På trods af store forsknings- og behandlingsmæssige fremskridt er forekomsten af kardiometaboliske sygdomme fordoblet de sidste 30 år. Denne gruppe af sygdomme – herunder svær overvægt og type 2-diabetes – og medfølgende komplikationer som hjerteanfald, stroke og nyresvigt er nu den største dødsårsag på verdensplan. Et pilotprogram fra Novo Nordisk Fonden har til formål at fremskynde implementeringen af nye og bedre behandlinger og indgreb for kardiometaboliske sygdomme, som skal forbedre livskvaliteten og redde liv.
Clinical Accelerator Programme (CAP) støtter forskere, der ønsker at bringe nye og gennemprøvede behandlinger, indgreb eller klinisk udstyr fra forskningen over til klinisk praksis. I 2024 vil tre projekter, der dækker behandlingsmæssige interventioner på intensivafdelinger, brugen af molekylær screening til at diagnosticere en type blodkræft med kardiovaskulære konsekvenser og en mulig ny behandling af akut hjertesvigt, få støtte gennem dette program.
“Grundforskning er afgørende for yderligere at forbedre vores biologiske forståelse af kardiometaboliske sygdomme, og vi forpligter os til fortsat at uddele midler til dette formål,” siger Martin Ridderstråle, Senior Vice President og leder af Medical Science i Novo Nordisk Fonden. “Men det er lige så vigtigt, gnidningsfrit og effektivt at omsætte den nye viden til behandlinger i den virkelige verden. CAP er et af flere translationelle programmer her i fonden, og jeg glæder mig til at se, hvad disse tre innovative projekter kan opnå. Hvis de lykkes, vil programmet kunne fortsætte i fremtiden.”
Vejen mod implementering
Det at bringe en ny opdagelse fra laboratoriet til klinikken – fra “forskning til praksis” – er ofte en lang og kompliceret proces. Når det lykkes, vil der forinden have været en lang række iterationer, omfattende dataindsamling og -analyse og tæt samarbejde mellem grundforskere og kliniske forskere, kliniske behandlere, lokale og statslige interessenter og private aktører for at sikre, at den nye opfindelse kan og vil blive integreret i daglig praksis.
En af de største hindringer for implementering af nye behandlinger er manglende finansiering, hvilket kan føre til, at et utal evidensbaserede indgreb, praksisser og produkter ikke når ud til de mennesker, der har brug for dem.
De tre projekter, der finansieres gennem CAP, er ikke blot udvalgt på grund af deres interessante diagnostiske eller behandlingsmæssige potentiale, men også fordi de er baseret på solide foreløbige data, de prioriterer samarbejde, og deres fordele for patienter og sundhedssystemer langt opvejer omkostningerne.
Bevillingsmodtagere
Professor Anders Perner fra Rigshospitalet har fået bevilget 30 mio. kr. til at afprøve brugen af et live softwaresystem til automatisk datafangst, der i realtid skal identificere, hvor godt profylaktiske eller behandlingsmæssige interventioner virker hos de enkelte intensivpatienter med kardiometaboliske sygdomme. Dette kan hjælpe klinikere med at træffe beslutning om, hvilke interventioner der skal fortsættes eller stoppes og, mere bredt, være en model for evidensbaserede forbedringer på tværs af sundhedssystemet.
Professor Hans Hasselbalch fra Sjællands Universitetshospital modtager 11,4 mio. kr. til at undersøge sammenhængen mellem den genetiske mutation JAK2 og myeloproliferativ blodkræft (MPN), som ofte fører til hjerte-kar-sygdomme. Hasselbalch og hans team vil styrke evidensen, der påviser en sammenhæng, undersøge molekylær screening som et middel til at identificere personer i risiko for MPN og tidlig diagnose samt etablere Danmarks første klinik dedikeret til screening og overvågning for denne og lignende sygdomme.
Endelig er der bevilget 6,5 mio. kr. til professor Henrik Wiggers fra Aarhus Universitetshospital til at gennemføre et omfattende studie, der skal undersøge, om stoffet ketonester har nogen betydelig fordel for patienter med akut hjertesvigt. Denne tilstand har en dødelighed på op til 50 %, så der er et presserende behov for virkelig gavnlige behandlinger.
Hver modtager og deres team får bevillingen over fire år.
