilde til mange sygdomstilfælde og mere end 700.000 dødsfald i hele verden.i Mange af disse sygdomme kan forebygges, og man har i flere generationer anvendt syntetiske midler for at beskytte mod insektbid, men med begrænset effekt. 

John Erikssons projekt skal bane vejen for mere effektive og miljøsikre midler ved at gennemføre omfattende test på et stof, der blev opdaget i forbindelse med et andet af hans innovative forskningsprojekter. 

“Inden for life science-forskning falder vi ofte over opdagelser næsten ved et tilfælde. Det var det, der skete med vores bioaktive insektmiddel,” forklarer John Eriksson. 

I de seneste 10 år har John Erikssons team – som også tæller Preethy Paul og Senthil Kumar – arbejdet på en kur mod kræft, der skyldes HPV-virus. Deres innovative behandling er baseret på et stof, de opdagede i ekstrakter fra den naturlige plante Anisomeles malabarica. I forbindelse med feltforsøg med køer på en veterinærstation i Indien observerede de, at ekstrakten med det aktive stof også fungerede som et effektivt insektmiddel. Teamet fandt ud af, at planterester efter udvinding af det aktive stof indeholdt et effektivt insektmiddel mod myg og flåter. 

Teamet fortsatte med at identificere stofferne i planteresterne. “Ud fra vores viden om medicinalkemi og vores egne observationer er de stoffer, det drejer sig om, harmløse for mennesker og miljøet, og de er fuldstændigt biologisk nedbrydelige. Dette skal naturligvis påvises i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige procedurer for testning,” fortæller John Eriksson. 

Vejen gennem “dødens dal”
Men opgaven med at tage det bioaktive insektmiddel fra grundforskning til det næste udviklingstrin lå uden for John Erikssons og hans teams ekspertise: “Vi ønskede ikke, at denne opdagelse skulle gå til spilde. Vi var klar over, at vi, for at komme igennem “dødens dal” og videreudvikle denne opdagelse til et nyt produkt, havde brug for hjælp.” 

John Eriksson fortæller, at han efter at have fået bevillingen via Distinguished Innovator-programmet nu ser mere optimistisk på gennemførelsen af projektet. 

“Bevillingen giver os mulighed for at fortsætte udviklingen af dette produkt de næste tre år med god strategisk tænkning. I øjeblikket fokuserer vi på forskning og udvikling af det grundlæggende koncept samt udvikling af metoden for administrering af stoffet.” Halvvejs inde i projektet vil teamet begynde at fokusere på kommercialiseringsfasen. 

Ud over at insektmidlet er naturligt, bæredygtigt og biologisk nedbrydeligt, følger produktionen af det principperne for cirkulær økonomi, fortæller John Eriksson: “Til et enkelt batch af ekstrakten til behandling af HPV-kræft, som kun giver nogle få gram virksomt stof, bruger vi 50 til 100 kilo tørrede planter. Dette efterlader en ganske betydelig mængde rester, som kan bruges til at producere det bioaktive insektmiddel.” 

Fokus på innovativ forskning
John Eriksson er en ud af otte modtagere af Distinguished Innovator-bevillingerne i januar 2024 (se nedenfor). Alle er universitetsforskere på professor-niveau eller forskere med dokumenterede resultater inden for innovation, herunder erfaring med etablering af patenter og spinout-virksomheder fra forskningens verden.  

“Vi modtager altid mange ansøgninger af høj kvalitet til vores program, og jeg er glad for, at vi i denne omgang har kunnet udnævne otte nye Distinguished Innovators fra Danmark, Sverige og Finland,” fortæller Mikkel Skovborg, Senior Vice President for Innovation i Novo Nordisk Fonden. 

“Som forskere har vi alle en forpligtelse til at gøre noget med vores opdagelser,” siger professor John Eriksson. “Distinguished Innovator-programmet skaber muligheder og åbner døre ved at støtte og sætte fokus på innovativ forskning.”  

“At modtage denne bevilling er et klart tegn på, at vores forskning og vores team har opnået et vist niveau af innovativ succes.” 

Ansøgninger
Det er nu muligt at indsende ansøgninger til næste runde af Distinguished Innovators-programmet. Ansøgninger skal indsendes senest den 13. marts 2024. Klik her for at ansøge. 

33 Distinguished Innovators 

Med otte nye bevillinger i januar 2024 har i alt 33 forskere nu fået titlen Novo Nordisk Foundation Distinguished Innovator siden programmets start i 2020:

Jari Hyttinen, Tampere Universitet (2024)
Janine Erler, Biotech Research & Innovation Centre (2024)
Poul Nissen, Aarhus Universitet (2024)
Peter Johannes Holst, Københavns Universitet (2024)
John Eriksson, Abo Akademi Universitet (2024)
Roger Olsson, Lund Universitet (2024)
Jan W Thomsen, Københavns Universitet (2024)
Jens Bukh, Københavns Universitet (2024)
Thomas Lars Andresen, Danmarks Tekniske Universitet (2023)
Felipe Pereira, Lund Universitet (2023)
Ulf Landegren, Uppsala Universitet (2023)
Morten Otto Alexander Sommer, Danmarks Tekniske Universitet (2023)
Niels Behrendt, Københavns Universitet og Rigshospitalet (2023)
Risto Ilmoniemi, Aalto Universitet, Espoo (2023)
Samir EL Andaloussi, Karolinska Institutet (2023)
Samuel Emil Schmidt, Aalborg Universitet (2023)
Sotirios Kampranis, Københavns Universitet (2023)
Guillermo Montoya, Københavns Universitet (2023)
Ling Ding, Danmarks Tekniske Universitet (2023)
Karin Lykke-Hartmann, Aarhus Universitet (2023)
Søren Kegnæs, Danmarks Tekniske Universitet (2023)
Jan Terje Andersen, Oslo Universitetshospital (2022)
Olli Pentikäinen, Turku Universitet (2022)
Ali Salanti, Københavns Universitet (2022)
Trond Ulven, Københavns Universitet (2021)
Kristian Strømgaard, Københavns Universitet (2021)
Irina Borodina, Danmarks Tekniske Universitet, Kongens Lyngby (2021)
Anja Boisen, Danmarks Tekniske Universitet (2021)
Zachary Gerhart-Hines, Københavns Universitet (2020)
Mette Rosenkilde, Københavns Universitet (2020)
Martin Jakobsen, Aarhus Universitet (2020)
Claus Elsborg Olesen, Aarhus Universitet (2020)
Andreas Kjær, Rigshospitalet, København(2020)