Danske Universiteter og seks private forskningsfinansierende fonde har indgået en aftale, der styrker transparensen omkring fondenes bidrag til forskning på universiteterne og definerer en klar økonomisk fordelingsnøgle mellem universiteter og fonde.
Universiteterne og de forskningsfinansierende fonde, Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Carlsbergfondet, Velux Fonden, Lundbeckfonden og LEO Fondet, ønsker at skabe klarhed omkring finansieringen af dansk forskning og at understøtte den forskningsmæssige bredde på universiteterne. Det er med det formål for øje, at parterne nu har aftalt at indføre en model for dækning af de afledte omkostninger, der er forbundet med fondenes bevillinger til forskning på universiteterne.
Aftalen skaber øget transparens om omkostningerne, en klar betalingsfordeling mellem fonde og universiteter samt mere forenklede og standardiserede ansøgnings- og administrationsprocesser til gavn for både universiteter, forskere og fonde.
”Vores mål har været at skabe grundlag for et bæredygtigt forskningslandskab. Med indgåelsen af denne aftale kan vi nu fokusere på det vigtigste: Hvordan vi fonde og universiteter i fællesskab kan styrke den offentlige forskning og forskeruddannelse til gavn for innovation, vækst og det danske samfund som helhed,” siger Søren Nedergaard, COO i Novo Nordisk Fonden.
Fast projekttillæg
Aftalen indebærer konkret, at de seks fondes bidrag til dækning af afledte projektomkostninger ved bevillinger under 50 mio. kr., der er søgt i åben konkurrence, fremover sker i form af et projekttillæg. Projekttillægget er fastsat til 250.000 kr. pr. projektansat videnskabeligt årsværk, typisk ph.d.- og postdoc-ansatte, for forskning inden for de ”våde” hovedområder (naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab). For de ”tørre” hovedområder (humaniora, samfundsvidenskab, jura og teologi) udgør projekttillægget 200.000 kr. pr. projektansat videnskabeligt årsværk.
Med det nuværende antal projektfinansierede årsværk fra de private fonde, der er med i aftalen, anslås det, at fondenes samlede bidrag til dækning af afledte omkostninger vil ligge mellem ca. 700 -800 mio. kr. årligt, når aftalen er fuldt implementeret.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
Det er en vigtig aftale, som universiteterne og fondene har indgået. De private fonde står for et meget væsentligt og værdifuldt bidrag til dansk forskning, og det er rigtig godt, at universiteter og private fonde nu har et fornyet grundlag for det fremadrettede samarbejde. Som forskningsminister glæder jeg mig over aftalen og ser frem til et fortsat tæt samarbejde mellem universiteterne og fondene til gavn for dansk forskning.”
Brian Bech Nielsen, formand for Danske Universiteter, siger: ”Med denne aftale får vi skabt en bedre økonomisk balance mellem bevillingerne fra de private forskningsfonde og den øvrige forskning på universiteterne. Universiteterne vil på den baggrund i øget omfang kunne prioritere egne forskningsmidler til gavn for kvaliteten af dansk forskning. Det er en rigtig god dag for dansk forskning.”
I en fælles udtalelse siger de seks fonde: ”Fondene er glade for den indgåede aftale, som bygger på en god og konstruktiv proces. Aftalen skaber transparens og stabilitet omkring fondsfinansieret forskning ved universiteterne ved at definere en klar økonomisk fordelingsnøgle mellem fonde og universiteter. Samtidig åbner aftalen for en vigtig dialog om fælles styrkelse af forskningen ved de danske universiteter, så forskningens store samfundsmæssige betydning kan blive endnu større.”
Kortlægning af omkostninger
Modellen og projekttillægget er blevet til på baggrund af et grundigt forarbejde med at kortlægge omkostninger forbundet med forskellige typer af fondsfinansierede offentlige forskningsprojekter på universiteterne. I kortlægningen blev omkostninger delt op i løn, drift og administration, og i den forlængelse blev der udarbejdet forslag til fordeling af omkostninger.
Det følger af aftalen, at fondene vil dække en række af de afledte omkostninger, der er forbundet med fondenes bevillinger til forskning på universiteterne. Det giver universiteterne råderum til at prioritere forskningsmidler, som langsigtet kan styrke bredden og kvaliteten af forskning ved de danske universiteter. Universiteterne og de medvirkende fonde vil i forlængelse af aftalen fortsætte den tætte dialog om, hvordan kvaliteten og bredden af dansk forskning kan styrkes.
