Ansøg om midler

Jens Frederik Broch

Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris 2024 (ØST)

Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris - 2024

Jens Frederik Broch underviser i Biologi, Fysik/kemi, Geografi og Matematik på Rudersdal Lilleskole, hvor hans store passion for naturvidenskab kan mærkes i ethvert rum han træder ind i. 

Jens har en fremragende evne til at skabe værdifulde ressourcer for skolen og eleverne. Han har blandt andet indført valgfaget Faglig Fordybelse, udviklet tværfaglige naturfagsopgaver som tager udgangspunkt i de nære omgivelser og eleverne selv, og så har han udviklet hjemmesiden Matematik med Onkel J, som hjælper eleverne med bedre at forstå matematikken.  

Uden for skoletiden styrker Jens også elevernes interesse for naturvidenskab gennem blandt andet eftermiddagsarrangementer med oplæg fra eksperterog i Laboratoriet, hvor elever kan undersøge deres fund fra nærliggende strand og skov.  

Med prisen hædres Jens Frederik Broch for sit eminente arbejde med at styrke naturfagsundervisningen og det naturfaglige miljø på Rudersdal Lilleskole.