Hvert år sætter Novo Nordisk Fonden fokus på tre store samfundsmæssige udfordringer sit gennem Challenge Programme. 2024-temaerne er nu åbne for ansøgninger med et samlet budget på 360 mio. kr.
Challenge Programme giver førende forskere mulighed for at samle et stærkt team, der kan samarbejde om at udvikle løsninger på tre udfordringer, som Novo Nordisk Fonden definerer.
Hvert år annonceres tre nye temaer, og de nye Challenge Programme-temaer for 2024 åbner nu for ansøgninger.
Effektiv og sikker godkendelse af biobaserede løsninger i Europa
Bioteknologi leverer kraftfulde løsninger til at accelerere samfundets grønne omstilling. Betydelige lovgivningsmæssige udfordringer forsinker imidlertid de potentielle positive effekter af biobaserede løsninger, især i Europa.
Formålet med det første tema i Challenge Programme 2024 er derfor at udvikle viden og værktøjer, der understøtter en effektiv og sikker godkendelse af biobaserede løsninger i Europa.
”Bioteknologi er en af de vigtigste drivkræfter for en bæredygtig omstilling af samfundet i de kommende år. Vores europæiske lovgivning bør bringes op i omdrejninger på dette område, og med dette Challenge Programme-tema ønsker vi at skabe den nødvendige viden og de nødvendige værktøjer til at muliggøre effektiv og sikker godkendelse af biobaserede løsninger til brug inden for landbruget, fødevareproduktion eller udbedring af miljøskader,” siger Claus Felby, Senior Vice President, Biotech, Novo Nordisk Fonden.
Afdækning af mekanismerne bag insulinresistens
Gennem brug af nye teknologier såsom storskala omics-teknikker, CRISPR, enkeltcellesekventering og organoider sigter det andet tema i Challenge Programme 2024 mod at puste nyt liv i forskningen i insulinresistens. Målet er at få en bedre forståelse af de mekanismer og molekyler, der regulerer insulinfølsomhed og udviklingen af insulinresistens.
”Mennesker med insulinresistens udgør en heterogen gruppe med stor variation i deres kliniske symptomer og risiko for at udvikle en lang række sygdomme og komorbiditeter. Med dette Challenge Programme-tema ønsker vi at afdække insulinresistens for at få en bedre forståelse af de molekylære mekanismer, der ligger bag, og de dertil tilknyttede komplikationer. Dette kan muliggøre tidlig opsporing og bedre behandlingsstrategier, som kan skræddersys til den enkelte,” siger Martin Ridderstråle, Senior Vice President, Medical Science, Novo Nordisk Fonden.
En bæredygtig og kontinuerlig energiforsyning
Energiproduktion tegner sig for cirka 75 % af de globale udledninger af drivhusgasser i dag, og disse kommer primært fra afbrænding af fossile brændstoffer. Der er derfor behov for at identificere og udvikle en bæredygtig og kontinuerlig energiproduktion og -forsyning.
Tema 3 i Challenge Programme 2024 fokuserer på at opnå en grundlæggende forståelse af nye og spirende teknologier, der kan give os en bæredygtig, kontinuerlig, sikker og robust energiproduktion, og på at tage fat på teknologier, der bruges til energilagring på tværs af relevante tidsskalaer.
”Samfundet efterspørger bæredygtig og pålidelig energiproduktion, og derigennem ser vi en stigende interesse for nye måder at producere energi på, for eksempel gennem nye typer teknologi, der baserer sig på kerneprocesser. På trods af stærke danske traditioner for at forstå området, som blev grundlagt af Niels Bohr, har de danske aktiviteter indenfor forståelse og udnyttelse af kontrollerede reaktioner baseret på kerneprocesser været mere eller mindre fraværende i årtier. Med dette Challenge Programme-tema ønsker vi at give mulighed for, at danske forskere kan få viden om de nye og spirende teknologier, som er relevante for at sikre en kontinuerlig energiproduktion,” siger Lene Oddershede, Senior Vice President, Natural & Technical Sciences, Novo Nordisk Fonden.
Challenge Programme er fondens mest omfattende program for ansøgninger i åben konkurrence med et samlet budget på 360 mio. kr. og bevillinger på op til 60 mio. kr. per projekt.
Få mere information om Challenge Programme hér.
