menu

Novo Nordisk Fondens Natur- og Teknologilærerpris

Inspirerende undervisning

Novo Nordisk Fondens Natur- og Teknologilærerpris er målrettet engagerede og dygtige lærere i faget Natur og Teknologi.

Prisen har til formål at anerkende og synliggøre en særlig indsats inden for naturfaglig undervisning i grundskolens indskoling og mellemtrin.

Novo Nordisk Fondens Natur- og Teknologilærerpris uddeles årligt og er delt i to priser; en til en lærer øst for Storebælt og en til en lærer vest for Storebælt. Hver pris består af en sum på DKK 250.000 bestående af en personlig hæderspris på DKK 50.000 og DKK 200.000 til skolen. Andelen, som tilfalder skolen, skal anvendes til udvikling af den naturfaglige undervisning (fx indkøb af eksperimentelt udstyr, opgradering af lokaler/udeområde eller efteruddannelse).

Prisen uddeles til en lærer efter indstilling fra dennes skoleleder. Børn, forældre og kolleger opfordres til at foreslå kandidater til skoleleder, som så kan indstille via linket ved ansøgningsinfo. En eller flere lærere samt teams på op til tre personer fra samme skole kan indstilles. Hvis prisen gives til et team, deles beløbet i den personlige hæderspris af prismodtagerne. Prisen kan ikke modtages af lærere fra samme skole i de følgende fire år efter prismodtagelse, men tidligere indstillede kandidater, der ikke har modtaget prisen, må gerne genindstilles.

Blandt de indstillede kandidater udvælges prisvinderne af Komite for Novo Nordisk Fondens Undervisningspriser.

Priserne bliver overrakt på Big Bang konferencen den 2. april 2019. Prismodtagerne opfordres til at deltage i en paneldebat med prismodtagere af Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris, Novo Nordisk Fondens Naturvidenskabelige Gymnasielærerpris samt Novo Nordisk Fondens Pris til Naturfagsundervisere på Læreruddannelsen.

NNF UNDERVISNINGSPRISER 2018 from Novo Nordisk Fonden on Vimeo.

500
Novo Nordisk Fonden bevilger årligt i alt DKK 500.000 til uddelinger af to natur- og teknologilærerpriser.
Link
Komite for Novo Nordisk Fondens Undervisningspriser
Yderligere information
Rikke Ilona Ustrup
Administrator
+45 7730 1586
Ansøgningsinfo

Kandidater til prisen kan indstilles af landets grundskoleledere.
Deadline for indstillinger er 10. januar 2019 kl. 12.

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close