En ny undersøgelse viser, at globale patogenovervågningssystemer er komplekse og fragmenterede. For at øge effektiviteten er der behov for fælles prioriteringer og tilgange samt bedre og smartere brug af data.
Patogenovervågning for infektionssygdomme og antibiotikaresistens (AMR) er et vigtigt værktøj til at forstå, hvordan sygdomme spredes på tværs af befolkninger. Overvågningsaktiviteter kan advare os, når nye patogener, mutationer eller virusstammer dukker op. Disse advarsler kan muliggøre yderligere undersøgelser og hurtig responstid og dermed hjælpe med at forhindre yderligere spredning og skader på folkesundheden.
Under COVID-19-pandemien spillede patogenovervågning en væsentlig rolle i kortlægningen og håndteringen af pandemien. Pandemien afslørede også nogle huller i patogenovervågningen på globalt plan. Det viste sig blandt andet, at der i nogle lande og regioner var begrænset kapacitet til at udføre overvågning, ligesom der var udfordringer i forbindelse med datadeling og forsinkelser i at analysere data og bruge dem til at træffe informerede beslutninger med relevans for folkesundheden.
For at undersøge disse huller nærmere bestilte Novo Nordisk Fonden en analyse hos nonprofit-forskningsorganisation RAND Europe. Formålet med undersøgelsen er at forstå de udfordringer, der er forbundet med patogenovervågning, og hvordan data fra denne overvågning er blevet brugt til at træffe informere beslutninger med relevans for folkesundheden.
“Vi ser et klart behov for at lukke en række huller i de nuværende patogenovervågningssystemer. For at kunne gøre det er det nødvendigt at samle forskellige interessenter, som skal blive enige om prioriteter og fælles tilgange til patogenovervågning. Det inkluderer øget samarbejde på tværs af akademiske discipliner, hvor viden om infektionssygdomme kombineres med viden om, hvordan man indsamler, analyserer, bruger og deler data relateret til patogenovervågning på en ansvarlig måde,” siger Lene Oddershede, Senior Vice President, Natural and Technical Sciences, Novo Nordisk Fonden.
Et samlet internationalt overvågningssystem eksisterer ikke
Den overordnede konklusion på undersøgelsen er, at der ikke eksisterer et samlet internationalt overvågningssystem. Dette resulterer i, at en blanding af større og mindre interessenter indsamler og analyserer overvågningsdata på tværs af den offentlige og private sektor og nonprofit-aktører.
Desuden indsamles data i forskellige formater, og de forskellige systemer er ofte ikke indbyrdes kompatible. Det resulterer i en kompleks og fragmenteret patogenovervågning.
Behovet for at forbedre evnen til at udføre integreret overvågning i realtid skiller sig ud som en central anbefaling i undersøgelsen. Dette omfatter fremskridt inden for genomisk overvågning, spildevandsovervågning samt bedre brug af kunstig intelligens (AI) og datavidenskab. Det inkluderer også et behov for at fokusere på at dele data på en ansvarlig måde, der overholder både FAIR- og CARE-principperne.
Mere information om undersøgelsen
Undersøgelsen “Data collection and sharing for pathogen surveillance – Making sense of a fragmented global system” er udført af RAND Europe og bestilt af Novo Nordisk Fonden.
Undersøgelsen identificerer 64 forskellige initiativer, der alle arbejder med patogenovervågning. Initiativerne omfatter en række interessenter, herunder nationale og regionale centre for sygdomskontrol, Verdenssundhedsorganisationen (WHO), nationale regeringer og andre interessenter i den offentlige sektor. Undersøgelsen omfatter også store velgørende organisationer, fonde og andre organisationer i den tredje sektor.
Ved at se på tværs af disse initiativer og indsamle ekspertindsigt identificerer undersøgelsen adskillige udfordringer og huller i patogenovervågningen. Den indeholder også forslag til handlinger, der kan forbedre overvågningssystemerne.
Hent den fulde rapport her.
