Forskning på højeste niveau kræver ofte ’state-of-the-art’ teknologi, og det kan to forskere fra Københavns Universitet nu udstyre deres respektive laboratorier med på baggrund af bevillinger fra Novo Nordisk Fonden.
Professor Birthe B. Kragelund fra Biologisk Institut har modtaget en bevilling på 23,5 mio. kr. til optimering af NMR-faciliteterne på instituttet. Det nyindkøbte udstyr, der omfatter en 800 MHz magnet, vil blive placeret i hjertet af Det Strukturbiologiske NMR Laboratorium, hvor forskerne vil anvende det til en palette af projekter, der skal adressere fundamentale biofysiske, biokemiske og biomedicinske spørgsmål inden for proteinvidenskaben.
”Instrumenterne skal vi blandt andet benytte til bedre at studere proteiners strukturer, dynamikker og reguleringer, og så vil det være tilgængeligt for ikke bare forskerne på Instituttet, men også for både den akademiske og industrielle forskning i hele Københavnsområdet. Her vil det udgøre en hub for den proteinvidenskabelige NMR-forskning,” forklarer Birthe B. Kragelund.
Birthe B. Kragelund fortæller, at vigtigheden af NMR-spektroskopi i alle forskningsdiscipliner har ansporet det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet til at gøre etableringen af et verdensklassecenter inden for NMR-forskning til en topprioritet.
Centret er støttet af mere end 20 forskere fra flere forskellige forskningsområder og fra industrien, der alle har behov for proteinkemiske NMR-analyser.
Studier af hjertets funktion i mus og rotter
Lektor Morten B. Thomsen fra Biomedicinsk Institut kan ligesom Birthe B. Kragelund glæde sig over at få udstyret sit laboratorium med det ypperligste inden for hans forskningsfelt.
Morten B. Thomsen forsker i blandt andet hjertet og kredsløbet, og det nye laboratorieudstyr, som han har fået bevilget otte mio. kr. til at indkøbe, består af blandt andet trådløs teknologi til overvågning af hjerte- og kredsløbsfunktionen i mus og rotter.
I øjeblikket står videnskaben over for den kæmpemæssige opgave at identificere de funktionelle konsekvenser af tusindvis af genetiske varianter, som studier af menneskets genetik inden for det seneste årti har fundet frem til. Her er det kritisk med redskaber, som kan måle effekten af de samme genetiske ændringer i dyremodeller.
Hvis danske forskere laver en dyremodel for en arvelig sygdom eller har fundet en ny potentiel behandling, kan de undersøge konsekvenserne for hjertet og kredsløbet i den nye facilitet.
”Projektet skal løfte arven fra den genetiske revolution op på et fysiologisk plan og beskrive fænotypen i for eksempel genmodificerede dyr. Infrastrukturen skal forbedre rammerne for den sundhedsvidenskabelige forskning på et nationalt plan, og så vil den være tilgængelig for danske basalforskere, klinikere og mindre biotekvirksomheder,” fortæller Morten B. Thomsen.
Novo Nordisk Fonden har bevilget i alt 75 mio. kr. til indkøb af avanceret laboratorieudstyr. Udover bevillingerne til Københavns Universitet er der også uddelt bevillinger til forskere ved Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. For alle bevillinger gælder det, at forskningsinfrastrukturerne skal gøres bredt tilgængelig for forskere fra både universitetsmiljøerne og industrien. Læs mere om de øvrige bevillinger her.
Yderligere information
Christian Mostrup Scheel, presseansvarlig, tlf.: 3067 4805, [email protected]
