Ansøg om midler

Millionbevilling til forskning i effekten af kræftscreeninger

Lektor Sisse Helle Njor har modtaget ni mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til at udvikle bedre analyseværktøjer til vurdering af effekten af at screene for kræft. Bevillingen er en af otte nye bevillinger i Novo Nordisk Fondens Data Science Investigator-program.

Hvilke fordele og ulemper er der ved at screene for blandt andet brystkræft og tarmkræft? Det spørgsmål er centrum for et nyt forskningsarbejde, hvori forskere skal udvikle nye statistiske metoder til at vurdere, hvor meget vi i sundhedsvæsnet reducerer dødeligheden ved for eksempel brystkræft, når kvinder bliver inviteret til screening.

Formålet med forskningsprojektet er også at udvikle bedre værktøjer til at vurdere størrelsen på problemet med overdiagnostik, hvor screeninger rent faktisk kommer med ulemper for nogle danskere.

Bag forskningen står lektor Sisse Helle Njor fra Randers Regionshospital og Aarhus Universitet, og hun har netop modtaget ni mio. kr. i form af en af Novo Nordisk Fondens Data Science Investigator-bevillinger til at realisere ambitionen.

»Det betyder rigtig meget, at jeg nu har muligheden for at lave et stort projekt over lang tid, hvor formålet er at udvikle en ny metode til at estimere, hvor meget vi med screeninger kan reducere dødeligheden ved forskellige kræfttyper, og hvor stor risikoen er for overdiagnostik. Bevillingen giver mig ro på i fem år, hvor jeg kan samle et hold at dygtige forskere til at komme i mål med projektet,« fortæller Sisse Helle Njor.

Analyser er i dag baseret på gamle data
Danmark har screenet for brystkræft i årtier og tarmkræft siden 2014 med det formål at identificere personer med kræft eller forstadier til kræft og behandle dem tidligt for deres sygdom og derved reducere risikoen for at dø. Mulighederne for at analysere på effekten af investeringerne i kræftscreeningsprogrammerne kan dog forbedres. Det gælder både i relation til at reducere dødeligheden, men også i forhold til at identificere, hvor stor risikoen er for overdiagnostik.

Spørgsmålet er, hvor meget eller hvor lidt screeninger reducerer risikoen for at dø af kræft, eller om screeningerne i værste fald leder til overdiagnosticering og behandling af patienter, hvor vi ved screening identificerer noget, som måske slet ikke vil udvikle sig til farlig kræft alligevel.

»Problemet er i dag, at vi siden 1990erne ikke har fået nye data på effekten af brystkræftscreeninger. Derfor kender vi ikke effekten af screeningerne ud fra de behandlingsmuligheder, som vi har i dag, og hvor gode vi er blevet til at stille diagnoser,« forklarer Sisse Helle Njor.

Svær statistisk øvelse
I forskningen vil Sisse Helle Njor sammen med sine kollegaer udvikle nye metoder til at vurdere effekten af screeningsprogrammerne. Til det formål vil forskerne udnytte data fra de omfattende danske registre, der er blandt de bedste i verden, fordi de både er komplette, nationale og meget fyldestgørende for den enkelte person.

Sisse Helle Njor fortæller, at projektet har til formål at overkomme det problem, at vi i Danmark og de flest andre steder i verden ikke har mulighed for at måle effekten af screeningsprogrammer op mod hinanden i en stor gruppe af mennesker, som får tilbudt screeninger, mod en stor gruppe mennesker, der ikke gør.

Derfor bliver øvelsen statistisk og med det formål at kunne skelne i effekten mellem dem, som deltager i screeningsprogrammer, og dem, der ikke gør det. Da disse to grupper af danskere kan være forskellige på alle mulige måder, går forskningen ud på at udvikle værktøjer til at kunne sammenligne dem alligevel.

»Jeg forventer, at vi vil kunne vise, at screeninger forhindrer dødelighed ved kræft, men det er stadig nødvendigt, at vi kan vise det videnskabeligt. Derudover vil vores forskning også åbne op for at lave bedre individualiserede screeninger, hvor vi målretter screeninger til nogle grupper af danskere, men holder igen til andre. Til det formål skal vi vide, hvem der vil have mest gavn af screeninger, og om vi måske skal lade være med at tilbyde det til andre grupper,« siger Sisse Helle Njor.

Forskeren fortæller, at uden bevillingen fra Novo nordisk Fonden ville det tage meget længere tid at realisere projektet. »Med bevillingen kan jeg samle en masse dygtige forskere, som kan skabe god synergi omkring projektet, i stedet for at vi skal arbejde hver for sig på hver vores lille del,« siger Sisse Helle Njor.

Bevillinger til otte forskere
Bevillingen til Sisse Helle Njor er en af otte nye bevillinger, som Novo Nordisk Fonden netop har uddelt fra fondens Data Science Investigator Programme. I alt er der uddelt godt 73 mio. kr.

Bevillingerne er delt op i kategorierne Emerging Investigator, Ascending Investigator og Distinguished Investigator, der er målrettet forskningsledere på forskellige karrieretrin for at understøtte attraktive karriereveje til de dygtigste specialister inden for datavidenskab.

De otte Data Science Investigator-bevillingsmodtagere i 2022

Emerging investigator:

  • Adjunkt Tibor Varga fra Københavns Universitet til projektet ALFADIAB – Algorithmic Fairness in Diabetes Prediction – 10.000.000 kr.
  • Seniorforsker Adam Hulman fra Aarhus Universitetshospital til projektet Integration of longitudinal multimodal data in clinical risk prediction using deep learning – 9.072.076 kr.

Ascending investigator:

  • Lektor Fernando Racimo fra Københavns Universitet til projektet A simulation and inference toolbox for spatio-temporal genome evolution – 8.276.123 kr.
  • Lektor Mikkel Schmidt fra Danmarks Tekniske Universitet til projektet Bayesian neural networks for molecular discovery – 9.698.184 kr.
  • Lektor Sisse Njor fra Randers Regionssygehus og Aarhus Universitet til projektet DEVELOP: Using data science to estimate overdiagnosis and mortality reduction in cancer screening programs – 8.889.233 kr.
  • Lektor Erin Gabriel Fra Københavns Universitet til projektet Optimizing medical decision making: advancing and refining estimation and evaluation of personalized treatment rules – 7.618.938 kr.
  • Lektor Hiren Joshi fra Københavns Universitet til projektet GolgiNet: Data science to take glycomics in silico and beyond – 10.000.000 kr.

Distinguished investigator:

  • Professor Lars Kai Hansen fra Danmarks Tekniske Universitet til projektet Cognitive spaces – Next generation explainability – 9.891.028 kr.

Læs mere om alle otte projekter her.

Det er tredje gang, at Novo Nordisk Fonden uddeler bevillinger gennem Data Science Investigator Programme, der er en del af fondens Data Science Initiative.

Initiativet blev lanceret i 2019 og har til formål at opbygge kapacitet inden for datavidenskab, herunder at understøtte at der bliver udbudt ambitiøse forskningsprogrammer og ny national infrastruktur, samtidig med at der bliver tilbudt attraktive karriereveje og uddannet flere specialister i datavidenskab.

Læs mere om programmet her.

Yderligere information

Signe Rømer Holm
Senior Grant Manager
+45 7242 2561 SIR@novo.dk