1940
Novo Terapeutisk Laboratorium bliver aktieselskab
Novo Terapeutisk Laboratorium omdannes til aktieselskab. Harald og Thorvald Pedersen ejer hver halvdelen af aktierne.
Novo Terapeutisk Laboratorium omdannes til aktieselskab. Harald og Thorvald Pedersen ejer hver halvdelen af aktierne.
Nordisk Insulinfond uddeler Jacobæus Prisen for første gang (dengang under navnet Nordisk Insulinfonds H.C. Jacobæus Forelæsning). Prisen er indstiftet til minde om den svenske professor H.C. Jacobæus og går til professor Einar Key, der i Västeräs i Sverige holder en forelæsning om Jacobæus’ indflydelse på medicinsk forskning.
Prisen har til formål at promovere medicinsk forskning og gives fremover årligt til en internationalt anerkendt forsker, der inviteres til at holde en forelæsning om sin forskning.
Marie Krogh dør af kræft i sit hjem på Rockefeller Instituttet på Juliane Maries Vej i København, 69 år gammel. Hendes diabetes forbliver hele livet en hemmelighed for hendes børn, selvom hun tager insulin op til fire gange i døgnet. Gennem sit liv når hun en betydelig videnskabelig produktion, bliver medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber og modtager Tagea Brandts Legat 1930.
August Krogh dør. To år tidligere er han udtrådt af bestyrelserne i Nordisk Insulinlaboratorium og Nordisk Insulinfond. Hele livet helliger han sig forsøg på at forstå biologiske, især fysiologiske, sammenhænge. Han huskes i dag som en af de mest markante danske naturvidenskabsmænd i det 20. århundrede.