Ansøg om midler

Bevillingsmodtager Vil Forstå De Stressede Beta Celler

Professor Susanne Mandrup fra Syddansk Universitet modtager årets Advanced Grant på 10 millioner kroner. Hendes projekt handler om, hvordan genudtrykket i bugspytkirtlens beta- og alfaceller ændrer sig i forbindelse med insulinresistens og type 2 diabetes. Ved hjælp af avanceret sekventeringsteknologi vil hun finde frem til de faktorer, der styrer ændringen af genudtrykket.

Flere end 350 millioner voksne mennesker verden over har i dag type 2 diabetes. Det er en sygdom, der er koblet til livsstil eller arv. Forkerte kostvaner og manglende motion øger risikoen for at udvikle insulinresistens. Det øger behovet for insulin fra bugspytkirtlens beta-celler. Beta-cellerne tilvænner sig situationen i et vist omfang, men de kan også blive så stressede, at de ikke producerer insulin nok. Så udvikler man type 2 diabetes.

Professor på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet (SDU) Susanne Mandrup modtager i år Novo Nordisk Fondens Advanced Grant på 10 millioner kroner, som uddeles af Nordisk Forskningskomité under Novo Nordisk Fonden. Hendes forskningsprojekt handler om, hvordan beta- og alfaceller tilvænner sig insulinresistens.

– Vi vil gerne forstå de processer, der ændrer genudtrykket og påvirker funktionen af beta-celler i forbindelse med insulinresistens. Man ved f.eks., at næringsstoffer som glukose kan øge antallet af beta-celler, men på langt sigt kan de også nedsætte beta-cellernes funktion. Det er to modsatrettede processer. Vi vil gerne opnå en bedre forståelse af de processer, siger hun.

De ni medlemmer i Nordisk Forskningskomité har sammen udvalgt Susanne Mandrups projekt som det bedste blandt årets 260 ansøgere til bevillingspuljen Endokrinologisk Forskning og Eksperimentel Fysiologi i Norden. Projektet præsenterer nemlig en vigtig problemstilling, siger formand Bo Ahrén.

– Hvis vi kan få mere viden om, hvordan alfa- og beta-cellerne fungerer og hvad der svigter i type 2 diabetes, kan vi udvikle nye måder at behandle diabetes på, siger han og tilføjer:

– Projektet er samtidig af meget høj kvalitet. Det gælder både Susanne Mandrup- og hendes forskergruppes kompetencer samt infrastrukturen og den nye teknologi omkring projektet.

DEN NYESTE TEKNOLOGI I DIABETESFORSKNING

Netop den nye teknologi er noget af det, Susanne Mandrup er mest fascineret af ved projektet. Teknologien giver hende mulighed for at undersøge, hvordan gener reguleres, når beta-celler forsøger at tilpasse sig insulinresistensen.

– Jeg har en indgroet nysgerrighed og fascination af genomer. Vores sekventeringsteknologi på SDU gør det muligt at få information om hele genomet, i stedet for at undersøge ét enkelt gen ad gangen. Det er en dyr teknologi, men bevillingen gør det økonomisk muligt for os at få indgående indsigt i, hvordan beta-cellernes genom ændrer sig under insulinresistens. Vi vil ansætte en postdoc og en ph.d.-studerende til at udføre projektet samt en laborant, der kan hjælpe med sekventeringen.

Sekventeringsteknologien er relativt ny og har ført til intet mindre end en revolution i vores forståelse af, hvordan gener er reguleret. Susanne Mandrup brugte teknologien første gang i 2008 sammen med en forskningsgruppe i Holland, og i 2009 tog hun den så med hjem til SDU. Siden da har teknologien haft stor betydning for gruppens forskning i at forstå nye principper for, hvordan genomet er reguleret.

Projektet bruger også en helt ny metode til at mærke RNA fra beta- og alfaceller i bugspytkirtlen hos mus og dermed se, hvordan udviklingen af insulinresistens påvirker genudtrykket i cellerne i en levende organisme. Susanne Mandrup tror, at den nye teknologi var med til at sikre dem årets Advanced Grant.

– I projektet vil vi bruge de nye genteknologier direkte på celler i en levende organisme, og det er noget helt nyt, siger Susanne Mandrup.

Hun læste både sin kandidat i eksperimentel cellebiologi samt sit licentiat-studie på SDU, som dengang hed Odense Universitet. I dag er hun professor på selv samme universitet. Da hun fik beskeden om, at Nordisk Forskningskomité havde valgt hendes projekt, var der jubel i universitetsgruppen og det blev fejret på en speciel måde.

– I juni måned var vi på Bryg Selv syd for Odense, hvor vi bryggede vores egne ’Mandrup Lab’ øl. Det blev til forskellige typer Pale Ale, som de studerende designede labels til. Da vi fik den glædelige nyhed om, at projektet var godkendt, skålede vi i vores hjemmebryg, siger Susanne Mandrup og tilføjer:

– Med den nye bevilling glæder vi os alle sammen til at løfte projektet op på et endnu højere niveau.

Foto: Kasper Andersen/KAFOTO