Mere information om temaerne i Challenge Programme 2024
Tema 1: Integration af biobaserede løsningers indvirkning på sikkerhed og miljømæssig bæredygtighed
Udfordringen i dette tema er at udvikle pålidelige, validerede værktøjer, metoder, standarder og tilgange, der øger viden om, hvordan man kvantitativt måler, forudsiger og integrerer biobaserede løsningers sundheds- og/eller miljøsikkerhedsrisici og miljømæssige bæredygtighedseffekter.
Den forskning, der støttes under dette tema, kan omfatte, men er ikke begrænset til:
- Udvikling af datasæt og parametre til at styrke kvantificeringen af biodiversitet og jordbundes sundhedstilstand med henblik på at skabe biokontrol-modeller.
- Udvikling af værktøjer til eksperimentel afprøvning og vurdering af fremtidige produktområder såsom AI-forudsagte peptid-biopesticider.
- Udvikling af computerbaserede modelleringsmetoder, processimuleringer eller AI-værktøjer såsom kvantitative struktur–aktivitetsrelationer til at forudsige sikkerhedsproblemer ved hjælp af empiriske eller tilgængelige realtidsdata, f.eks. på landskabsniveau eller i en skaleret bioreaktor.
- Udvikling af metoder til at harmonisere og standardisere vurderingsparametre og fortolke resultater med henblik på optimeret beslutningsstøtte, f.eks. scoring til effektivitetsvurdering eller vurdering af utilsigtede virkninger på andre tilstedeværende organismer.
- Udvikling af metoder til at forudsige organismers stammeadfærd ved hjælp af “read-across”-data fra godkendte stammegrupper, f.eks. plantebiologiske stoffer.
- Tilgange til undersøgelse af de sikkerhedsmæssige og potentielle sundhedsmæssige fordele ved fødevareforarbejdningsteknologier, nye plante- og mikrobielt-afledte fødevarer og produkter, der anvender nye genomiske teknikker (NGT) til fødevarer.
Tema 2: Afdækning af insulinresistens
Udfordringen i dette tema er at øge forståelsen af de mekanismer og molekyler, der regulerer insulinfølsomhed og udvikling af insulinresistens ud fra et lagdelt og menneskecentreret udgangspunkt, med det mål at udvikle mulige behandlinger af insulinresistens.
Temaets særlige fokus ligger på opbrydende og innovative tilgange til at tackle udfordringen og bør omfatte nye state-of-the-art-teknologier såsom integration af mangeartede omics-data, enkeltcellesekventering, CRISPR-teknologi eller organoider på en chip. Ansøgere opfordres til at fokusere på data, der repræsenterer mangfoldighed i forhold til køn, etnicitet og andre tilknyttede forhold.
Den forskning, der støttes, kan omfatte, men er ikke begrænset til:
- At identificere nye underliggende kausale molekylære mekanismer for insulinresistens i centralt og perifert væv, herunder, men ikke begrænset til, vævet i muskler, fedt, lever, nyrer, hjernen og blodkar.
- At forstå hvordan insulinresistens påvirker udvikling af type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, polycystisk ovariesyndrom, neurodegenerative lidelser eller andre relaterede komorbiditeter.
- At forstå insulinresistensheterogenitet i forskellige populationer baseret på genetik, kliniske målinger og biomarkører, så præcisionsbaserede eller individualiserede risikovurderinger og behandlingsstrategier kan udvikles.
Få mere information om Challenge Programme-temaet Disentangling insulin resistance her.
Tema 3: Nye eller spirende teknologier til bæredygtig og kontinuerlig energiforsyning
Udfordringen i dette tema er at fremme grundlæggende viden om og udvikle nye eller spirende teknologier baseret på kerneprocesser, der kan skabe en bæredygtig og kontinuerlig energiforsyning, som komplementerer de mere fluktuerende energiforsyningsformer og derved bidrager til et dekarboniseret og sikkert energisystem i fremtiden.
Temaet kalder på tværfagligt samarbejde mellem fysik, kemi, ingeniørvidenskab, energiplanlægning, modellering og/eller materialevidenskab.
Forskning, der kan tildeles støtte, kan omfatte, men er ikke begrænset til:
- Forskning i nye eller spirende teknologier, der kan blive prisbillige og adresserer sikkerheds- og affaldsproblemer, f.eks. små modulære reaktorer, thorium-forædlingsreaktorer eller saltsmelte-reaktorer (molten salt reactors).
- Grundlæggende forskning, der fremmer vores forståelse af fusionskraftproduktion.
- Saltsmeltes fysik og kemi samt deres anvendelse i energilagring på tværs af relevante tidsskalaer.
- Udvikling af teknologier, der adresserer udfordringens omfang.
