Ansøg om midler

Martin Dannevang Jensen

Novo Nordisk Fondens Natur- og Teknologilærerpris 2024 (VEST)

Novo Nordisk Fondens Natur- og Teknologilærerpris - 2024

Martin Dannevang Jensen er Natur/teknologilærer på Løsning Skole, hvor han blandt både elever og kollegaer er kendt for sit engagement og sin store viden om naturvidenskab og teknologi.  

Uanset hvor man møder Martin, er han klar til at vejlede og dele ud af sin viden. Om det er i undervisningen på skolens pædagogiske læringscenter eller i fagudvalget for Natur/teknologi.  

Martin har stor erfaring med udvikling af undervisningsforløb og har blandt andet været med til at oprette og undervise i faget ”Innovation, teknologi og leg”, hvor eleverne arbejder naturfagligt med at finde løsninger på klimaudfordringer og teknologiske udfordringer. 

Med prisen hædres Martin Dannevang Jensen for sit store bidrag til at udvikle faget Natur/teknologi, sin evne til at motivere eleverne til at finde deres egne løsninger, samt for at skabe et inspirerende netværk, der rækker langt ud over skolens område.