menu

Nyt talentprogram skal styrke innovation på sundhedsområdet

16 aug
2018

Novo Nordisk Fonden har bevilget knap 82 mio. kr. til Aarhus Universitet til etablering af et nyt nationalt tværfagligt talent- og efteruddannelsesprogram, der skal udklække fremtidens iværksættere og kreative ledere inden for sundhedsteknologi og bidrage til at skabe flere start-ups.

Programmet får navnet ”BioMedical Design – Novo Nordisk Foundation Fellowship Programme” og forankres ved Aarhus og Københavns universiteter. Der vil årligt blive optaget 16 kreative talenter fra Danmark og udlandet. Målgruppen for programmet er erfarne forskere, sundhedsprofessionelle og faglige specialister med en videregående uddannelse.

Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, Head of Research and Innovation Grants i Novo Nordisk Fonden, siger: “Med bevillingen til etablering af det nye nationale program ønsker Novo Nordisk Fonden at styrke dansk innovation på sundhedsområdet og bidrage til at udvikle nye banebrydende løsninger.”

Læs mere i meddelelsen fra Aarhus Universitet her.

Yderligere information

Christian Mostrup Scheel, presseansvarlig, tlf.: 3067 4805, cims@novo.dk

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close