Af alle de ure vi mennesker omgiver os med, er vort indre ur nok det vigtigste. Det sørger for at synkronisere vores biologiske funktioner med det astronomiske døgn. Forskere er nu dykket ned i den molekylære mekanik i vores indre urværk og fundet frem til, at fejl i dele af vores molekylære ur kan gøre os depressive.
Døgnrytmen er en indre rytme, der kører i en 24-timers takt. Den sikrer, at vi er trætte, når det er mørkt og friske, når lyset bryder frem. Øjnene er vinduet, der slipper lyset ind til dette hjerne-ur, der – hvis det går forkert – kan gøre os syge. På trods af den centrale placering og funktion kender vi stadig ikke den molekylære mekanik, der sikrer, at uret går som det skal, men det er en dansk forskergruppe nu kommet tættere på.
I mennesker og andre pattedyr sidder det centrale ur i hypothalamus i mellemhjernen – det er også det sted i hjernen, hvor andre centrale funktioner som temperatur, tørst, frygt og stofskifte styres fra. Et stigende antal studier peger dog på, at der også findes andre dele af det indre urs mekanik i neocortex – den del af hjernen, hvor mennesker forbinder tanker og foretager planlægning.
De danske forskere forsøgte derfor at sætte nogle af de gener i neocortex, som man mener er involveret, ud af funktion hos mus for at se, hvordan det påvirkede dyrene. Selv om den normale døgnrytme tilsyneladende ikke blev påvirket af ændringerne, så havde musene sværere ved at genindstille deres ure, hvis de blev udsat for jet-lag.
Endnu mere bemærkelsesværdigt var det, at musene viste depressive tendenser, hvilket man både kunne se på en mere passiv adfærd, men også på den nedsatte mængde i hjernebarken af stoffet norepinephrine – et stresshormon, som er vigtig for kroppens evne til at kæmpe eller flygte.
Forskerne mener, at de nyopdagede dele af menneskets ur både er nødvendige i reguleringen af døgnrytme og humør. De nye resultater er nemlig særligt bemærkelsesværdige, da det for nyligt har vist sig, at personer med alvorlige depressioner har lignende forandringer samme sted i hjernen i generne, der er forbundet til det indre ur. En bedre forståelse og mulighed for at genindstille denne del af det indre ur kan derfor muligvis bruges i behandlingen af depression.
Artiklen ”The Circadian Oscillator of the Cerebral Cortex: Molecular, Biochemical and Behavioral Effects of Deleting the Arntl Clock Gene in Cortical Neurons” er udkommet i tidsskriftet Cerebral Cortex. Lektor Martin Fredensborg Rath fra Neuropsyk Lab, Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet modtog i 2015 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Homeobox genes in development and adult function of the mammalian circadian neuroendocrine system.”