Anne Osbourn modtager Novozymes Prisen 2023 for sit pionerarbejde, der har åbnet muligheden for at producere vigtige lægemidler i større mængder og forbedre planternes naturlige forsvarssystemer. På højden af sin videnskabelige karriere besluttede den britiske professor at tage et sabbatår for at studere poesi. I dag indgår poesien og planteforskningen i en symbiose for hende.
Planter producerer et væld af nyttige, naturlige stoffer. Strukturelt er disse ofte komplekse og begrænset af, at det er vanskeligt at finde frem til den art, de udspringer fra, og at de ikke kan fremstilles ved kemisk syntese. Professor Anne Osbourn opdagede, at plantegener, der koder for specialiserede reaktionsveje, er organiseret som perler på en snor, og det har givet mulighed for at finde nye planteforbindelser og reaktionsveje.
Novo Nordisk Fonden tildeler derfor Anne Osbourn Novozymes Prisen 2023 for dette pionerarbejde, der har åbnet muligheden for at producere vigtige lægemidler i større mængder og forbedre planternes naturlige forsvarssystemer til gavn for både menneskers sundhed og planetens bæredygtighed.
Prisen er på 5 mio. kr. og tildeles som en anerkendelse af en banebrydende forskningsindsats eller et teknologibidrag, der fremmer udviklingen af bioteknologisk videnskab til innovative løsninger.
”Planter producerer mere end 1 million forbindelser, men generne er kun kendt for omkring 50 fuldkomne reaktionsveje. Derfor er vores forståelse af, hvordan disse forbindelser skabes, meget fragmenteret. Vores laboratorium har udviklet en platform til at karakterisere plantegener og skabe strukturelt forskellige molekyler, så vi kan undersøge forholdet mellem struktur og funktion,” forklarer Anne Osbourn, Deputy Director for John Innes Centre og æresprofessor ved University of East Anglia.
”Grundlæggende set kan vi låse op for planternes kemi og den manual, der ligger kodet i DNA’et fra plantegenomer, og fremstille ikke kun kendte molekyler og strukturelle analoger, men også new-to-nature molekyler, fordi vi kan udvælge og matche forbindelser fra hele planteriget.”
Eksempelvis har Anne Osbourns laboratorium karakteriseret et omfattende sæt gener og enzymer til biosyntese af triterpener. Én af de reaktionsveje, de arbejder på, er til QS-21, et immunstimulerende middel, der er en nøglekomponent i vacciner mod helvedesild, malaria og COVID-19. Det bruges også i udviklingen af vacciner mod kræft i æggestokkene, Alzheimers sygdom, tuberkulose og HIV. QS-21 udtrækkes normalt fra barken af et træ, der vokser i Chile (sæbebarktræet).
”Så der har været bekymring omkring forsyningen af dette molekyle og om det er bæredygtigt at bruge træet. Vi arbejder på at kortlægge hele QS-21’s reaktionsvej, og vi har en hurtig måde at aktivere disse gener på i et heterologt ekspressionssystem for planter, hvor vi kan omstille fra ekspressionskonstruktioner til at fremstille kemikalier på blot fem dage. Dette har vakt interesse i medicinalindustrien.”
Bernard Henrissat, formand for Novozymes Priskomite, siger: ”Anne Osbourns opdagelse af, at generne for mange af disse reaktionsveje er organiseret i klynger i plantegenomer, har i høj grad accelereret muligheden for at finde nye reaktionsveje og kemi og har åbnet for hidtil usete muligheder inden for genom-mining til opdagelser ikke bare af medicinsk, men også agronomisk, betydning.”
Bernard Henrissat er begejstret over, at Anne Osbourn også digter og har udviklet og koordinerer Science, Art and Writing (SAW) Initiative, et tværfagligt, opsøgende videnskabsuddannelsesprogram.
