Ansøg om midler

Millionbevilling skal bringe fædre til for tidligt fødte børn mere på banen

Professor Anne Brødsgaard fra Hvidovre Hospital modtager 7,5 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til et forskningsprogram, der skal lægge fundamentet for, at førstegangsfædre til for tidligt fødte børn ikke køres ud på sidelinjen, men får rum til at etablere en tidlig og stærk relation til deres barn. Foto: Bjarke Ørsted.

 

Når et barn bliver født for tidligt, kan situationen udgøre nogle helt særlige udfordringer for forældrene.

Barnet skal måske have hjælp til at trække vejret, har svært ved at indtage tilstrækkelig næring, har større risiko for at blive syg, og så er der alle bekymringerne om betydningen af den for tidlige fødsel for barnets udvikling og helbred på længere sigt.

Fædre til for tidligt fødte børn kan opleve, at der er mere fokus på moderens rolle og relation til den nyfødte end på faderens behov i denne situation.

Det problem bliver adresseret i et nyt forskningsprogram, som professor Anne Brødsgaard fra Hvidovre Hospital skal stå i spidsen for. Med en bevilling på 7,5 mio. kr. fra Novo Nordisk Fondens Nursing Research Programme skal hun med sine kollegaer gennemføre en række forskningsprojekter, der har som sigte at bringe fædrene mere på banen, så de tidligt får muligheden for også at være primær omsorgsperson og skabe en stærk og livslang relation til deres barn.

»Som far er man forælder på lige fod med mor. Far kan ikke amme, men han kan være lige så sensitiv over for barnet som mor, hvis han bliver guidet til at aflæse det for tidligt fødte barns signaler. Dermed kan han indtage rollen som ligeværdig tilknytnings- og omsorgsperson for barnet. Dette forskningsprogram går ud på at udarbejde en intervention, der skal sikre, at der på landets neonatalafdelinger bliver givet plads til, at faren får den rette støtte til at kunne være deltagende forælder i forhold til hans behov og ikke overvejende være støtteperson for moren,« siger Anne Brødsgaard.

Ny vejledning skal sikre mere fokus på faren
I Anne Brødsgaards forskningsprogram vil forskerne først og fremmest kortlægge, hvordan praksis er i dag, og hvilke behov fædrene har.
Forskningen har fokus på førstegangsfædre til for tidligt børn, for som Anne Brødsgaard siger, så er man som førstegangsforælder ofte presset og stresset, men er man førstegangsforælder til et for tidligt født barn, er belastningen 100 gange større.

»Fædre til for tidligt fødte børn bliver ofte ramt af stress, angst eller depression, fordi de føler sig som andenviolin uden samme mulighed som moderen for at tage vare på deres nyfødte barn. Vi må erkende, at problemet nok i et rimeligt omfang ligger hos sundhedspersonalet, der trods en familiecentreret tilgang især har fokus på moren og barnets behov og relation,« siger hun.

Når problemstillingen er kortlagt, vil forskerne udvikle nye, vejledende principper, der skal afprøves på en række neonatalafdelinger og barselsafdelinger på hospitaler i alle de fem danske regioner. Her vil forskerne tage fat i og følge fædre til for tidligt fødte børn med spørgeskemaundersøgelser og samtaler. Sigtet er, at fædre skal få en større følelse af at have en vigtig rolle for barnet inden for det første leveår. Forskerne vil også kortlægge barnets sociale og følelsesmæssige udvikling.

»Faren har nogle særlige styrker i forhold til barnets udvikling, og med to tilknytningspersoner styrkes barnets evne til at danne relationer til andre. Derudover er det også vigtigt at signalere over for fædrene, at de er lige så vigtige for barnet som moderen,« forklarer Anne Brødsgaard.

Rammer ned i en sundhedspolitisk dagsorden
Et vigtigt aspekt af forskningsarbejdet er også, at det går på tværs af alle sektorer i sundhedssystemet.

Det vil sige, at de nye principper ikke kun vedrører neonatalafdelingerne og barselafdelingerne, men også sundhedsplejerskerne i kommunerne.

Det langsigtede formål med forskningen er at skabe rammerne om en ny tilgang til fædre til for tidligt fødte.

Anne Brødsgaard fortæller, at forskningsprogrammet på den måde rammer midt ned i den sundhedspolitiske dagsorden, som for nylig har sikret fædre 11 ugers øremærket barsel.

»Alt sammen peger i retning af et fokus på at sikre, at faren får den samme følelse af engagement, omsorgsfuldhed, opmærksomhed og tillid til egne evner som forælder som moren. Både de forhenværende barselsregler og attituden blandt sundhedspersonalet har placeret faren som en støtteperson til moren, men det skal vi væk fra. Barnets evne til at udvikle relationer til andre som voksen er afhængig af en tryg base, og den nyeste forskning viser, at den base kan fædre give lige så godt som mødre. Det er vigtigt også at kommunikere over for fædrene, at de er lige så vigtige for børnene, som mødrene er,« siger hun.

Om Novo Nordisk Fondens Forskningsprogram i Sygepleje

Novo Nordisk Fondens Forskningsprogram i Sygepleje blev udbudt for første gang i 2015. Fonden har afsat op til 75 mio. kr. til programmet i perioden 2015-2025 til at støtte i alt 10 forskningsprogrammer med op til 7,5 mio. kr. per projekt.

Formålet med programmet er at give sygeplejersker med erfaring i forskningsledelse mulighed for at igangsætte større og længerevarende sygeplejeforskningsprojekter med mulighed for at skabe værdi i både forskningen og i patientbehandlingen.

Yderligere information

Christian Mostrup
Senior Lead, Public Relations
+45 3067 4805 cims@novo.dk