I sit hjem i Aarhus har kunsthistoriker Pernille Leth-Espensen en tegning produceret af en robotarm. Tegningen stammer fra kunstværket MEART – The Semi-Living Artist. I værket er hjerneceller fra en rotte dyrket i en petriskål med elektroder, og aktiviteten fra cellerne er via internettet sendt til robotarmen, der skaber tegninger herudfra. Mens hjernecellerne befinder sig i et laboratorium i USA, har robotarmen været udstillet forskellige steder i verden.
– Kunstværket udforsker vores opfattelse af, hvad bevidsthed er, og hvad relationen mellem krop og bevidsthed er. Det udforsker også det forhold, at den levende krop ikke længere altid er en enhed i tid og rum, da hjernen i værket befinder sig et sted, mens kroppen er et andet – hvis man da kan kalde robotarmen for en krop, siger Pernille Leth-Espensen, postdoc ved Aarhus Universitet.
MEART er et af flere kunstværker, Pernille Leth-Espensen vil analysere, efter hun i 2014 modtog et Mads Øvlisen postdoc-stipendium inden for feltet kunst & bio- og natur-videnskab. I sit projekt vil hun fokusere på kunstnere, der skaber levende værker med celle- og vævskulturer. Hun vil undersøge, på hvilke måder kunstnerne tematiserer, hvordan den teknologiske udvikling påvirker vores opfattelse af kroppen og af identitet og subjektivitet.I forlængelse heraf vil projektet også diskutere de etiske og biopolitiske implikationer, som kunstværkerne bringer i spil.
– Den teknologiske udvikling går utroligt hurtigt og har enorm betydning for vores liv. Derfor er det vigtigt, at vi også forholder os til de bredere filosofiske og etiske implikationer. Kunstværkerne er en god anledning til at gøre dette, fordi kunsterne bruger teknologien på en anden måde end forskerne og sætter fokus på aspekter, der ikke er så kendt i offentligheden, siger Pernille Leth-Espensen.
ERINDRING OM EN KROP
Blandt værkerne, Pernille Leth-Espensen vil analysere, er også den australske kunstner Alicia Kings The Vision Splendid. I dette kunstværk udstilles levende celler fra en 13-årig pige – 40 år efter pigens død. King købte cellerne online og har udstillet dem sammen med små glasknogler i en bioreaktor, der drypper næringsvæske ned over cellerne for at holde dem i live.
– Cellelinjen udgør en konkret materiel erindring om en krop, men subjektiviteten er forsvundet. I lighed med et monument over faldne i krig, skaber kunstneren værket som en art mindesmærke eller fejring af en person, hvis krop bruges i videnskabelig forskning, siger Pernille Leth-Espensen og tilføjer, at celledyrkningsmetoder i dag er standardprocedurer i laboratorier verden over, hvorfor vi måske har glemt at undre os over, at celler fra en krop kan leve videre uden for denne krop.
I projektperioden vil Pernille Leth-Espensen også opholde sig på SymbioticA, en kunstskole og forskningsinstitution ved University of Western Australia, hvor kunstnere har mulighed for at skabe værker i laboratoriet. Her har hun tidligere selv prøvet at dyrke celler og genmodificere bakterier.
– Denne praktiske laboratorieerfaring er væsentlig, fordi den giver mig bedre mulighed for at forstå og fortolke værkerne, siger hun.
Peter Nørgaard Larsen, formand for Bedømmelsesudvalget for Mads Øvlisen Kunststipendier, siger:
– Kunsten og den humanistiske forskning bliver udfordret og beriget af mødet med biovidenskaben. Der er brug for projekter som Pernille Leth-Espensens, der kan kaste lys over, hvordan dette møde påvirker og måske forandrer vores individforståelse og vores forestilling om, hvad kunst er, og hvad kunst kan.
