Ansøg om midler

Minister: Brug for Mere Viden Om Effekter Af Forskning

'- Forskning gør os klogere, forskning forbedrer vores liv, og forskning giver os arbejdspladser, vækst og velstand. Det har værdi for den enkelte og for samfundet som helhed, sagde uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs under en konference i Novo Nordisk Fonden i går.

Hvad er de samfundsøkonomiske effekter af investeringer i forskning? Og hvordan måler man dem bedst muligt?

Det var emnet, da 150 repræsentanter fra de videregående uddannelser, erhvervslivet, interesseorganisationer og politikere, heriblandt uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs, onsdag var samlet til konference i Hellerup. Anledning var offentliggørelsen af en ny rapport fra Novo Nordisk Fonden, ”Forskningsøkonomi – 3 samfundsøkonomiske effektanalyser af investeringer i forskning i Danmark”.

Rapporten viser, at offentlige investeringer i forskning har positiv effekt på samfundsøkonomien og skabelsen af nye arbejdspladser.

Ulla Tørnæs glædede sig over, at der med rapporten sættes fokus på gevinsterne ved investeringer i forskning.

– Meget tyder på, at forskning har en betydning for samfundets vækst og velstand. At forskning med andre ord skaber stor værdi. Jeg er enig med Novo Nordisk Fonden og andre gode kræfter her i dag i, at vi mangler mere viden om effekterne af vores forskningsinvesteringer. Derfor er jeg også rigtig glad for de tre analyser, der er præsenteret her i dag. De indikerer jo, hvad vi formodede og håbede på, nemlig at der er en positiv sammenhæng mellem investeringer i forskning, virksomhedernes egne investeringer, samfundets vækst og udenlandske forskere i Danmark, sagde ministeren.

– Danmark har en stærk position som videnssamfund, og skal vi bevare vores position, skal vi også fortsætte vores investeringer. Vi har brug for fri forskning og strategisk forskning, og vi har brug for grundforskning og anvendelsesorienteret forskning, sagde Ulla Tørnæs.

INTET ENTYDIGT SVAR

Hvilken type af investeringer i forskning, der har størst effekt og mest impact, lader sig dog ikke så let besvare, konkluderede en af konferencens tre key-note speakers, Steven Wooding, senior forskningsleder ved RAND Europe, Cambridge, Storbritannien.

– Det er ikke altid størrelsen på en bevilling eller forskernes videnskabelige formåen, der er afgørende for at opnå impact. Meget afhænger også af forskernes øvrige kompetencer, sagde han.

– Hvad der er vigtigt afhænger af, hvad du forsøger at opnå. Hvis du ønsker samfundsmæssige effekter, er det vigtigt, at du støtter forskere, der kan bygge bro og netværke med andre interessenter og adressere relevante samfundsgrupper, sagde han.

Steven Wooding har forsket i effekter af forskningen inden for life-science i de seneste 25 år. Et forhold, han påpeger er betydningen af internationale samarbejder.

– Vores undersøgelser viser, at de bedste forskere, der opnår stor impact, også er dem, der samarbejder internationalt. Dette antyder, at hvis du støtter fremragende forskere, bør du give dem mulighed for at række ud til resten af verden.

NYT FORSKNINGSPROGRAM

Under konferencen præsenterede Novo Nordisk Fonden et helt nyt samfundsvidenskabeligt forskningsprogram, der skal frembringe yderligere viden om forskningens betydning for samfundet. Dette glædede uddannelses- og forskningsministeren:

– Gennem uddannelse og forskning udstikker vi linjerne for, hvordan samfundet skal udvikle sig, sagde hun.

– Jeg ser frem til, at vi i de kommende år får endnu mere viden om effekterne af vores investeringer i forskning. For jo mere vi ved om bølgerne, jo flere flagskibe som Novo, Grundfos og Epitherapeutics, håber jeg, at vi sammen kan sætte i søen, sagde ministeren.