Man antager ofte, at kvinder har XX-kromosomer og mænd har XY – men biologien er mere kompleks. Nogle kvinder har faktisk XY-kromosomer, en naturlig variation i kønsudviklingen. De lever og identificerer sig som kvinder, og de fleste opdager først sent i puberteten, at noget er anderledes. Danske forskere har for første gang kortlagt, hvor mange kvinder der har XY-kromosomer. Andelen var højere end forventet.
Man kan ikke se det, hvis man ikke ved, hvad man skal kigge efter. En ud af cirka 15.000 mennesker med XY-kromosomer fødes og vokser op som piger. Og hverken disse piger eller deres forældre ved det. Disse piger opdager ikke noget anderledes før puberteten.
”Piger født med XY-kromosomer har en variation i kønsudviklingen forårsaget af mutationer i gener, der påvirker den seksuelle udvikling, så mandlige træk ikke kommer til udtryk. De lever deres liv som piger og senere som kvinder, og nogle få kan endda føde børn. Vores forskning, som er den første landsdækkende undersøgelse i verden, viser, at denne gruppe er op til 50 % større end tidligere antaget. Hvordan disse piger opdager fakta og taler åbent om deres situation, varierer også meget,” forklarer Claus Højbjerg Gravholt, der har ledet undersøgelsen og er klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.
Sammen med kolleger undersøger han, hvorfor kromosomvariationer forekommer, og hvordan mennesker med XY-kromosomer kan være kvinder. To typer genetiske mutationer udgør hovedsageligt forskellen; disse blev tidligere kaldt Morris-syndrom og Swyer-syndrom, men beskrives nu som typer af 46,XY-forskelle i kønsudvikling (DSD).
“Androgeninsensitivitetssyndrom er et eksempel på 46,XY DSD. Personer med denne variation producerer normale eller høje niveauer af testosteron og andre androgener, men testosteronet påvirker ikke de fosterceller, der normalt udvikler sig til mandlige kønsorganer, på grund af en mutation i genet for androgenreceptoren. Personer med denne variation har XY-kromosomer, men lever som kvinder både i deres sociale identitet og fysiske fremtoning. De har ikke indre kvindelige kønsorganer, men udvikler gonader placeret i bughulen.
En usynlig variation
Typisk opdager de fleste piger med androgeninsensitivitetssyndrom i puberteten, at de adskiller sig fra andre piger. De får ikke menstruation, og de fleste vil aldrig kunne føde børn. Ud over opdagelsen af, at flere kvinder har XY-kromosomer end tidligere antaget, var forskerne også overraskede over variationen i, hvornår disse piger og kvinder opdager, at noget er anderledes. Piger med androgeninsensitivitetssyndrom blev diagnosticeret i en gennemsnitsalder på 7-8 år, men nogle 34-årige kvinder med syndromet var endnu ikke blevet diagnosticeret.
“Det er overraskende, selvom de fleste af disse kvinder måske ved, at de ikke kan føde børn, og at deres kroppe udvikler sig på en anden måde end andre kvinders. De ved bare ikke hvorfor. Endnu mere overraskende er det dog, at gennemsnitsalderen for piger, der diagnosticeres med gonadal dysgenese, tidligere kendt som Swyer syndrom, er 17 år.”
Årsagen til denne høje alder ved diagnosen er formodentlig, at disse kvinder faktisk udvikler kønsorganer, der ligner de fleste kvinders i form og funktion. Kvinder med gonadal dysgenese har en mutation i SRY-genet på Y-kromosomet, der koder for et protein kendt som den testikulære determineringsfaktor, som normalt resulterer i, at testiklerne udvikler sig i de første uger af fosterudviklingen.
I fravær af dette protein dannes testiklerne ikke, og i stedet udvikles kønsorganer, der typisk er forbundet med kvinders anatomi, selvom de i visse henseender kan afvige fra de fleste cisgender-kvinders.
“Kvinderne udvikler ikke sekundære kvindelige karakteristika såsom bryster, men de har en livmoder, så med passende hormonbehandling og implantation af befrugtet æg kan de faktisk blive gravide og føde børn. En vigtig medicinsk overvejelse er, at deres æggestokke ikke er udviklede.”
Sundhedspersonale kan drøfte muligheder for at reducere kræftrisikoen, hvilket kan omfatte kirurgisk fjernelse af æggestokkene, tilpasset den enkeltes omstændigheder og med informeret samtykke fra patienten.
Danmark er unik
Claus Højbjerg Gravholts gruppe fokuserer på de sundhedsmæssige tilstande, der undertiden er forbundet med variationer i kønskromosomer. Disse er først og fremmest vigtige for mennesker med disse variationer, men er også vigtige i en bredere sammenhæng for at forstå mange sygdomsprocesser på genetisk, molekylært, klinisk og epidemiologisk niveau.
“Tanken er, at denne forskning kan hjælpe os med at forstå større sygdomsgrupper som type 2-diabetes og hjertesygdomme, der er mere hyppige blandt mennesker med kønskromosomvariationer. Da disse mennesker har en højere forekomst af de resulterende sygdomme, er det også lettere at opdage mønstrene. I sidste ende håber vi, at denne viden vil komme disse kvinder og andre mennesker med diabetes eller hjertesygdomme til gode.”
De danske forskere fokuserer primært på at hjælpe og behandle kvinder og mænd med kønskromosomvariationer. Personer med disse variationer kan have fysiske sundhedsbehov relateret til reproduktive funktioner, hormonniveauer eller andre tilknyttede tilstande, og de kan også stå over for psykologiske eller sociale udfordringer, især hvis de møder stigmatisering eller manglende information.
”At få at vide sent i livet, at man har en variation i kønsudviklingen, kan være følelsesmæssigt krævende, især hvis der ikke tidligere har været adgang til åben og præcis information. For nogle er det en lettelse, for andre kræver det tid at tilpasse sig. Med den rette støtte kan man bearbejde nyheden på en måde, der bekræfter ens identitet,” konkluderer Claus Højbjerg Gravholt.
“Incidence, prevalence, diagnostic delay, and clinical presentation of female 46,XY disorders of sex development” blev offentliggjort i september 2016 i Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism. I 2013-2015 tildelte Novo Nordisk Fonden et forskningsstipendium til Claus Højbjerg Gravholts gruppe ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet til forskning i køn kromosom-syndromer.