”Hendes nye prisvindende digtsamling Mock Orange er udkommet for nylig. Hun rækker således hånden ud mod samfundet på en både unik og smuk måde ved at forbinde sin forskning med poesi og kunst,” siger han.
Videnskab, poesi og kommunikation
Poesi og videnskabsformidling er meget mere end hobbyprojekter for Anne Osbourn.
”Jeg har altid været fascineret af naturen og især planter, men jeg holdt også meget af kreativ skrivning og engelsk i gymnasiet, men jeg kunne ikke vælge dem begge som eksamensfag, så jeg var nødt til at vælge mellem dem og naturvidenskaben. Og begge mine forældre var litterater, så min søster og jeg blev begge forskere. Jeg tog en grad i botanik, lavede en ph.d. i genetik, gennemførte en postdoc og fik en god karriere. Men jeg følte bare, at der manglede et eller andet.”
Mens Anne kiggede på jobannoncer i Nature, faldt hun over en annonce fra National Endowment for Science, Technology and the Arts, hvis formål var at fremme kreativitet og innovation. Et program kaldet Dream Time Fellowship fangede hendes opmærksomhed.
”Jeg besluttede, at jeg ville skrive i et års tid, så jeg tog et sabbatår. Det var en stor beslutning at tage på det tidspunkt. Det ville være mere acceptabelt at gøre i dag, men alligevel mener mange stadig, at hvis man laver vidensformidling eller engagerer sig i skolerne, så spilder man sin tid.”
Længe troede Anne Osbourn, at hun ville blive forfatter på fuldtid, men heldigvis insisterede hun på, at hendes forskergruppe skulle fortsætte med arbejdet, mens hun havde sit sabbatår, og hun var på kontoret én dag hver uge.
”Det blev et meget produktivt år, til dels fordi jeg ikke var til stede hele tiden. Folk gjorde meget ud af at skabe noget, de kunne vise mig, og jeg indså gradvist, at disse tre retninger – videnskab, poesi og kommunikation – ikke var hinandens modsætninger. De begyndte at understøtte hinanden.”
Anne Osbourn modtager officielt Novozymes Prisen ved en prisoverrækkelse den 21. april i Bagsværd.
Om Anne Osbourn
- 2020: Mock Orange udgivet af SPM Publications
- 2013–nu: Director, Norwich Research Park Industrial Biotechnology Alliance, Storbritannien
- 2005–nu: Gruppeleder, Department of Metabolic Biology, John Innes Centre, Norwich, Storbritannien
- 2005–2010: Branco Weiss Science in Society Fellow
- 2005: Grundlægger af Science, Art and Writing (SAW) Trust
- 2004–2005: National Endowment for Science, Technology and the Arts Dream Time Fellowship
- 1999–2005: Gruppeleder, Sainsbury Laboratory, Norwich, Storbritannien
- 1987–1999: Research Fellow, Sainsbury Laboratory, Norwich, Storbritannien
- 1985: Ph.d., University of Birmingham, Storbritannien
- 1982: BSc, University of Durham, Storbritannien
Om Novozymes Prisen
Novozymes Prisen tildeles som en anerkendelse af en banebrydende forskningsindsats eller et teknologibidrag, der fremmer udviklingen af bioteknologisk videnskab til innovative løsninger.
Prisen uddeles årligt og har til formål yderligere at øge kendskabet til grundlæggende og anvendt bioteknologisk forskning.
Prisen er på 5 mio. kr. Heraf er 4,5 mio. kr. et rådighedsbeløb til prismodtagerens forskning, mens 500.000 kr. går til prismodtageren personligt.
Novo Nordisk Fonden uddeler yderligere 0,5 mio. kr. til afholdelse af et internationalt symposium inden for modtagerens forskningsfelt(er).
Yderligere information
Christian Mostrup, Senior Lead, Corporate Affairs, Novo Nordisk Fonden, +45 3067 4805, [email protected]
Anne Osbourn – [email protected]; +44 7889 173093
