menu

Novozymes Prisen og Novo Nordisk Prisen overrakt

19 mar
2019

Professor Dame Carol Robinson og Professor Hans Bisgaard fik fredag eftermiddag overrakt hhv. Novozymes Prisen og Novo Nordisk Prisen, to af Novo Nordisk Fondens største priser, ved et arrangement i Bagsværd med godt 250 inviterede gæster.

Begge priser er på 3 mio. kr., hvoraf 2,5 mio. er til prismodtagerens forskning, men 500.000 kr. er til prismodtageren personligt.

Carol Robinson tildeles Novozymes Prisen for sine videnskabelige gennembrud i brugen af massespektrometri til analyse af proteiner. Hun har bl.a. opnået at blive den første kvindelige professor i kemi ved University of Oxford, ét af verdens mest respekterede universiteter, og hendes metoder bliver i vidt omfang anvendt i biotekindustrien og har bidraget til udvikling af nye lægemidler.

Professor, overlæge, dr.med. Hans Bisgaard, Dansk BørneAstma Center ved Herlev og Gentofte Hospital, tildeles Novo Nordisk Prisen for sin banebrydende forskningsindsats for at forstå, hvordan astma og andre inflammatoriske sygdomme opstår tidligt i livet, og hvordan man kan forbedre forebyggelse og behandling af disse sygdomme.

Aftenen blev afsluttet med middag for prisvindere og gæster, heriblandt flere tidligere prisvindere.

Se prisfilm om Carol Robinson her.

Se prisfilm om Hans Bisgaard her.

Professor Dame Carol Robinson og Professor Hans Bisgaard fik fredag eftermiddag overrakt hhv. Novozymes Prisen og Novo Nordisk Prisen

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close